I skyggerigets mørke

Riget hvor glemte og fortabte sjæle lever. Over de sidste mange år har det ændret sig fra et roligt og stille sted til et dystert, stormfuldt fængsel. Kaosulvene har gjort det til sit hjemsted, og sammen med Therian, plotter de deres hævn over dem, der tvang dem tilbage til dette mystiske rige mellem riger.
Forumregler
Skyggeriget er:
  • En spejlverden af Néveri.
  • Et sted hvor skyggevæsner "lever"
  • Bygget op af tid og naturkræfter, som fundamentalt er de samme som i Néveri, men afviger som følger:

    • Skyggeriget er uforanderligt og konstant. Påvirker man det, f.eks. ved at plukke en blomst, smuldre den kort tid efter i ens hænder og "resterne" vender tilbage i deres oprindelige form.
    • Lyset minder om det lysniveau, der er der når månen skinner svagt. Uden farve, uden dybde.
    • Dette lys er konstant og der er ikke forskel på nat og dag.
    • Rigets underlag minder om et tyndt lag vand
    • Alt er indhyllet i tåge og i tågen lyser lilla øjne op fra skyggevæsner
    • Riget er en skyggeudgave af naturen, uden farve, uden dyreliv.
    • I stedet for en himmel, er der en spejling af det der allerede er der.
Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

((Dette foregår i vinteren 3454-3455. Tiden er ikke specielt præcis.))

Ethayro havde nu befundet sig i dette mareridtsrige i... ja, hvor lang tid? Han kunne ikke selv sige det, om det var minutter, timer, måneder - år? Al fornemmelse for tid var forsvundet for længe siden, al fornemmelse for dagens gang. Det eneste han ønskede var at få fred. Han var ved at glemme at der fandtes andet end dette, at der var nogen anden verden end dette mørke, øde, dystre sted. Ofte var hans øjne lukkede men han så stadig det sted, han var havnet. Ingen havde bundet ham fast, han kunne gå hvor han ville, men hvad hjalp det? Det var umuligt for ham at komme ud, han havde prøvet utallige gange, styrtet afsted, løbet til hans ben ikke kunne bære hans vægt mere, men stadig havde han været på dette forbandede sted. Hans magi virkede ikke, uanset hvad han forsøgte.
Nu var her kun smerte, had, længsel, efter noget andet end det her, døden ville være en befrielse, men han vidste godt at selvmord ikke ville virke - han havde forsøgt.

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

En mørk skygge glider hen over Ethayros ansigt og med et står der en lille pige, klædt i hvidt og med lyst langt hår der blafre i den døde vind,
træerne omkring dem er krogede og nogen af dem ligner lidt at de kunne finde på og begvæge sig når som helst.

Pigen ser på Ethayro med hendes røde øjne men dog med et venligt smil på læben
''Nå lille stakkels Ethayro, savner man livet?
Det er ikke sådan når guderne forbander en til at gå på denne jord så længe ulvene er i live, og nu kan du så ikke engang komme væk fra dette dejlige sted''
Siger pigen med et lidt mindre venligt smil.
''Tro man at der kommer nogen efter dig? Eller har de blot glemt dig alle sammen''

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

Ethayro åbner langsomt øjnene og ser på den lille pige foran sig. Hendes røde øjne er ubehagelige at se på, men han ser hende lige i øjnene. "Why would they come for me?" siger han så. "They do not even know where I am..."
Han blinker meget langsomt med øjnene, som om han er meget træt, men det er ikke en fysisk træthed. Ethayro ser sig omkring på de døde træer omkring dem. "So much death... is there nothing but death and darkness in this place?" hvisker han, næsten mere til sig selv end til pigen, som han ikke helt tror på er rigtig, efter alt det han har set og tror, han har set herinde.

