Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Projektet > Spilmestrenes journal

9. Udvidelse
Det meget lange journal-indlæg
Udgivet d. 30-12-2009


Vær hilset endnu engang!
.. Man må da nok sige at det er lang tid siden at jeg sidst har skrevet noget i spilmestrenes journal.. Men jeg tror at det er fordi at jeg kun brugte den hver gang jeg havde tilføjet eller ændret noget teknisk, og ikke så meget til at fortælle om nyt indhold på hjemmesiden. Og jeg lover at jeg nok skal forsøge at gøre op for alle de mange måneder der ikke er blevet skrevet noget her.
Nu er den tekniske del af Néveri-projektet slut. Der er altid plads til forbedringer, men nogle gange må man holde sig selv lidt tilbage når man ikke har alt tiden i verden til Néveri og der er jo stadig en del langt mere vigtigere elementer der mangler at blive arbejdet på i Néveri-projektet. Et af disse elementer er ordenerne-sektionen.

Som i alle nok har opdaget, har Jaric skrevet den første orden ind nu. Så vidt jeg husker mangler der dog stadig nogle elementer, men jeg er i tvivl om det bare er mig der opfattede det sådan, eller om Jaric bare valgte at ordenens side skulle skrives sådan. For som i tidligere måske har læst, så har vi ingen egentlige faste linjer for hvor detaljeret eller struktureret en orden-side skal se ud. Selv er jeg i gang med at skrive om kaos ordenen som nogle af vores spillere måske har hørt en lille ulv hyle om? ..

Siden der sidst er blevet skrevet i denne journal har vi arbejdet meget og planlagt endnu mere. Rahsna har fået lavet en lang liste med indehold der skal laves en gang når der bliver tid til det. Bla. en masse fokus på kaos, som der mangler en del af. Det er min fornemmelse at kun spilmestrene er i stand til egentlig at forstå kaos ned til mindste detaljer, og den viden vil vi selvf' gerne dele sammen med alle jer andre, men samtidig skulle i jo også gerne forstå det lige så tydeligt om os.

Vi er i gang med nogle store elementer af indholds beskrivelser, og derfor kommer der nok også en del pause imellem hver udgivelse. Hvis vi er heldige har vi de første 3 ordener – Avia-, Kaos- og Eresir-ordenen udgivet en gang til sommer. Kaos og Eresir ordenerne er to af de vigtigste elementer i Néveri-projektet sådan som Néveri universet udvikler sig nu. Som skrevet tidligere mangler vi meget dokumentation omkring kaos, og jo mere vi får skrevet, jo mere bliver vi nød til at finde på nye forklaringer, og til tider ændre i nogle grundlæggende elementer af kaos. Samtidig har hver spilmester med hver sin ulv, sin egen opfattelse af kaos, som ikke gør det nemmere at dokumentere, men det værste er at kaos ordenen ikke kun omfatter kaosguden Therian – som det tidligere har været beskrevet på de sider jeg arbejdet på om kaos. Det har fået mig til at ligge det hele på hylden lidt og tænke lidt grundigere om hvordan det skal skrives og hvordan jer der læser det i sidste ende skal have det præsenteret. For det er jo nemt nok at skrive ens idéer, men at skrive dem sådan at andre også kan forstå det, det er straks noget mere udfordrende. Ud over dette skulle der stadig være plads til fremtidig udvikling til hele siden, hvis det skulle være nødvendigt – hvilket det jo helt klart bliver en dag. Heldigvis [for os der skal dokumentere det] og desværre [for Néveri og derfor spillets udvikling] bliver der ikke fundet på så mange nye koncepter for tiden, og meget af det vi mangler er intet andet end en masse små tråde som skal væves sammen. Bare se på hvor ustruktureret denne udvidelse i vores journal er og hvor måske besværlig det er at forstå, og tænk så på at vi mangler sikkert over 200 sider arbejde endnu som skal skrives ordentligt i Néveri-projektet ..

Nej.. det kommer virkelig til at tage lang tid. Og lige nu sidder jeg bare og skriver hvad der falder mig ind, for det er langt sjovere end at planlægge det grundigere fra bunden af, og det er også langt hurtigere at skrive sådan her – skidt pyt om i så kan forstå det, i kan jo bare spørge ind til det når i ser mig online på WLM eller på forumet – fordi det er jo sådan det virker med dette projekt, det er kun insidere der egentlig er en del af vores verden – til gengæld er det fedt at se at hver 4. rollespiller som finder os bliver hos os og hjælper med at finde fejl og mangler i universet og endda hjælper os med at videreudvikle det – præcis som alle tre spilmestre gjorde den gang der kun var os tre.

