Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Projektet > Om spilmestrerne

 

Rahsna

Eresir

Det personlige
Rahsna siger aldrig nej til at fortælle om Néveri, vores dystre fantasy-univers.

Han er en venlig og imødekommnde person, der elsker alt der har med en god historie at gøre. Derudover er han interesseret i det åndelige, og elsker at få mennersker til at tænke mere over deres handlinger i livet.

Rahsna som spiller
Rahsna spiller alt mellem himmel og jord. Selv om han ofte spiller uskyldige og fjollede roller, har han et naturligt talent for at spille de onde roller. Dog spiller han aldrig ond, for ondskabens skyld.

Han går meget op i, at der er motiver, behov og mening med det han skriver og gør. Han var kendt for at flette alle sine tidligere rollers historier sammen og væve dem ind og imellem hinanden, og til tider gør han det stadigvæk. Men med over 60 roller at holde styr på, er det sjældent han gør det nu til dags.

Rahsna er vores mester af lore, og derfor gør han meget ud af at inkludere det i sit spil med andre, for at lære dine medspillere om hvor de befinder sig og hvad de har af muligheder.

Om hans arbejde med Néveri
Siden sin start i 2003 har Rahsna været besat af Néveri. Han arbejder med dybden i Néveris univers og især med Néveris områder. Han står for administrationen af Néveris hjemmeside og forum og stod også for live arrangementerne. Desuden er han hovedansvarlig for at Néveri-projektet altid fortsætter med at leve videre.

Rahsna klarer det meste af snakken med brugerne og forsøger at lytte så meget til medlemmerne som muligt. Han udvikler og opdaterer regler og skriver og administrerer dokumenter til hjemmesiden. Desuden står han for Sjælecirklen som han har udviklet fra eget behov og senere udvidet og tilpasset til Néveris univers.

Rahsnas 3 mest kendte roller er

  • Siran
  • Keinar
  • Celka

Historie
Rahsna startede sit rollespils liv i 2003 ved at blive medlem i BFRF (Bornholms Fantasy Rollespils Forening). I sin tid i BFRF hjalp han meget til i bestyrelsen på sidelinjen, da deres arbejde altid har fascineret ham. Hurtigt fandt han ud af, at han havde talent for at finde på nogle helt unikke påfund. Det er bla. hans skyld at alurians blev til dét de er i dag, og af Therians ulve har fået et så langt liv som de har. Han var officielt medlem indtil 2006 men flyttede fra Bornholm i slutningen af 2005.

Nu afskåret fra live-rollespil, startede han Néveri-projektet sammen med Jaric og Snow.

I 2010 flyttede han midlertidigt tilbage til sin føde Ø, hvor han efter megen eftertanke trådte ind i den nuværende rollespilsforening Aria. Han engagerede sig I alt med rollespil på Øen, og stod for den daglige ledelse af foreningen.

I dag arbejder Snow og han sammen om at holde Néveri i live fra en ø midt i Danmark.

 

Snow

Gudetegn, Sheeka

Det personlige
Snow er udover at være spilmester, vores mest aktive medlem med ikke mindre end 2000+ indlæg.

Snows som spiller
Snow elsker at udfordre de andre spillere. At presse deres grænser og få dem til at tænke sig om, er et af hendes specialer. Hun er udspekuleret, og husker det meste din rolle har sagt eller gjort i et RP - og bruger det ofte imod dig ;)

Snows 3 mest kendte roller er

  • Sündir
  • Cheza
  • Shadow

 

Jaric

Det personlige
Jaric, også kendt som Lisbeth, er født i august 1985 på Bornholm.

Jaric er vores spilskabende ild, den der holder vores gnist til at udvikle roller i live; Og med dem, Néveris kompliceret historie.
Uden Jaric havde der intet Néveri været!

Jaric blev fascineret af mulighederne for karakterudvikling i rollespil, og har siden hun begyndte med at spille, udviklet sig fra at være genert og usikker til at turde tage chancer og stole mere på sig selv.

 

Hendes arbejde med Néveri

Jaric nød at udvikle universdelen af rollespillet og finde på sange og legender. Nu er det at planlægge nye kompliceret plots, der driver hende.

Disse plots giver ofte liv til et lille scenarie som udspilles af alle tre spilmestre når de mødes et par gange om året. Hun nyder at udvikle sine ofte kompliceret roller og kaste dem ud i alt muligt ubehageligt.

 

Jarics 3 mest kendte roller er

  • Paq
  • Padrio
  • Og Ruthgar

 

Historie
Jaric begyndte at spille rollespil i december 2003. Det har altid været fantasy rollespil, oftest middelalderscenarier. Hun har dog også prøvet moderne og futuristiske scenarier. Jaric bruger ikke lige så meget tid på live rollespil længere, da hun har en dejlig familie at tage sig af men hun deltager dog til tider i enkelte, store scenarier, men nyder mere at udvikle sine karakterer.

I tidligere år har hun mest fokuseret på at udvikle universet eller skrive kortere historier, som dog foregår i Néveris univers og er tilgængelige på forumet. Hun brugte meget tid på at oversætte tekster, eller skrive nye som hun mente manglede, for at forklare om universet til andre.

Jaric fokuserer nu på at skrive som sine roller og på den måde inspirere os andre til et Néveri efter kaos-æraen.

 

Sidst opdateret: Den 23. Mar. 2019 klokken. 20:46

© Copyright Néveri 2019