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Pigen ser sig omkring og smiler
''Her er da meget andet end død, du har blot ej set det hele endnu.
Nej du har nok ret dine venner ved ej hvor de skal lede, ikke ret mange væsner kender til dette sted og hvorfor skulle de også gide lede efter en elver som dig?
Jeg mener du er vel ikke noget specielt''
Hvisker hun i vinden der bære hendes stemme hen mod Ethayro, hendes lyse hår bugter sig ned langs hendes krop og bliver langsomt til sort langt hår, der falder i
bagrunden omkring dem, hendes øjne er stadigvæk røde men hendes ansigt ændre sig til en smuk ung kvinde som hurtigt få andre former og en lang sort kjole som
hun slæber hen ad den kolde og mørke jord, hun bukker sig ned mod Ethayro og ler
''Sig mig Ethayro savner man aldrig kærlighedens smukke gaver?''
Disse ord siger hun imens hun lader sine kolde læber køre hen over hans kind.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

Ethayro tager hovedet en smule ned, da kvinden siger hvad man dog skal med en elver som ham. Ordene sårer ham, det ville de normalt ikke, men han er svag efter sin tid i torturens land, et af de mange navne han har givet stedet.
"No I am not special," siger han så. "Why would they even miss me...?" Hans stemme er kun en hvisken til at starte med, og den bliver lavere i slutningen af sætningen.
Da kvinden kommer hen imod ham, vender han langsomt hovedet væk. "Do not touch me. You're not even real, just something from my imagination."
Selvom han flytter sit hoved, rammer kvindens læber hans kind og han ryster let, hun føles virkelig...

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Kvinden ler ham i øret
''Så du mener at jeg plot er noget fra din fantasi, ville noget så smukt som mig komme fra din fantasi Ethayro?''
Siger kvinden med et smil, døde roder kommer langsomt op fra jorden og holder Ethayro fast så han ikke kan flytte sig, vi kan jo
ikke have at du skal flygte selv om du ej ville kunne i dette skyggeland.

''Men jeg er skam virkelig lige så virkelig som den kvinde du måtte sige nej til og gifte sig med var, tænkt
det må have knust hendes lille hjerte'' Siger Shadow med et smil og lader hendes hånd kærtenge hans kind og lader
roderne stramme mere til omkring hans arme.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

"This land of shadow?" gentager Ethayro. "Perhaps this truely is a land of shadow."
Da Shadow får rødder til at lukke sig om ham, ser han ned, men kigger hurtigt op igen da hun atter taler til ham.
"It was not just her heart that was broken," siger han, mens en enkelt tåre triller ned ad hans kind. Da rødderne strammer om hans hænder viser han en enkelt grimasse, som tegn på smerte. Men om det er fysisk eller psykisk smerte er svært at se.
"If you're not from my imagination, then who are you?" spørger han så, selvom han ikke lyder vildt interesseret.

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Shadow smiler ved synte af Ethayros smerter
''Jeg er Shadow når du nu spørg så pænt, undre mig lidt at du ikke har hørt om mig før?
Men i modsætning til dig
giver jeg mig ikke til og græde af så lidt, nej der er nok ingen der vil finde dig her da min kære søster var så venlig og sende lidt lege tøj
ned til mig, vær du ej bange et væsen som dig vil kaos skam blive mere end glad for og have''
Små billeder dukker op i hans hoved af hans kære som bliver flået op af Sündirs klør og det varme blod der langsomt løber ud af hendes hals, alt imens han
ser hendes øjne langsomt blive matte, og det liv som han før havde set i dem forsvinde.
''Hmm man bliver jo helt sulten''
Visler hun ham i øret, og slikker Ethayro på kinden.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

"Shadow?" gentager Ethayro. "You foul creature! Yes I have indeed heard of you and the mind games you play with the innocent. Though I am far from being one of them.."
Ethayro ser undrende på Shadow. "Your sister? Is the monster who sent me here, your... sister?" Der er overraskelse og også forargelse i hans stemme.
"I do not think chaos want me," siger han så. "A wretched creature like me is not strong enough for their purposes."
Da Shadow sender ham billeder, han ikke ønsker at se, ryster han men uden ellers at vise tegn på at det giver ham ubehag. Da hun slikker ham på kinden river han hovedet til side, og ser på hende med væmmelse i øjnene.
"Stay away from me! Is it not enough that I am trapped here?! Do you need to torment my mind, as well as my body? Is physical pain not enough for you?..." Han holder en kort pause og fortsætter selv, da han ser Shadows blik. "No, I think you need more - you need for me to lose my mind completely, do you not?"