Vores projekt har aldrig været beregnet til at dele med andre når det kom til stykket. Vi lavede et RP-forum for vores egen skyld, vi skrev videre på nogle andres univers for vores egen skyld og udviklede det til hvad vi syntes det skulle være. Ikke før for nylig er projektet blevet helt unikt igen da BFRF, BRF, BR, eller hvad pokker de nu vil kalde sig – opgav universet vi er blevet inspireret fra, og gik over til Niraham universet, som er det samme som http://tempus-vivo.dk og http://www.nordlenet.dk spiller i. I modsætning til alle andre rollespils grupper gjorde vi det lige fra starten af mest for vores egen skyld, og meget af det vi laver gør vi stadig mest for vores egen skyld. Derfor forventer vi heller ikke at nogen ud over de mest nørdede rollespillere vil tage del i dette unikke univers i lang tid af gangen – men hvad de finder på imens de er her, er med til at udvikle vores univers fra næsten hvert eneste RP der bliver skrevet.

For os har det altid mest handlet om selve spillet og dets historie, mere end borgerkrige, ”korrekt” middelalder historie og politiske efterligninger og alt det andet som så mange andre rollespilsgrupper vælger at ligge meget vægt på. Derfor kan vi ligge vægt på det der betyder noget for os. At lave en magisk verden som vi kan leve os ind i når hverdagen bliver for kedelig eller ulidelig.

Desværre var dette og sidste år også lige det år af alle der har gjort vores projekt mest kompliceret af alle de år vi har arbejdet på det. Nemlig at vi fik faste spillere, PersonGalleriet og værst af alt, regler dertil som desværre har gjort det mere kompliceret end nogensinde for alle, at spille i vores univers. Det er på sådanne tidspunkter at jeg måske ikke skulle have været så hurtigt til at forsøge at skabe orden i kaoset – Til gengæld når det er kommet på plads, skulle det være den perfekte guide til hvordan man spiller i Néveri – hvilket den ikke just er lige nu.

Ak.. vil den dag nogensinde komme hvor vi kan sige at vi er klar til at tage i mod spillere med åbne arme og starte live på Bornholm, som måske snart dør for altid? Det er noget jeg tænker meget på. Selv om det ikke engang er sikkert at det bliver muligt, forsøger han allerede nu at tænke på det næste skridt i Néveri-projektet. Nemlig at vende tilbage med hovedfokus på live rollespillet. Mange af de fedeste elementer i Néveri kan slet ikke genskabes live. Alene fordi vi er en gruppe uden nogen form for økonomisk støtte, og med de krav og forhold som der på nuværende tidspunkt er for at kunne søge denne slags støtte, vil vi fortsætte med at arbejde sådan... Men f.eks. varulve-klanerne er meget svære at genskabe som en spilbar race til live, hvor respekten for væsnets udseende og væremåde vil leve videre i levende live. Her tænker jeg på kostumet. Og hvis det ikke var et problem, skulle orientering i kostumet nok blive det. Forstil dig at løbe rundt i mørket som en varulv midt ude i en skov, med et kostume der er både varmt, svært at se sine omgivelserne i og samtidig vil opsuge halvdelen af hvad du prøver at kommunikere ud til flokken bag dig? – Nej. Nogle væsner vil nok aldrig blive spilbare til live – For udenfor sindets verden er der trods alt grænser for fantasien.

”Er Rahsna ikke snart færdig med at plable løs? Jeg vil gerne sove... -_- ”
Nej.. Rahsna er langt fra færdig med at plabre løs, jeg lovede jer et langt stykke skrive arbejde, og det skal i få – nu er jo ikke sådan at jeg tvinger jer til at læse det hele på én gang, vel? Undtagen lige selvf' dig, Sündir;)

Med Jarics nye spændende uofficielle kort over det næsttætteste rige til Moranien, A'lendir, kommer der en masse nye utrolige spændende muligheder til. Desværre kommer der også utrolig meget ekstra skrivearbejde – men det tror jeg ikke just Jaric overvejede da jeg bad hende om at lave sit kort lidt om, og hun i stedet skabte et komplet kort over A'lendirs rige .. 0_o..
Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget arbejde der ligger i at begynde at åbne de andre riger op nu, når Moranien ikke engang er helt færdig beskrevet. Vi skal dog ikke helt genopfinde den dybe tallerken da det jo ikke - heldigvis! - er et nyt univers der skal beskrives. På den anden side var det nok en meget god ting at vi fik åbnet op for et af de andre riger, da Moranien efterhånden er ved at give os pladsproblemer når det kommer til nye væsner eller spændende landområder.
Indtil videre har vi et to-lags Moranien. Moranien for alle normale væsner, og Moranien i skyggeverdenen, som er den verden der kan sammenlignes med den astrale plan i Jordens univers – dog meget mere dyster. Hvad havde du regnet med? Det her er Néveri ;)

