Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Universet > Væsnerne > Néveris Væsner > X Kapitel: Orkerne

X Kapitel af Néveris væsener
Ved Adarius Meldi
Chrumsniklonien - år
3452Random

Manden
Levetid: 50 år
Vægt: 90-130 kg
Højde: 180-220 cm

Kvinden
Levetid: 45 år
Vægt: 80-120 kg
Højde: 175-215 cm

Forord
De sidste mange dage er brugt på at rejse uset igennem Chrumsniklonien. At tænke på at skulle konfrontere, og ligefrem snakke med nogle af disse afskylige væsener, huer mig ikke spor. Det er jo nærmest at foretrække at snakke med en sortelver! Men ak, Kongens ordre må følges, og min livvagt skal nok sørge for at jeg følger dem, hvor lidt jeg end bryder mig om det. Vi er nået frem til en klan som er en af de mest fredlige - hvilket bestemt ikke er særligt fredeligt i vores øjne, skal jeg påpege - Men min livvagt har forhandlet os ind i noget de her kalder et 'hjem' - en fældefærdig rønne, kalder jeg det! - Men her vil jeg skrive kapitlet om orkerne, og her skal jeg tilbringe de næste mange dage. Afskyeligt! Det her viser i sandhed hvilke forfærdelige udfoldelser jeg udsætter mig selv for, for jeres skyld, kære læsere!

Fakta tekst om racen
Orkerne er et frygtet folkefærd i Néveri og med god grund. De er krigeriske, barbariske og eminente krigere. Man diskuterer stadig, hvordan orkerne blev til, og der er kommet mere eller mindre vittige forslag. Ingen af dem er pausible, og ingen gud har endnu taget ansvaret for dem. Det eneste der synes sikkert er, hvad orkerne selv mener, og det er ikke meget. Vi ved at de tilbeder en form for gud, som de kalder 'Chrumsnik’ hvordan det så end udtales. Det er også denne guddom, som har lagt navn til orkernes rige, Chrumsniklonien – afskyeligt navn, i øvrigt.

Skrevet den 3. dag i Falkeøjes tegn år 3452

Orkerne er høje og brede. De er en krigerisk race og er derfor meget muskuløse. Deres hud er grønlig, mørkere end goblinernes. De har en kraftig næse og ører, der ikke er ligeså lange som elvernes men som dog er spidse. Ofte har de underbid, så man kan se deres tænder. De har hugtænder, som hunde, og eftersom disse tænder er brede og spidse kan det volde orkerne nogen problemer at tale tydeligt. De har deres eget, indbyrdes sprog med mange bevægelser og lyde som brøl og snerren. Hvor komplekst sproget er, vides ikke helt præcist. Enkelte orker kan tale menneskenes sprog, men har svært ved udtalen på mange ord – det er dog ikke fordi de ikke er intelligente, som skyldes som sagt deres hugtænder. Orkernes personlighed er svær at beskrive, de er en stolt race og har meget temperament. Der skal ikke meget til at gøre en ork vred, og når de er vrede angriber de som regel den nærmeste person. De går meget op i at hævde sig overfor andre orker, så de kan blive beundret og det gøres bedst ved at nedlægge et svært bytte eller dræbe nogle fjender – som regel mennesker.

Orkerne går klædt i skind eller pels, da de lever meget udendørs. Tøjet er groft, og lavet til at beskytte. Enkelte orker bruger metal som rustning, men det er mest dele de har stjålet, da de ikke selv har teknikkerne til at forarbejde metal til brugbare rustninger. Farverne på deres tøj er afdæmpede, medmindre det er en ork kvinde der pynter sig med fjer eller lignende.

Racen er bygget op i små familiegrupper eller klaner. Denne klan styres af en mandlig ork, altid den stærkeste i flokken. Det er kun ham, som får unger – med alle kvindelige orker i flokken. Enhver anden hanork i flokken kan altid udfordre ham, og det er en kamp til døden. Vinder den nye hanork, bliver han leder, men den tidligere hans afkom dræbes ikke. Er de så gamle at de udgør en trussel, bliver de udstødt af flokken. Derfor støder man ofte på ensomme orker, der kun er ude på ballade. På den måde kan de nemlig vinde anerkendelse hos deres egne, og blive stærkere så de selv kan overtage en klan. De forskellige orkklaner har ikke nogen samlet leder, og ofte slås de indbyrdes, igen fordi vinderen af en sådan kamp vil vinde hæder i sin egen klan.

En orks hverdag kender vi ikke meget til, men jeg går ud fra at hannerne træner til kamp og hunnerne sørger for hjemmet og ungerne. Det er også hannerne der går på jagt. Orkerne bor i primitive huse, som regel bygget af træ. De står tæt sammen som beskyttelse mod indtrængende. De bruger ikke tid og ressourcer på at bygge komplekse strukturer eller templer, da der ofte er kamp som ville ødelægge skrøbelige bygninger.

Så vidt vides, føder hunnerne mellem en og to unger af gangen, det er smertefuldt da ungerne er meget store. De udvikles hurtigt og er voksne i en alder af kun ti år. En ork bliver ikke ret gammel, men det skyldes at ældre orker bliver dræbt af de andre, når de er for gamle. Hellere dræbes af sin familie, end af en anden klan som angriber.

De fleste orker er bosat i Chrumsniklonien, men mange er flyttet over grænsen gennem forskellige bjergpas og har bosat sig i Moranien. Kongen er ikke meget for dem, men tolererer dem så længe de kun slås indbyrdes og ikke angriber mennesker. Ofte kommer der dog alligevel konflikter, fordi mennesker er bange for orker, og kan huske hvilke modbydelige forbrydelser orker har begået. Derfor angriber mennesker ofte orkernes tilholdssteder, og orkerne svarer igen hårdt og brutalt. Som regel vinder orkerne, hvorefter Kongen må sende soldater ud og tage hånd om problemet...

Det er en konflikt, som ingen ende vil tage, hvis ikke vi lærer at respektere orkerne og deres levevis, og hvis ikke vi giver dem plads til deres interne kampe.

Hvordan Chrumsniklonien ser ud, ved ingen. Måske orkerne er bedre organiseret der – det kan vel tænkes? Orkerne i Moranien holder sig fra skovene, de vil helst brænde dem ned, og det ser elverne på med vrede. Helst vil de bo på sletterne, eventuelt i bakkede landskaber, der kan forsvares mod fjender.

Sidst opdateret: Den 6. Dec. 2011 klokken. 08:25

© Copyright Néveri 2019