Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Universet > Væsnerne > Néveris Væsner > XI Kapitel: Shiraerne

XI Kapitel af Néveris væsener
Ved Adarius Meldi
Chrumsniklonien - 3452
Shira

Manden
Levetid: 120 år
Vægt: Samme som racen de er skabt fra.
Højde: Samme som racen de er skabt fra.

Kvinden
Levetid: 120 år
Vægt: Samme som racen de er skabt fra.
Højde: Samme som racen de er skabt fra.

Forord
På min rejse i udkanten af Karstaag trådte en fremmede ind i min lejer. Min vagt trådte straks til og kort tid efter var det tydeligt at se at den fremmede ikke var en malenkai. Det var en menneskekvinde - Eller det tror jeg hvert fald det var. Jeg bød hende ind i min lejer og bød hende på noget mad. Dog takkede hun nej selv om hun så sulten ud. Vi snakkede igennem natten og hun fortalte om nogle væsener jeg aldrig før har hørt om. Det er disse væsener jeg i dette kapitel vil berette om. Da morgenen kom var de eneste tilbage i lejeren, min vagt og jeg selv. Det eneste tegn på den fremmede havde været her, var et krøllet kort der så ud til at lede til skovelvernes land.

Skrevet den 18. dag i Falkeøjes tegn år 3452
Shiraerne har næsten altid levet i Néveri, de blev skabt da en dødskaster og en slange-alurian var sammen, og på den måde kom den første shira til verdenen. De holder kun til i de skygger hvor ingen vil lægge mærke til dem og når de tørster efter frisk blod tager de til menneskebyer er i skoven omkring deres rige for at jage.

Shirarene er et væsen man ikke ser meget til, dog kan det godt ske at man møder dem en mørk nat. De ligner mennesker så længe de ikke er sultne. Når det sker, bliver deres øjne rødelige, huden bleg, og øjnene matte at se på. Det er ikke et væsen som du skal ønske dig og møde da de er koldblodige og ikke tænker meget på følelser, med mindre du er en af deres art.

Når en shira allerførst bliver skabt vil deres øjne være matte, og deres hud bleg, med mørke rander under øjnene. Det væsen de bliver skabt fra skal dø inden denne forvandling tager til. De vågner op sultne og det eneste de kan tænke på er at indtage deres første måltid. Deres naturlige trang til blod vil hjælpe dem på vej i starten, men som regel har den nye shira altid sin skaber ved sin side eller ikke langt fra dem. Det er skaberens pligt at fortælle dem om den nye verden som den er nu, og hvordan de skal forholde sig til det nye liv og de sanser som de ikke har haft før.

For shirarene er det vigtigt at indtage blod hver dag. Hvis de ikke gør det vil de se ud som da de blev skabt. Hvis de går rundt sådan i omkring syv dage vil de dø og ligne et lig. Derfor er det vigtig for dem, at de spiser hver dag. De behøver ikke at leve af menneskeblod, men mange shiraer vælger at gøre det for at få maksimal styrke, og kunne klare sig i mod de andre shira klaner der holder til i skovene omkring i Néveri.

Intet væsen kan bare gå ind i et shira rige, da det vil kræve at de kender de rette ord til og åbne potalen. De shiraer der kan åbne den, har Nisaras tegn i deres håndflade. Dem der ikke har, må følges med en shira der bære tegnet. Det er som regel vagterne til riget der har det.

Dem der ikke er født shira men er blevet gjort til en, vil altid bære et bidemærke på halsen af fire tænder. De fire tænder er nogle ekstra tænder som vokser frem bag en shiras tandkød når de bliver forvandlet.

Hvis en anden shira sladre om deres kultur på en måde som vil bringe deres eksistens i fare, vil denne shira blive dræbt, hvis det ikke er noget de har snakket med prinsen eller hans søster, Valendia om i forvejen.