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

''Ethayro dog troede slet ikke at en pæn elver som dig kunne snakkede så grimt, og ja hun er skam min søster som jeg så kunne se på
dit ansigt at du ikke vidste før nu.
Jo tro nu at kaos kan bruge alle, på hver deres egen måde og du er jo udødelig
så jeg ville kunne totureger dig til evig tid lyder nu ikke helt slemt i mine øre''
Siger Shadow med et skævt smil, imens de krogede grene trækker
sig tilbage og lader Ethayro rejse sig op fra den døde jord
''Er nu bare sjovere når du er løs''
Siger hun med et koldt tonefald.

Shadow slikker sig om munden med hendes nu slange ligne tunge, der er delt i midten
hender underkrop bliver til gennemsigtig vand og danner et vådte slør efter sig når hun bevæger sig
''Nej du virker nu ikke for svag til og blive en del af kaos, har du aldrig tænkt over det?
Den styrke du ville få, og den nye familie som du ikke har uden for denne verden her, er der måske nogen der sådan
virkelig bekymre sig om dig nu?
Sådan VIRKELIG''
Siger Shadow imens hun ser sig omkring med hendes røde øjne, og det
sidste som Ethayro spørg om svare Shadow bare slet ikke på.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

Ethayro ser på sine hænder da hun løsner ham, og han går vaklende omkring. Dog kun nogle skridt, han har intet ønske om at udforske denne verden, da det hele virker ens og ikke interesserer ham. Han ønsker blot en vej ud.
"I know I'm doomed to live forever, and I know how big a mistake that was for me... It's truly a curse not to be able to let death take you away. Have you ever thought of that, Shadow? How it would feel to simply die? I'm sure your sister has sent many people to their deaths."

Han ser ind i hendes øjne da hun stiller sit sidste spørgsmål. "I know noone loves me. I gave that up a terribly long time ago. I would have thought they'd help me out of here, at least out of loyalty and friendship but they have not... And I wish I knew why. I cannot have been so horrible that I deserve this place." Tvivlen er tydelig at se i hans øjne, og det virker næsten som om han stiller det som et spørgsmål til sig selv.

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Shadow lader hendes blik ramme Ethayro igen og ler blot ved hans ord om hendes søster
''Ja både mig og min søster har taget mange liv i vores leve tid, dog vil jeg sige at det aldrig har rørt os det
mindste, og at jeg tilfældigvis kender en gud
som ville kunne hjælpe dig med dit lille problem vil jeg tro, men man kan jo aldrig være sikker om hun vil det
ikke med denne gud hvertfald''
Shadow bryder ud i latter da hun høre hans spørgsmål om hun aldrig har tænkt på døden
''Hmm Ethayro hvorfor skulle et væsen som mig dog tænke på den slags, disse tanker høre kun ynkeligeskabninger til ikke et kaos væsner som mig selv,
Padrio mener vel ikke at du er værdig nok til at hun gider og bruge tid på at få dig ud, eller også er hun selv bange for og møde en af kaos ulvene som man
nemt kan komme til her''
Svare Shadow med et lille skævt smil.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

"I do not need a god's help," svarer Ethayro, tydeligt irriteret på Shadow.
"If I am stuck here forever, then perhaps you are as well? As long as you're annoying me, you can't make life miserable for someone else. That's a small comfort, I find."
Ethayro bliver overrasket, da Shadow nævner Padrio. "How do you know her name? I've not told you about her... But you are right, of course, she is terrified of the wolves. Perhaps I should have let her die when she wanted to."