Tidligere skrev jeg om live med Néveri i fremtiden, men noget der kommer tæt på og som meget snart er nutid, er en kampagne arrangeret af nogle medlemmer fra Néveri-projektet. Nu hvor BFRF har opgivet Moranien-universet er det lidt kompliceret at sætte sig ind i præcis hvilken setting vi spiller i. Der ikke er nogle faste regler, og de fleste der har spillet i BFRFs Moranien, inden det for nyligt blev nedlagt, har ikke spillet i flere år... Men hvem ved.. Det kunne blive starten til noget ordentligt live rollespil for Néveri, hvis det altså bliver en succes. At de så vil spille i et dødt/efterladt univers som ikke helt er hverken Moranien eller Néveri universet er en smule... forvirrende.. Men man kan da håbe på at finde inspirationen.

Har jeg skrevet nok nu? Tja.. egentlig havde jeg håbet på 4 A4 siders skrift, bare for Zanizas skyld ;) .. Men om jeg virkelig kan skrive så meget i vores journal på én gang er jeg efterhånden begyndt at blive i tvivl om. - [Tilføjet senere:] Nej sør'me det lykkedes O__o.. Utroligt!

Jeg har nogle fremtidsplaner hvad angår Néveris hjemmeside. Jeg tænkte at med et nyt programmeringssprog kunne man gøre hjemmesiden meget mere interaktiv med magiske lys der svæver omkring og mørkt kaos der prøver at overtage. Meget ligesom flash hjemmesiderne, bare uden alle problemerne. Og i stedet for sådan som det er nu, ville man finde skrift ruller og slå op i bøger som skulle åbne sig med animeret grafik, fine fadeouts på resten af siden og alt sådan noget jeg slet ikke kan beskrive uden billeder – Men ak.. selv om det ville give et vildt fedt design, så kender jeg ingen, der kender nogen, der er i stand til at lave den slags. Så det må blive i drømmeland. Desuden kan det jo også være at jeg er den eneste der syntes det lyder som en god idé at lave vores design om for 3. gang ;)

Men jo større siden bliver, jo mere sandsynligt er det at det nuværende design vil miste dets overblik og skabe mere kaos end gavn. Hvad vi egentlig mangler er et rigtig unikt, magisk design som virkelig bliver professionelt skabt og ikke bare lidt baggrund og skygge her og der.. Jeg forsøger at finde inspirationen til et sådan værk på nettet, men desværre allerede her har jeg ingen opfattelse af hvordan man laver noget så simpelt som et grafiks avanceret design. Min store akilleshæl er helt klart at lave et design der er:
1 – Læsbart
2 – Med plads til masser af tekst og billeder
3 – Passer til de fleste skærmopløsninger

Og siden jeg er den eneste webdesigner der arbejder for Néveri-projektet, uden at være uddannet i det tilmed, ja så er det begrænset hvad man kan opnå, desværre ..
Det var så 3 A4 sider – nu mangler vi kun en, Zaniza!
Egentlig burde jeg begynde at læse efter stavefejl, men jeg tror, at når jeg er færdig her, udgiver jeg det nok bare som det er, og så må vi håbe på at dem der gider læse det hele igennem, kan forstå hvad der står hele vejen.

3D kunne jeg stadig virkelig tænke mig at lave noget mere af, men det står altså først senere på vores meget langt TODO liste --- Om du må se den? .. Ej.. jeg tror ikke den giver meget mening for outsiders – så nej det gider vi ikke spilde båndbredde på ;)

Men en gang når ordenerne er på plads, hvert fald de vigtigste af dem, burde jeg fortsætter med 3D Néveri. Problemet er som nævnt tidligere jo bare at de eneste der nogensinde kommer til at vandre rundt i 3D verdenen er folk med NWN2 spillet... Men til at starte med kunne det bare være fedt at finde ud af hvordan jeg sætter alle de små 3D dele af Néveri jeg har skabt indtil videre, sammen så man kan se sig omkring uden at sidde fast. Egentlig når jeg tænker over det er vores projekt delt op i 3 store elementer. Vi har:
3D,
litteratur,
og forum.

