Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Universet > Skrifter > Calendons Bibliotek > Heling i Néveri

Der er flere muligheder for at være heler i Neveri. Man kan enten:

  1. Være læge/heler på naturligvis vis
  2. Blive præst/heler og bruge sin guds evner
  3. Tilbede Rahnee alene og være en stærkere heler
  1. Som naturlig heler/læge bruger man urter fra naturen, forbindinger samt simple operations-metoder til at hjælpe andre (eksempelvis, sy mindre sår og standse blødninger). Det er begrænset hvor meget man kan gøre, hvis en person har indre blødninger eller afrevne lemmer og almindelige sygdomme kan man ikke fjerne (som man kan i dag med penicillin, eksempelvis.) Disse naturlige helere / læger kan der sagtens findes mange af i de enkelte byer.
     
  2. Som præstelig heler vil man enten bo i et kloster/tempel eller have tilbragt tid der, helst sammen med en mentor. Det tager nogle år at blive god nok til at hjælpe nogen med andet end småskrammer, medmindre man har et meget nært forhold til sin gud eller er meget helliget sin opgave. Man kan vælge at rejse rundt i landet eller bosætte sig i en by. Denne form for præster findes der enkelte af i byerne, visse mindre byer har måske ingen eller kun en. I Calendon og Correntain har disse præster samlet sig i hospitaler for bedre at kunne hjælpe indbyggerne. Nogle præster vil tage sig betalt for at hele andre. Som præst kan man også kurere sygdomme, hvor alvorlige afhænger af hvor god en heler man er og hvor god kontakten til ens gud er. Hvis ens gud vælger at blokere for ens helende evner, kan man absolut intet! Udover hjælpe på naturlig vis.
     
  3. Hvis man vælger at tilbede Rahnee alene må man opsøge et af hendes klostre eller templer, eventuelt en privatperson der har tilbedt Rahnee i mange år. Man går så i lære og indvies i de ritualer og bønner der indgår i helingens kunst. Om man bliver en succesfuld heler eller ej, afhænger fuldt og helt af Rahnees accept eller afvisning af en.Disse helere er mere sjældne og findes som regel kun i de største byer i Moranien, eller i skovelvernes område. Mange af dem hjælper kun udvalgte grupper, enkelte hjælper alle uden at afvise nogen. De fleste Rahnee-helere kender hinanden og der er et stærkt fællesskab mellem dem, der går på tværs af raceforskelle. Som Rahnee-heler er man i stand til at hjælpe også dem, der har mistet lemmer og dem, der er dødeligt såret. Visse vil påstå at man endda vil kunne vække de døde til live igen...
Sidst opdateret: Den 10. Aug. 2013 klokken. 23:21

© Copyright Néveri 2020