Prinsen ved navn Shiroko har to søstre. Valendia der lever i riget med ham, og Silja, som har valgt at starte sin egen klan med nogle få andre shiraer. Det sker at hun kommer på besøg blot for at irrtere sin kære bror. Men hendes klan er der ingen der kender ret meget til, da den rejser rundt i Néveri og ingen rigtig ved hvor den næste dukker op. Sidste gang de så hende var da deres forældre havde bedt til Nisara om en portal til Vindens plæner. Silja har et tegn på kinden som ingen af de andre shiraer har. Det er formet som to sommerfuglevinger som er flettet ind i hinanden. Denne klan er yderst groteks da de ikke nøjes med blot at drikke blod fra folk, men udelukkende går efter det friske blod som er i børn, jomfruer og nyfødte når deres mødre vender ryggen til.

Shiroko er den som bestemmer over alle shiraer i riget. Han bære en daggert og kun den vil være
i stand til og tage livet helt fra en shiras krop, eller hvis de glemmer at få blod. Det friske blod gør at deres døde krop kan leve og at hjertet har noget at arbejde med. Uden frisk blod pumper hjertet ikke. Dem der husker at spise hver dag vil ligne et almindeligt menneske og vil kunne gå rundt iblandt dem uden nogen vil fatte mistanke. Deres tænder er gemt væk bag deres tandkød, når de ikke er i brug.

Shiraerne tager aldrig det sidste blod fra et væsen eller drikker fra en død da det vil kunne dræbe dem. De kan snakke med mennesker men for det meste dræber de dem hvis deres sult bliver for stor til at de ville kunne styre den. De nye shiraer ses heller aldrig alene udenfor slottet, da de ikke har styr på deres tørst og derfor vil kunne komme til at afsløre dem selv og blive dræbt, fordi en ny shira ikke besidder de samme kræfter som en shira der har været det længe.

De ældre shiraer kan skifte form, og komme til at ligne et hvilket som helst væsen som de har set eller mødt, men selvfølig kun alt efter hvor gamle og øvet de er. De kan ikke bare tænke sig til det væsen de vil være. Meget få shiraer besider denne evne da den kræver en del af dem alt efter hvad for et væsen de forvandler sig til. Hvis de f. eks. forvandler sig til en malenkai, er det kun væsnets form de har men ingen af dette væsens evner eller styrker.

Finder shiraerne ud af et andet væsen kender til deres eksistens, vil Shiroko kaste en forbandelse over vedkommende. Forbandelsen kan opdages da man har fået et tegn på halsen, som ser ud som en halv måne med en dråbe i midten. Dør man, eller fortæller man om shiraernes hemmeligheder, vil man selv blive til en shira.

Shiroko's forældre var de første shiraer til at gøre det nemt for sig selv, så de ikke længere behøvede at flygte fra menneskene. De bad Nisara om en portal til det rige som de nu kalder Carani, som ligger i Vindens plæner. Den portal kan kun åbnes af selve prinsen eller hans søster Valendia og deres vagter.

De bor som regel mørke og kolde steder. Det er kun de shiraer som er blevet født der har en slangetunge. Når de laver en ny shira er det kun dem af loyal blod eller dem som har fået en tilladelse af prinsen som kan lave en shira. De kan også sagtens bide et menneske uden at det vil blive til en af dem.

Caranis udseende
Carani er et stort slot hvor de fleste shiraer bor eller holder til. Omkring slottet vokser der sorte roser som er nogle af de eneste planter der er i det område. Inde i slottet er der en stor sal med grålige marmorgulve og store slangelignende lysekroner som er dekoreret med røde roser. Hvis man kigger til højre når man lige er kommet ind på slottet, kan man se en trappe. Deroppe holder Shiroko til og ingen går derop med mindre det er vigtigt. Dette er i sær vigtigt at huske for nye shiraer.

Sidst opdateret: Den 13. Jan. 2013 klokken. 13:06

© Copyright Néveri 2019