Senere får vi vel også live.. så bliver det 4.. men vi er kun 3 spilmestre, det begynder altså snart at være for lidt.. Jaric, Sündir– kan vi ikke få nogle folk til at hjælpe os med alt det her arbejde vi har gang i? Det er jo tydeligt at stakken med arbejde ikke bliver mindre, tvært i mod >_>

Det er en ting jeg også har gået og tænkt på. Hvorfor er vi stadig kun tre spilmestre til at styre så meget univers og skrivearbejde som Néveri-projektet er? Okay, Tara laver lidt på sidelinjen - Og tak for det, Tara! - men spilmestre eller en anden slags projekt hjælpere delt op i disse 3 eller 4 grupper kunne være dejligt.. Vi er alle enige med Rahsna om at vi skal bruge flere folk med en fed fantasi og som også er enig med os i hvordan tingene skal skrives – ikke?

Det tænkte jeg nok ^_^

Ha ha! Jeg kan se bunden af den 4. A4 side nu! Hvor er det egentligt vildt at man kan skrive så meget ligegyldigt og stadig få det til at ligne noget tæt på brugbart. Det er meget det samme vi gør når vi spilmestre RP'er. Vi bruger oceaner af tid på at beskrive vejr, omgivelser, udseende på vores personer, stemningen i spillet og dets effekt på spillerne, men hvis det samme skulle spilles live, ville de RP'er der tager flere dage, ja nogle endda måneder, tage mindre end 5 minutter! Der er altså vildt at tænke på .. Det er sjældent at, det der fylder i et RP, er personer der snakker selv om man næsten ikke bestiller andet til live.

Persongalleriet er også en ting jeg vil nævne inden jeg når den usynlige bund for denne gang.
Det ser efterhånden ud som om vi er ved at få styr på det meste af systemet. Der bliver hvert fald ikke lavet så meget og så hurtigt på det som tidligere, hvilket indikere at Persongalleriet er begyndt at blive nogenlunde stabilt og brugbart. Selv om der selvf' er sådan noget som personlige notater der bliver brugt som kommunikationsvej til brugeren i stedet for e-mail, så er det heldigvis en relativ kort liste med fremtidige ønsker omkring nye funktioner. En ting jeg dog gerne bare vil have er tegn tæller.. Hvem end der forslog det, kom med en rigtig god idé.

Så! - Zaniza – nu skulle selv du have noget at læse i et par minutter. Hvis andre end dette ofte omtalte aktive medlem skulle være nået hele vejen fra start til slut af dette indlæg, så bukker jeg for jeres tålmodighed, og undre mig hvordan pokker i kunne bliver ved med at læse med.
Tak for nu og godt nytår!


8. Udvidelse
Design ændring og oprydning i sektionen Om Néveri
Udgivet d. 17-07-2009


Først og fremmest, tak til Zaniza, som med sin overdreven høje opsløsning fik lært mig lidt mere om hvordan man bygger et ”dynamisk” design. Tak Zaniza ^_^!

Okay, så hvad er der sket siden sidst? Som sædvanlig ikke så meget i normale dødelige vil kunne lægge mærke til;) Ja okay i har nok allerede lagt mærke til at nogle ting på sitet er blevet flyttet rundt på og at vi har anvendt et nyt logo/banner. Men ud over det opdager i nok ikke meget;) Så jeg vil spare jer for de tekniske detaljer og bare fortælle jer at vi har fået helt nyt design ”under hjelmen” så at sige :}

Ud over det har jeg gjort det nemmere at læse "Om Néveri"-sektionen. Jeg har ”smeltet” billederne sammen med tekst, så der er én side per område som planlagt, og ikke noget grimt med "Balon 3D" og ”Balon” som to sider – det var bare aaalt for besværligt >_>.. Og desuden er den nye opsætning meget pænere =) Og så, som noget det trængte til, meget mere læse venlig redaktør-del af Néveri.

Hvad har jeg lavet ud over det? .. Hmm nyt varulve-billede, dog stadig ikke det endelige, i væsenerne-sektionen .. og så rettet en lille billed fejl under Dødens Marker.

Det næste store der kommer bliver nok en ny sektion.
Ordenerne kommer til at indeholder alle de ordenener og klaner og inplay-grupper der er i Néveri.
Kaos-ordenen og Miktara-klanen er to af dem.

Ordenerne er et vigtigt element i vores univers som giver meget nyttig information om den interne viden om folk og fremmede i vores univers som længe har manglet. Desværre er det også den del der er mindst styr på hvordan skal beskrives, og derfor har vi heller ikke nogle tekster skrevet endnu.. Men det kommer!
Sündir og jeg er ved at lave design til varulve-delen af ordenerne. Det er planen af hver orden skal have sit eget unikke design.

Det var lidt om hvad vi havde i vores tanker for nu – eller hvad jeg havde =P
Tak for jeres opmærksomhed =)

Når ja! Og så har vi endelig fundet et ordentligt navn til skovelvernes område: Garûn Vexlahr!

