Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Projektet > Projektets historie

2021

Arbejdet med omskrivninger af verdenstekster fortsætter sammen med arbejdet af "Jarics bog", som får os til at grave dybt efter svar og sætte spørgsmål til hvordan mange elementer i Néveri faktisk hænger sammen. Det er nu tydeligt, at der har manglet et større sammenhæng i universet, hvorefter hver enkelt element for alvor bliver gået efter i sømmene, så at sige.

Rahsna omdøber Spilmestermøderne til Spilmestersamling for at udtrykke deres uformelle og kreativt-indbydende natur fremfor at være noget formelt og kedeligt. Samlingerne bliver nu ugentlige.

Snow får opdateret alle gudetegn og skabt tegn for kaosguderne, noget der ikke tidligere har eksisteret.

Fortsættes...

2020

Jaric gik for alvor i gang med sin bog, der bliver skrevet i Néveris univers.

Forumet blev aktivt brugt af de tre spilmestre og derfor opdatede Rahsna meget af dets struktur.

De små live rollespil fortsatte som flashback-elementer til "Jarics bog" og genstartede motivationen til at skrive på universet.
Snakkene udviklede sig til egentlige faste møder online, der afholdes en gang om måneden. De såkaldte spilmestermøder.

Arbejdet med en ny tidslinje starter. Det bliver fundamentet for en genskrivning af alle universets tekster.

Fundamentet for et nyt Neveri.DK blev også lagt her. Men der skulle gå et par år, inden hjemmesiden blev kodet helt om fra bunden i sin 12. udgave, der for alvor skulle gøre den i stand til at følge med teknologiens hastige skridt.

2020 var på mange måder et år, hvor fremtiden for Néveri blev planlagt.

Midt 2017 - 2019

Néveri-projektet blev genoplivet da Jaric annoncerede sin tilbagekomst og de fantatiske fortællinger på forumet blev genoptaget!

En kæmpe opdatering til hjemmesiden blev udgivet og sammenlagde de engelske og danske tekster. Det gjorde iøvrigt også hjemmesiden brugbar igen, som indtil nu ikke var fulgt med internettets udvikling. Dette var dog kun et "plaster" indtil der blev tid til at lave gennemgribende ændringer.

Spilmestrene får også spillet en hel del live i 2018 og 2019.

2013 - midt 2017

Projektet har mere eller mindre stået på pause med lidt eller intet spil i denne periode, mens spilmestrene fokuserede med andre ting i sit liv.

2013 var også året hvor Rahsna holdt op med at opdatere logoet.
Integrationen af de sociale medier blev fjernet igen, da de påvirkede hjemmesidens ydelse.

2012 - 2013

I disse år var der rigtig meget, der ændrede sig.

Jaric forlod Néveri-projektet og Snow & Rahsna slog sig sammen med Rollespil-Bornholm men rev sig løs af det igen, da det krævede at Néveri blev ændret så meget, så det ikke længere var Néveri.

Spilmestrene kæmpede videre med at forsøge at skabe live rollespil på Bornholm, men måtte give op og erkende, at Néveri live nok aldrig ville blive et officielt live rollespil pga. dets dystre natur samt det øgede fokus i Danmark om at live rollespil mest er for børn.

2011

Dette var året hvor spilmestrene virkelig fik arbejdet meget på den engelske del af hjemmesiden. Det lykkedes dem at oversætter alle de danske tekster i løbet af dette år og sikke et arbejde det var! Takket været Jaric, kom de igennen det hele; til stor glæde for deres engelske medlemmer!

2011 var også året hvor Neveri.DKs rolleværktøj fik et come-back; nu kendt som Sjælecirklen.
Senere på året blev Sjælecirklen også oversat til Engelsk og fik en tiltrængt stor opdatering der bl.a. tilføjede Dagbogsmekanismen.

Rahsna udgav den 9. version af Néveris hjemmeside, der bl.a. indeholdt forbedret design af top- og sidemenuerne og den første ændring af logoet, der skulle afplejle Néveris nuværende tilstand. Integration af sociale netværk blev også tilføjet i opdateringen.

2010

For at beskrive arbejdet frem for personerne bag, besluttede Rahsna sig for at Néveri-gruppen istedet skulle kaldes Néveri-projektet.
Det store projekt blev delt op med en masse underprojekter der nu blev spilmestrenes røde tråd til hvad der hele tiden skulle fokuseres på.

I slutningen af året gik spilmestrene af nye veje for at skaffe flere spillere, men også for at lære af andre lignende grupper.
Bl.a. oprettede de sider på Twitter og Facebook og fik forstærket deres engelske del af projektet.