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Shadow smiler ved Ethayros ord
''Nej jeg er skam ikke fanget her, jeg kan komme ud og ind når det
passer mig, men sødt at du tænker så meget på mig.
Ja måske burde du have gjort det, og måske ville det have været bedst for Padrio, nu vandre hun bare rundt og
bliver mindet om det barn hun aldrig vil få tilbage.
Jeg ved skam flere ting end du er klar over Ethayro''
Siger Shadow med en stille stemme.
''Men bare rolig din tilstedeværelse fanger mig skam ikke i og gøre andre væsner ondt
så det skal du ikke have dårlig samvittighed over jeg kan skam være mange stedet på engang, men
du er nok den første der ved dette''
Siger hun og smiler, hendes vand krop deler sig og former sig langsomt og pludselig står der to af Shadows form overfor Ethayro
den ene former sig til Sündir og hun står nu og kigger på ham med hendes kolde blå øjne
''Sikke længe siden Ethayro hygger man sig her i skyggernes verden?''
Visler Sündir og træder et skridt frem mod Ethayro, da hun når helt hen til ham ligger hun en hånd på hans kind
''Man ser lidt trist ud, hygger man sig ikke her med min søster sikke en skam''
Siger Sündir og ler koldt så det runger i jorden omkring dem.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

Da Shadow siger at hun kan være flere steder på en gang, bliver Ethayro bleg. "I thought such powers were reserved for the gods and noone else... You truly are a remarkable being. However evil you may be, your powers still fascinate me."
Da Shadow så lader sin vandform dele sig, bliver Ethayros øjne en anelse større, et tydeligt tegn på, at han er ret chokeret. Da Sündir går hen imod ham, retter han sin opmærksomhed mod hende, og glemmer Shadow et øjeblik. Selvom han godt med sin forstand ved, at det ikke er Sündir kan han alligevel ikke lade være med at føle frygt, for Shadow har gjort illusionen meget virkelig denne gang.
Sündirs latter får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Ethayro, og han kniber øjnene i, for at holde Shadows tricks ude. "i know you're playing with my mind, Shadow," siger han så, hviskende. Han er blevet temmelig usikker på sig selv. "I just wish we could get this over with, it is exhausting to try and keep sane with you around."

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Shadow smiler og ser på Sündir der er ved og lave en lille flænge i Ethayros kind med hendes daggert, en smal stribe af blod løber ned af hans kind
og længere ned af hans hals, hvis han lægger mærke til det glider der en skygge fra hendes daggert og ind i flængen men det går meget stærkt.
''Ja hun er skam virkelig nok kære Ethayro.
Kan nu ikke lade hver med og bliver overrasket over at du syntes jeg er fascinerende, det må jeg nok siger
havde jeg nu ikke forvendte af sådan en lille elver som dig Ethayro, men tro nu at det er frygten for hvad jeg ellers kan gøre der
gør at du syntes disse ting om mig, godt nok er du udødelig men du kan stadigvæk føle smerte og sorg''
Siger Shadow med et skævt smil

Den lille sorte skygge bevæger sig rundt i Ethayros sind og roder nu lystigt op i alle hans minder
som han er en eller anden grund har haft lyst til og fortrænge.
''Så sig mig Ethayro hvad syntes du skulle ske med Padrio vil du blive vred på hende når du kommer ud?''
Spørge Shadow og vifter med hånden så Sündir forsvinder foran Ethayro og glider ud i mørket igen.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

"of course I feel both pain and sorrow," siger Ethayro, mens en tåre falder fra hans ene øje og blander sig med den stribe af blod, der løber ned ad hans kind. "I still have a soul. I did not sell myself to chaos as you did."