~ Rahsna


7. Udvidelse
Færdigørelse af højelvere og skovelver, en meget stor udvidelse af vor bibliotek og flytning.
Udgivet d. 29-05-2009


Kaos! Åh ja. Kaos er en rigtig sej ting - i vores univers, og nok det næste store projekt vi vil kaste os over for at beskrive - dvs. lige efter lidt arbejde med Neverwinter Nights 2 (NWN2) Toolset for i sandhed at bygge Néveri op i 3D!

Jaric har været rigtig flittig for nylig! To væsner er blevet fuldt ud beskrevet og en masse andet har hun også lavet i biblioteket. Skovelverne og højelverne er blevet tilføjet, som du sikker allerede har læst om hvis du flittigt besøger vor hjemmeside for de nyeste informationer om Néveri :} Derudover har hun skrevet en meget stor del af de nyeste tekster i vor bibliotek sektion.

Du har sikkert nok også bemærket at vores bibliotek sektion er vokset en del. Det er vor tanke at alt du kan læse i denne sektion også kan findes inplay. Jeg syntes at have en masse ekstra materiale om universet skrevet ned i inplay-bøger var en rigtig god metode at fortælle så meget, både stort og småt, om universet og hvad der er sket i det, som muligt. Det gør det også meget nemmere at tilføje små ting som rapporter og sange - For ikke at tale om den frihed det giver os flittige forfattere som sidder og keder os, til bare at skrive noget om Néveri og ligge det ind i et af bibliotekerne.

Endnu er jeg dog ikke helt tilfreds med vor opsætning af bibliotekerne. Der er stadig nogle mærkelige opsætninger så som Sangbiblioteket og Legender & Sagn-biblioteket som ikke er egentlige inplay tilgængelige biblioteker men holdere eller grupperinger for præcis det, deres titel beskriver. Alligevel tror jeg ikke at det bliver lavet om, hvertfald ikke sangbiblioteket da det er nemmest at have alle sangene samlet et sted. Det er jo ikke særlig vigtigt at vide præcis hvilket bibliotek dokumentet med en sang ligger i, vel?

Det første jeg nok skulle have brugt min tid i toget på her til morgen, var nok at fortælle om den store flytning som du uden tvivl har opdaget er forekommet. Endnu engang beklager jeg for den korte varsel, og de gener det måtte have givet vor medlemmer på forumet. Planen var jo egentlig at overføre det hele om natten som enhver anden server administrator med respekt for sig selv ville gøre, men vores nye domæne blev ikke klar før efter natten og således måtte man jo gå igang med at flytte tidlig formiddag i stedet når man er utålmodig og ikke vil vente til næste dag man kan være længe oppe. Den helt store flytning skete mellem kl 11-et eller andet og sluttede lidt over 13 så vidt jeg husker. Der var en masse nørde problemer som jeg ikke gider bruge jeres tid på, som gjorde at det ikke bare tog 10 minutter at rykke - for det havde det gjort hvis alt havde kørt flydende.
Men sjældent kører noget som helst flydende, og efter at have flyttet forumet og oprettet viderestilliger på den gamle server blev jeg da også klar over en "lille bagatel" som absolutte links vs. relative links på vort forum.

(( Oversættelse: Absolutte links, som jeg så smukt og fuldkommen uforståeligt, for andre normale dødelige, kalder det, betyder at et link til et sted på nettet er fuldkomment, eller komplet. F.eks "http://www.net.dk/hjemmeside.html". Et "relativt link" er hvor linket ikke er komplet, men kun delvis komplet. Domænet i denne linktype er ikke en del af linket, dvs. "http://www.net.dk/" er fjernet og kun "hjemmeside.html er tilbage. Foreskellen på de to er at det første eksempel altid vil pege på filen "hjemmeside.html" på domænet "www.net.dk" mens det andet eksempel bare vil pege på det domæne som filen "hjemmeside.html" nu ligger på. ))

Det undrer mig egentlig at jeg ikke fandt nogle undestøttelse for relative links, for absolutte links er meget sjældent nødvendige og meget upraktiske. Men phpBB-folket som har lavet vores forum software syntes åbenbart ikke at man ville får brug for at linke relativt til noget som helst.. Så hvorfor så understøtte det? -_- ...

En (meget) lang historie gjort kort så er/var alle vores selvskrevne links imellem diverse indlæg på forumet ubrugelige og derfor må vi så gå igang med at finde dem alle, og rette dem. De værste skulle være af vejen nu men alle de links der linker RP'erne sammen, er ikke. I kan læse mere om hvordan i hjælper os med at rette dette på vort forum Néveri Online ;) (( Er jeg den eneste der syntes at online er det rigtige ord at bruge om rollespil over et forum, lige som at live er det rigtige at bruge offline ? ))

Okay.. Nok om flytning ^_^'

*tjekker hvad Sündir hedder på hjemmesiden*
(( wow det her bliver en af de lange indlæg i journalen ))

...