2009

I slutningen af 2009 skete det forunderlige, at BFRF, der nu havde skiftet navn til Bornholms Rollespil, skiftede univers.
Dermed blev Néveri-gruppen de eneste der benyttede elementer fra Moranien.

2008

En gang i 2008 tog de tre spilmestre initiativet til at rode bod på den forvirring de havde skabt ved også at kalde deres univers for Moranien. En gang for alle, tog de afstand fra BFRFs univers ved at omdøbe universet til Néveri. Med omdøbningen kom mange, mange store ændringer. Moranien-sitet blev lukket ned og overført til Néveri og det blev lagt op på en ny hjemmeside: Neveri.DK.

I slutningen af året fik spillerne også de første tegn af interesse fra andre online spillere - Hvilket aldrig havde været deres mål.
De første nye brugere på forumet havde det ikke nemt og Rahsna brugte adskillige uger og måneder på at omstrukturere, skrive mere om universet og tilføje regler til forumet. Dette var nødvendigt, da mange af de spillere der kom, slet ikke kunne følge med i måden de tre spilmestre anvendte forumet på. Det var også svært for dem at efterleve de høje krav, som spilmestrene satte for at andre kunne være med. Resultatet blev nogle guides der forklarede hvordan tingene foregik for nye medlemmer. Rahsna fik en af de nye brugere til at godkende det, og så havde de, uden at vide det, godkendt den spæde start af hvad der senere ville blive til Néveris regler.

Med to nye spillere og problemet endnu ikke løst, indså Rahsna dog at der var brug for mere end blot lidt guidelines. Derfor gik han i gang med at omskrive og dokumentere alt der var brug for, før man kunne deltage på forumet. Før da havde der ikke været nogle egentlige regler, men med stigende interesse udefra, var det nu desværre blevet en nødvendighed. Forumet blev delt op i det man i dag kender som grønt, orange og rødt niveau for rollespilsområderne, og der blev skrevet krav for hver spillerniveau.

Denne omfattende handling kostede dog Néveri nogle spillere og selv i dag er der ikke mange spillere på Néveris forum. På forumet fik Snow, Jaric og Rahsna, der før var kendt som admins, nu titlen spilmestre.

2007

Cirka et halvt år efter alt live-interesse var gledet ud af folket i byen hvor de nu boede, kom en ny hjemmeside til live, baseret på gruppens udvidede Moranien-univers fra BFRF - passende kaldet Moraniens Univers.

2006

Jo mere tid der blev brugt på forumet, jo mere energi blev der lagt i udbygningen af det univers der lå bag. Nogle enkelte i lokalbefolkningen nær deres hjemby viste interesse i de tre spilmestres univers. Der kom planer om at udvide projektet til også at understøtte live rollespil bygget over gruppens univers. Der blev oprettet en hjemmeside til dette formål og projektet modtog da også en smule medieinteresse. Succesen med live rollespillet varede dog kun et års tid, og spilmestrene måtte snart opgive idéen, da det viste sig mere besværligt at omdanne et rollespilsunivers fra forum til live-version end de først havde troet.

Efter deres nederlag trak gruppen sig tilbage som aktive spillere i live arrangementer. Det eneste de nu deltog i var det årlige 48-timers rollespil der var på Bornholm. Det såkaldte Balon-arrangement.

2005

I midten af året stopper Jaric og Rahsna med live rollepil hos BFRF (Bornholms Fantasy Rollespils Forening) efter de begge flyttede.

Jaric, som havde været med til at skrive halvdelen af de tekster der dengang udgjorde BFRFs univers, tillod sig at tage det bedste fra BFRF og smide resten væk.

Rahsna, som havde bidraget stort med idéer og al den hjælp han ellers kunne grave op for BFRF, hjalp til på den tekniske side. Der går ikke lang tid før Snow træder officielt til; En tredje spiller hvis fantasi og måde at anvende inspirationskilder på, sjældent er set.

Jaric, Rahsna og Snow får deres eget rollespilsforum online og er klar til at fortsætte spillet i det nye univers.

Derved fik de skabt deres egen rollespilsgruppe som i første omgang kom til at hedde .. Moranien i stedet for BFRF.

Alle tre spilmestre tog det de bedst kunne lide fra BFRFs univers, og smedede det sammen med deres egne idéer.

2004

Den spæde start på Néveri-projektet [Den gang kendt som Moranien-gruppen] begynder da Jaric og Rahsna deltog i et 24-timers live rollepil i september måned 2004.

Sidst opdateret: Den 19. Apr. 2021 klokken. 15:46

© Copyright Néveri 2024