Da Sündir forsvinder, trækker Ethayro vejret dybt, som om han ikke rigtig har turdet gøre det, mens hun var der. "I told you she was not real. Just something you made up out of these shadows that surround us..."
Ethayro har først ikke rigtig hørt Shadows spørgsmål, men tænker så over det, og ser på Shadow.
"What I want to... what? When I get out? Ah, but you said yourself I am not getting out of this place, did you not? And I have no anger towards Padrio, only I regret that she does not live life... She seems as if she doesn't care anymore, whether she lives or dies. I wish she could feel joy again."

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Shadow smiler og ler en smugle af Ethayros kamp på at overbevise sig selv om at Sündir ikke var virkelig
''Ja det er godt at du stadigvæk kæmper med at holde dig vågen fra mine illusioner, men det kan du ikke blive ved med ret længe endnu se bare dine øjne
de vil aldrig kunne lyve, så meget smerte de holder inde.
Jeg har skam ikke sold noget til kaos, nej det er blot noget jeg blev født med der imod min kære søster hun har jo altid været så sød
og rar lige til og få kvalme af''
Visler Shadow ud imellem sine røde læber.

''Det med at komme ud har du skam helt ret i at du aldrig vil komme til''
Shadow ryster på hovedet af Ethayro
''Alt den godhed, har du virkelig brug for den for at holde dig oppe?''
Visler en stemme fra mørket, og ud kommer Padrio.
''Jeg hørte ellers noget om at du mente at jeg skulle have været død i stedet for og leve,
og du har måske ret, den grund til at jeg aldrig vil kunne være glad er din egen skyld det var dig der ofrede mit barn,
du skulle have ladet mig dø med det''
Siger Padrio

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

Et øjeblik glemmer Ethayro helt at det er Shadow der viser ham billeder fra hans eget sind, for da Padrio kommer gående, ligner hun fuldstændig sig selv og det lyder også som hende.
"Padrio...?" siger han undrende. Men så ryster han på hovedet. "I never wanted to sacrifice your child! Had I known she would die, I would have... I would have stopped it, nothing was worth the loss of a child... please, believe me."
Han taler meget hurtigt og han ville være fortsat men tvinger sig selv til ikke at sige mere, lige med det samme. Han græder ikke, men hans øjne er blanke.
"She is not real, Shadow. You sent her here, because you know I am tormented about what happened. And you are right, of course. I wish I could have saved her little girl."

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Padrio ser på Ethayro med tåre i hendes øjne
''Nå så du stoler ikke på at det virkelig er mig Ethayros, det må jeg så desværre sige til dig at det er Shadow har intet med dette lille
møde og gøre.
Du tog mit barn fra mig på grund af et kaos væsen?
Det vil jeg aldrig tilgive dig for Ethayro, må kaos tage dig i deres favn og gøre hvad der
passer sig dem bedst''
Siger Padrio og går sin vej, og forsvinder til sidst ned bag en høj bakke.

Shadow smiler til Ethayro med et skævt smil
''Ja der må jeg så skuffe dig Ethayro men det var ikke mig, hun havde selv bedt mig om at lade hende komme og se dig her,
og det var også hendes ide at du skulle sendes her til alle klare sig bare bedre uden dig''
Siger Shadow og tager et par skridt hen mod ham.
''Men hver ej bange, mørket tager imod alle væsner''
Disse ord siger hun imens hun lader en hånd køre hen ad hans kind for at få tårene tilside.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

Da Padrio taler, skal Ethayro til at protestere, men der kommer ingen ord over hans læber. I det Padrio går, rækker han hånden frem imod hende, som for at stoppe hende, men hun ser sig ikke tilbage. Han vil gerne gå efter hende, men det er som om, hans fødder ikke længere adlyder ham.
"Padrio..." hvisker han, næppe hørligt. "I am sorry... Padrio..."
Hans stemme forsvinder samtidigt med, at hun forsvinder over bakken i det fjerne. Mørket sænker sig for alvor over Ethayros hjerte og sind.
Han overvejer, om han skal tage imod det eller afvise det da Shadow rører hans kind. For første gang flytter han sig ikke, og væmmes ikke over hendes berøring.
"You say they all do better without me," siger han så og ser på Shadow. "Are you certain of it? Will she be happy if I never return?"

