I Kapitel af Néveris væsener
Ved Adarius Meldi
Calendon - år 3451

Manden
Levetid: 70 år
Vægt: 60-120 kg
Højde: 170-190 cm

Kvinden
Levetid: 75 år
Vægt: 50-100 kg
Højde: 155-180 cm

Forord
Min rejse begynder her i Calendon hvor menneskets konge, og den eneste rigtige konge, Cael Stormklinge - og hans folk af ærede mennesker har valgt at bosætte sig i Moranien. Det er selv samme konge og hans hof der har tvunget mig ud på denne rejse, som i nok allerede har læst under denne bogs introduktions side. Det vil ikke tage mange dage at færdiggøre dette kapitel da jeg jo har levet i denne by hele mit liv, og derfor regner jeg med at jeg og min.. livvagt, hvis man da kan kalde ham det, snart kan drage mod nord hvor de majestætiske højelvere bor.

Skrevet den 7. dag i Rahnee's tegn år 3451
Da guderne først havde skabt elverne og dværgene blev de enige om at skabe endnu en race, der denne gang ikke var helt så små som dværgene, og ikke helt så fine som elverne. Det var menneskerne. Menneskerne søgte, til gudernes fornøjelse, hverken mod skoven eller mod klipperne, de blev på den åbne slette og jagede dyr for at skaffe føden. Med tiden begyndte menneskerne også at dyrke jorden, så de ikke var tvunget til at følge de forskellige horder på deres lange vandringer.
Menneskerne begyndte så småt at samle sig i små klynger, for at beskytte hinanden og for at hjælpe hinanden med arbejdet. Med tiden blev disse små samfund større, og der begyndte at komme egentlige små bysamfund, spredt rundt omkring på det enorme kontinent, som det jo var inden Verdensdelingen.

Efter verdensdelingen samlede menneskerne sig i større og mindre grupper og dannede efterhånden byer og andre små samfund rundt omkring.

Mennesker går typisk klædt i hør, uld eller bomuldstøj, enkelte i skind og pels. Det kommer meget an på, hvor i Néveri disse mennesker bor og hvor mange penge de har. Generelt går velhavende mænd i bukser og skjorte eller jakke, eventuelt med kappe, og kvinderne med fornemme kjoler. Mindre velhavende mennesker går klædt i groft tøj der er praktisk og holder vind og vand ude.

Generelt bygger menneskerne enten med sten eller træ, igen afhængig af hvor mange penge de har og hvor i Néveri de bor. Som regel vil mennesker der bor på landet bygge i træ og mennesker i byer bygge af sten, da flere byer hvis huse var bygget af træ, er brændt ned i tidligere tider.

Alle mennesker taler et fælles sprog, på tværs af Néveris grænser. Det er ikke mange, der kan læse og skrive men alle kan forstå menneskers sprog. Nogle enkelte mennesker kan forstå andre racers sprog, men det er oftest handelsfolk eller mennesker der bor tæt ved andre racer.

Man kan ikke sige, at mennesker har en typisk personlighed, da der er mange af dem og de bor meget spredt i Néveri. Hvis man skal tale om Moraniens mennesker, er mange mistroiske og frygtsomme overfor fremmede racer, da der ofte har været krig i dette land.

Familie
Familien er bygget op omkring en faderfigur der styrer et hus, en mor, eventuelle børn og tjenestefolk (alt efter rigdom).

Familien har sin idé fra gudernes rige, hvor man mener at de mandlige guder er de stærkeste. Derfor er manden også lederen af familien. Under ham står eventuelle andre mandlige familiemedlemmer (voksne) og under dem står moderen. Under hende kommer børn og tjenestefolk.

Menneskekvinder føder som regel kun et barn ad gangen, men to eller flere er set – dog overlever disse sjældent mere end nogle få uger.
Generelt er familien meget tæt knyttet og det sættes højt at være med i et familiefællesskab og beskytte familien. Når en kvinde gifter sig, flytter hun ind i mandens familie, medmindre hun er af højere stand end manden til at begynde med.

Nu er det ikke sådan, at alle mennesker i Néveri har arrangeret sig på samme måde, men i Moranien hersker en enevældig konge – Cael Stormklinge. Under ham står hans råd, bestående som oftest af magikere, og under dem står adelen, der er bosiddende i hele riget. Denne adel består af både kvinder og mænd med forskellige titler der signalerer magt (fyrster, baroner, grever, lensherrer med videre.)
Desuden har kongen en hær under sig og visse adelige har også private hære, som de i tilfælde af krig kan låne ud til kongen.

Området
Nu lever menneskene mange steder og jeg vil derfor tage udgangspunkt i mit eget hjemland – Moranien, eller det kong Stormklinge regerer af det. Generelt er det et åbent område, uden meget skov og de fleste steder uden alt for høje bakker og dybe dale. Der er veje til at forbinde de større byer, men vil man ud til landsbyer og mindre gårde, må man benytte sig af dyrenes stier eller markerne.

Landet er lyst og venligt, beboet af godmodige mennesker. Dog skal man være varsom med at vandre i ukendte områder, særligt efter mørkets frembrud. Dette skyldes dog ikke de mennesker der bor i dette land, men alle de andre væsener…

Landet er varmt fra omkring maj-september og koldt fra november-februar. De øvrige måneder veksler temperaturen meget. Ind imellem forekommer jordskælv og storme, men endnu ingen orkaner eller oversvømmelser fra havet. Landets klima er som dets indbyggere, blandet men uden ekstremer.

Også hvad angår jorden, er det meget blandet. Det meste af Moranien kan benyttes til landbrug, dog findes enkelte mindre sump- og vådområder. Strande forefindes ved kysten, og enkelte steder ved større søer. Sne findes mest i den nordlige del af Moranien, og kun mellem december-februar.

Dyr og andre smålivs væsner
De største dyr der findes i Moranien er bjørne og ulve, de mindste insekter og andet kryb. Desuden findes hjorte, ræve, elge (mod nord), grævlinge, heste (ikke vildtlevende), alle former for fugle… Ja, alle de dyr man nu kender fra vores klima. Det siger sig selv at her ikke forefindes fabeldyr, som påstås at have snuder på over en meter, eller horn på snuden. Man må her bruge sin sunde fornuft!