Sündir har også været aktiv i denne måned. Vi er blevet enige om at mens Jaric og jeg tager os af alt det "kedelige" skriftlige af Néveri, vil Sündir tage sig af alt det seje grafiske. Jeg kan så også lykkeligt fortælle at hun har færdigjort det første rigtige væsen profilbillede (( som jeg ikke har fået lagt op ENDNU >_> )) og at vi begge to er igang med at lære NWN2s toolset/map editor bedre at kende. Sündir har allerede presteret nogenlunde at lave Gården (Det sted hvor Maeron og Bleed bor i Moranien ) og jeg er ivrigt igang med at prøve at lave Halmlans kro.

Okay det var alt for nu (( og det var en del )) og så har i alle bare at møde op til vort medlemsmøde ;)

~ Rahsna

P.S
Forbered jer på af vores design bliver ændret en smule så snart de to andre spilmestre bliver enige om hvordan de vil have det;) - For at gøre det nemmere at navigere rundt på vor nu informationsrige hjemmeside.


6. Udvidelse
En masse små indholds opdateringer.. nogle små tekniske og vi er klar til at slippe varulvenes løs!
Udgivet d. 22-04-2009


Der er gået lidt over en måned siden jeg sidst har skrevet om nogle direkte ændringer. Men det er nu mest fordi jeg har glemt det. Siden det blev så nemt at udgive nyt indhold, har jeg næsten gjort dette konstant, nogle ændringer og rettelser større end andre, men hvad jeg glemte at fortælle (til andre end den meget opmærksomme Zaniza) var at jeg endelig er blevet færdige med at skrive om varulve i Moranien. Det er samtidig også vores nuværende længste side på hjemmesiden og fylder ca. 5 A4 sider i word ( og sikkert en hel del mere på hjemmesiden) .. Men hey, en race så sej som varulvene skal beskrives ordentligt så der ikke er nogen der får nogle åndssvage idéer med at sammenligne dem med myterne i den rigtige verden ;)

Længe har der ikke været meget aktivitet på forumet, hvertfald ikke fra min side. Dette er mest fordi jeg har arbejdet med alt med Néveri bag tæppet så at sige. Der har været en masse planlægning og en masse andet der skulle sættes på plads. Bla. vores Persongalleri som har været det der har taget det meste af min og alle andre spilmestres tid for nylig.

Sündir har fået tilføjet lidt mere til sine shirare og arbejder i øjeblikket på havfolket og sirenerne (så vidt jeg husker). Ud over Néveris univers-udvidelser arbejder vi på at klargøre Persongalleriet til at tage over for de nuværende skemaer, og vi er ret tæt på at have en færdig, stabil version klar. I næste uge vil vi foretage skiftet (manuelt) og vil af sikkerhedsmæssige årsager nok låse forumet, så ingen kan rette/slette/ændre i deres karakterskemaer imens de bliver flyttet. Ud over det, er der Events som et et nyt koncept med et slags online scenarie via forum vi vil begynde på meget snart. Hvis interessen er til det, vil vi fortsætte med dette fra nu af med jævne mellemrum.

Med venlige hyle-hilsner
~ Rahsna


5. Udvidelse
Flere væsener og en stor pote til min bedste ulveven ^_^
Udgivet d. 17-03-2009


(( I kan sagtens springe længere ned uden at undgå noget vigtigt ))

Og således udkom en af de mest opfattende opdateringer siden vores udgivelsen af hjemmesiden. Og INGEN af jer der bare læser siden vil nogensinde vide hvilket slid jeg måtte gennemgå for at få det som jeg ønskede. Men en ting er sikkert, jeg kunne ikke have gjort det uden min dejlige og bedste nørdeulveven Siberion Silverback ^_^ - Så et MEGET MEGET MEGET stort bifald ham ham, tak. Uden ham, havde i aldrig fået endnu en opdatering at se, og jeg havde ligget i et hjørne af hjemmesiden og grædt mine øjne ud i desperation over skidtet ikke ville som jeg ville (og det har der også en gang imellem været noget af, på trods af Siberions hjælp) -Giver sin bedste ven et stooooooort kram-

Sådan =) .. Og nu til de faktiske nyheder.