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Shadow smiler til Ethayro og kærtegner hans anden kind
''Ja alle vil leve bedre uden din tilstedeværelse Ethayro, det var disse ord jeg sagde og ja jeg er sikker på
at Padrio ville leve langt mere glad og livlig uden dig i hendes liv, uden de minder om at det var dig der var skyld i hendes
barns død, så bliv her hos mig jeg vil gøre dit liv langt mere meningsfuldt.
Mørket behøver ikke og være en ond ting, men også sommetiden en frelser i
sorgens stund og du vil ikke være alene her i mørket''
Siger Shadow og sender billeder af hvordan Pardio ville have det uden Ethayro,
mere glad og smilene og hun ville have lavet sin egen familie igen.

Den lille skygge i Ethayros hoved, glider hen over hans øjne og de bliver mere matte og mørke og se på,
gløden forsvinder fra hans ansigt, og et smil breder sig på Shadows kolde læber imens hun ser på
de mørke skygger der omgiver Ethayro imens han er i hendes drømme verden, og ikke
lægger mærke til hvad der sker omkring ham.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

Glade billeder viser sig for Ethayros øjne, nærmest som om han ser det hele oppefra. Solen skinner, og alt virker roligt og fredeligt i Calendon, i Padrios hjem. Hun er sammen med sin mand igen, og et barn løber rundt i deres stue, sådan som det skulle have været hvis ikke han havde kaldt hende til Correntain, hvis ikke Koji havde taget hendes barn...
Ethayro fortaber sig helt i synet. Selvom Padrio kun er hans ven, glæder det ham stadig at hun er lykkelig.

Ethayro har næsten opgivet at kæmpe imod Shadows illusioner, så længe de viser lykkelige billeder, hvorfor så ikke tro på dem? Han hører dog godt de ord hun siger. "A savior in the dark? Who would want to save a wretched soul like me, Shadow?" hvisker han, og glider langsomt ud af de billeder han så med Padrio.

Brugeravatar
Sündir
Spilmester
Indlæg: 2346
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: The Darkness

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Sündir »

Shadow smiler venligt til Ethayro og kærtegner hans kind
''Jeg vil da med glæde tage dig til mig og jeg ved at min herre også altid vil have nye væsner til hans gruppe.
Det ser ikke så sort ud som du måske tro, så længe du holder dig til mig skal alting nok komme til og gå dig godt''
Siger Shadow med en blid stemme og kysser Ethayro på kinden.

Hun ser ind i mørket og smiler ved syntes af de mange skygger der danser rundt omkring Ethayro og hende
selv, hun ligger en arm omkring Ethayro og hvisker i hans øre
''Alting skal nok blive godt igen''
Visler hun blidt i hans øre.

Jaric
Spilmester
Indlæg: 1515
Registered for: 14 years 6 months
Geografisk sted: DK / Moranien
Kontakt:

Re: I skyggerigets mørke

Ulæst indlæg af Jaric »

"How will things be alright..?" hvisker Ethayro og ser ind i Shadows øjne, der ikke længere virker truende, men derimod trøstende. "I could never find peace in this dark, wretched place. My soul is not content here... and your master?" Ethayro tøver inden han fortsætter. "I do not think your master would need me, and I don't think I have the ability to join him, either. Letting you comfort me is one thing, but serve the darkness like you do? How can I do that?" Han sukker en enkelt gang, næppe hørligt. "I hope you can teach me, Shadow - because right now I do not want to be separated from you... the only thing in here that is not trying to drive me insane right now."

Låst

Tilbage til "Skyggeriget"