Det har været et utrolig stort arbejde at få den her opdatering ud, og kun dem tættest på mig har for alvor kunne se præcis hvor meget det har betydet for mig. Som skrevet i min lille takke-intro er det ikke meget nyt som i læsere kan se, men det der er sket er at vi nu kan 100% tilføje indhold til siden, uden nogen længere skal ind og rette i kode eller noget som helst, så faktisk er denne hjemmeside blevet lavet om til et såkaldt CMS (Content Management System).

Hvad det betyder for jer, er opdateringer og rettelser konstant! Så snart vi har skrevet noget, lige så hurtigt kan det blive lagt ud, uden problemer eller at jeg først skal ind og rette i koden så folk også kan se det. Sündir har arbejdet lidt videre med at få beskrevet sine Shirare (Ja sådan staves det nu) og der vil løbende komme nyt fra hende. Jeg har, udover at arbejde på selve hjemmesiden, arbejdet hårdt med at få beskrevet varulvene - Og jeg arbejder stadig. så de vil komme op på siden så snart de er færdig beskrevet og godkendt af Sündir og Jaric.
Jaric har taget sig af at færdigskrive den detaljeret del af menneskerne, så selv om denne opdatering for det meste kun var teknisk (der er også ændret lidt i design, sig til hvis det giver problemer) så fik vi altså også lidt indhold med!

Vores næste skridt imod et sejere univers bliver afsløret på Medlemsmødet, så hvis du er et aktivt medlem af vores forum, så husk at meld dig til inden den 24 marts!

Mvh.
~ Rahsna


4. Udvidelse
Landet
Udgivet d. 30-12-2008


Og med denne lille udvidelse siger alle os fra Néveri tak for et dejligt produktivt år. Det har været året hvor vi er begyndt at få styr på vores univers til det punkt hvor andre nu også kan følge med. Vi håber at, med især denne udvidelse, som indeholder både detaljeret 3D kort, og detaljeret beskrivelse af hver populært landområde i Néveri, vil hjælpe især alle jer nye spillere på vores forum til bedre at forstå vores univers.

Endnu engang tak for at følge udviklingen af dette højst detaljeret univers og til dem af jer, der spiller på vores forum: Tak for at hjælpe os med at udvide universet med næsten hvert eneste indlæg i skriver ^_^!

Godt nytår,
Mvh.
~ Jaric, Sündir og Rahsna.


3. Udvidelse
Resten af væsnerne
Udgivet d. 17-12-2008


Ah.. Jeg kan slet ikke udtrykke den lettelse jeg føler over at få denne udvidelse udgivet. Den bedste beskrivelse må være den sædvanlige. "..tung byrde har løftet sig fra min ryg".

Denne udvidelse er en af de største siden udgivelsen af Néveri. Sündir og jeg har skrevet om de fleste væsner der eksisterer i Néveri, en udvidelse der lige siden slutningen af sommers var planlagt. Og selv om du måske syntes at det er meget, af hvad der står nu, så bare vent til du ser det næste der tilføjes til hver race. Det vi har nu, er det grundlæggende om hver race som alle bør vide en smule om hvis de vælger at spille en af rollerne. Den næste del, kommer til at fylde gennemsnitlig 75% af hvad der står om hver race lige nu og er til dem der udover at spille racen, også ønsker at spille den realistisk og naturtro. Eller med andre ord kunne man også sige at det afsnit er til folk som har brug for nogle enkelte ekstra informationer om racen.

Der er en smule rod i det for mig, i hvor grænsen går fra væsen med magiske evner, til en helt ny race. Dog er jeg ved at få styr på det kaos der ligger i sorteringen. Der mangler stadig et par stykker at sortere, men alt i alt burde det være simpelt, nogle væsener kan være forskellige racer, f.eks. Shiraerne, og derfor er deres egenskaber en blanding af deres originale og .. bah-.. bah.. Ja nok nørde snak om det..

Vi vil i mellem denne og den næste udvidelse nedlægge vores Moranien-hjemmeside. Dette sker da vi nu efterhånden har bygget hele Moranien-hjemmesiden om med nye informationer og design, nemlig denne hjemmeside. Kontakt information er derfor også bleget tilføjet til Néveri hjemmesiden som var den eneste side der manglede at blive omskrevet til vores nye hjemmeside. Live delen af Néveri lukker vi ned, så vi ikke bliver ved med at skuffe alle der tror de kan melde sig til et live der desværre ikke eksisterer længere. (interessen var ikke stor nok)

Néveris næste udvidelse vil komme til at indeholde beskrivelser om de forskellige område i Moranien. Til hvert område kommer en samling close-up kort i 3D så man får rigelig med mulighed for at forestille sig, hvordan vi ser Moranien for os helt tæt på. Måske, hvis jeg kan finde mit Neverwinter Nights spil, vil vi også lave enkelte samlinger af billeder og byer HELT tæt på, dvs så man direkte kan se ind i hver enkelt kro, og evt. vil der også blive mulighed for at spille aftalt på en server hvis med disse, hvis der er mulighed og interesse for dette.

Det var alt for nu, jeg håber at i kan bruge de informationer vi ligger ud, og at i glæder jer lige så meget til nye udvidelser, som vi gør at lave dem til jer!

~ Rahsna


2. Udvidelse
Dværgene - Væsenerne
Udgivet d. 23-10-2008


Og dette var så anden udvidelse af Néveri, og endnu et stort projekt er påbegyndt.
Til jeres oplysninger har jeg planer om at lave fire projekter før jeg vil erklære hjemmesiden fuldt opdateret med de informationer vi har på forumet. Alle projekterne er af forskellige størrelse, men jeg kan løfte sløret for projektet over væsnerne og sige at det er det største og mest kompliceret af dem alle. Det skulle nu også være rigeligt. For hvem gider læse mere end 1½ side om hvert eneste større levende væsen i Moranien? - Ud over os, selvf' ;)

Længe har jeg ønsket at beskrive racerne i Moranien ordentligt, og virkelig få BFRFs del af race beskrivelserne ud af teksterne. Det er tydeligt at selv om vi er begyndt ud fra samme univers har hver leder af universet gået i to næsten direkte modsatte retninger. Selvf' har vi hver vores idéer og grunde til at gå hver vores vej, hvori vores (Rahsna, Sündir & Jarics) var at hvad vi havde i BFRFs univers ikke var "fantasy" nok til os. Og Fantasy skal jeg da så lige love for at det blev! Nogle gange overvejer jeg om vi er gået for vidt, det vil sige. Lige indtil jeg sætter mig foran computeren for at starte endnu et RP i vores fangende univers.

Hvad de sidste tre projekter bliver må tiden jo vise. Planen for udvidelserne strækker sig fra et halvt år til halvandet år. Det kommer an på hvor meget fritid vi har, og hvor meget af den fritid vi orker at bruge på uddybelsen af universet. Personligt glæder jeg mig mest til Karstaag. Det er nok den del af Moranien der er mest interessant. Karstaag eller Camrynn. Men nu tror jeg heller ikke at jeg kan klemme mere informationer ud af denne "lille" udvidelse længere, så vi skrives blot ved næste gang der kommer en udvidelse af Néveri. Jeg håber i alle sammen vil værdsætte den tid, og det arbejde vi ligger i vores fantasi.

~ Rahsna


1. Udvidelse
Karstaags Historie - Bind I
Udgivet d. 15-10-2008


Endnu engang velkommen til Néveri!
Må i have godt af alt den kommende information om vores snart meget dybe univers =) Jeg (Rahsna), har efter nøje overvejelser besluttet af lave en lille "offgame" sektion af Néveri-sitet, hvor vi fortæller lidt om vores univers, som vi ikke kan "ingame" pga. den information måske endnu ikke er blevet opdaget i universet ingame, eller den bare ikke passer ind i universet.

I vores første udvidelse af siden tilføjede jeg Karstaags historie - Bind I Den beretter, igennem Aremir, den første varulvs journal hvordan Karstaag i virkeligheden kom til og ikke hvordan Bartholomæus tror at den kom til ;)
Karstaags historie er delt op i dele, hvor man i første del følger Aremir, en udstødt højelver som bliver offer for den første forbandelse i Néveris historie, og måske også den mest omfattende siden. Aremir finder fred, efter mange år langt øst på fra sit hjemland, Correntain. Men der er gået to år siden har sidst har været sig selv og har ingen anelse om hvilke rædsler hans anden side har skabt i disse år..

Jeg kan vel godt afsløre, at man i næste del følger Aremirs' "lærling" og hvad der er begyndelsen på det Karstaag vi kender i dag.
I skrivende stund er anden del næsten ikke påbegyndt, og jeg agter at tage en lang pause og tænke tingene godt igennem inden jeg fortsættes historiens gang.

Karstaags historie kommer til at fortælle hvad der er sket i Karstaag og med dets folk fra begyndelsen, til nu (i skrivende stund år 3454). Samtidig skal den også give en baggrund til hvorfor Moraniens varulve er delt op i tre meget forskellige grupper.

Jeg håber at i vil tage jer tid til at læse den engang, og hvis i gør, ønsker jeg jer en god rejse ind i vores spændende univers =)

~ Rahsna

Sidst opdateret: Den 14. Feb. 2014 klokken. 21:20

© Copyright Néveri 2019