Néveri

Da der ikke kommer noget udbrud fra tropperne vender Dan Pala sig og går mod tempelbygning med beslutsomme skridt.

Nikker til førerne

"Godt CuNahra! Det ser ud til at vore evner ikke er falmet siden vi forlod markene ved ZeeNorKirk! Men nu er det tid til at finde vor fyrstelige gemakker. Så vi vandre til gården. Efter vi er faldet ind i vor bolig er tiden jeres egen. Jeg vil dog se førerne i gårdspladsen tæt ...

Klapper Retoaz på skulderen inden jeg begynder at vandre mod resten af Skoken, drejer så hovedet

"Men nu tror jeg vi begge kunne trænge til at få afført vor panser, og for den sags skyld få støv, møg og andet utøj af klæder ligeså. Find en TiiNahr eller TiiCu og find ud af hvor de har set det os ...

Fjerner sværdet og sætter det i bæltet, fjerner så foden fra Retoaz brystkasse og rækker hånden frem for at hjælpe ham op

"du er blevet bedre. Måske er der alligevel håb for dig.. Fortsæt og en dag bliver NorIgna måske dit."

Smiler stort.

Planter så en støvle i brystkassen på ham og sværdspidsen ved hans strube

"du er nede.. står du ved dit nederlag?"

Ændre sværdets retning til et nedadgående hug i håbet om at fjerne Retoaz ben.

Når kun lige akkurat at få sværdet ned til hans, men vælter nogle skridt tilbage.

"udmærket.." puster jeg.

træder så nogle hastige skridt mod Retoaz og svinger sværdet mod hoften af ham

Parrerer Retoaz hug med mit eget sværd og tvinger det ned mod jorden inden jeg planter min venstre næve i hans ansigt

træder derefter nogle skridt tilbage, sænker sværdet og ryster på hovedet

"begynder fejl Retoaz.. dan dig først et billed af den fjende du møder.. lad være med blot at vise styrke ...

"nuvel.. jeg forventer dit yberste"

vender så rundt på hælene og trækker NorIgna i et halvanden håndgreb..

samler stenene sammen og smider dem i en pung i bæltet. Begynder så at gå mod resten af folkene og i forbifarten klapper jeg Retoaz på skulderen.

"skal Vi?"

"godt.. godt.. udemærket!"

nikker stort ser så over på Retoaz

"jeg er tilfreds med dine evner, men vi skal stadig øge din kunnen."

smiler let og nikker

"ganske godt, Retoaz.. ganske godt.."

tager så en ny sten og placere de andre som før, peger så på den nye sten

"dette er en ZeeNahr du har til opgave at følge.. denne gang er det dig der fanges af banditternes baghold.."

smilet vender sig og bliver et mellemfornøjet udtryk

"javel ja.. men så må vi lære dig mere i taktik.. For vi må være klar til at dele og herske"

finder så nogle sten fra jorden og smider dem ved fødderne af Retoaz og peger på dem

"du har dine 2 grupper her i formation, du har banditter her, her ...

Nikker

"ja, nogle TiiCu eller TiiNahra ville pynte på denne plads."

Standser så

"Sig mig Retoaz.. hvor lært er du i taktik efterhånden? og hvordan ser det ud med at blive ophøjet til ZeeCu?"

Nikker anerkendende

"godt, godt.. Knark, Mahrez og Teruvian.. i har jeres folk. øv dem i hvad i synes de ikke magter.. når i mener ikke kan mere så meld til mig. Og Retoaz, du følger med mig."

vender sig så mod et lille hjørne af gården og begiver sig mod det

Artemis forsvinder så ud af døren som han nærmest brager lukket. Han står et kort øjeblik og kigger sig rundt inden han vandre videre.

Kort tid efter står han ved gårdspladsen hvor Retoaz næsten har fået styr på tropperne.

Retoaz kigger nervøst på Artemis. "noget galt, CuHon?"

Artemis brummer en ...

Ser undrende på Dende

"men hvis de ikke har mere som de ønsker bragt frem vil jeg se til mine mænd. De har haft en hård rejse, og trænger til at hvile.

vender så ryggen til Dende og går mod døren

"jeg kan have dem klar til mørkefald"

"jeg tvivler, ZeeHon.. De er brave og fremragende krigere.. Så jeg kan garantere sikkerheden for tolderen, men mine CuNahra er CuNahra"

kigger så på kortet igen

"og så vidt jeg ved er Tempelbyen kun få dage væk, så en tolder må kunne tilsendes os på kort tid"

"jeg kan udsparer 2 ud af mine 3 grupper til at sikre stedet med deres tilstedeværelse, og hvis nogle af TiiNahra kan uddele os heste, så kan jeg have fuldt mandtal der ude på ingen tid.. Forudsat at vi har en milits der kan holde templet og sikre dem og resten af ZeeNahra og ZeeNihri"

holder så en ...

sukker let

"Og hvor langt væk fra templet taler vi? Og hvor mange TiiCu råder vi over?! For hvis Ordenen ønsker hele området dækket, så er mit nuværende mandtal er det umuligt!"

vender sig så rundt for at lede efter et landkort

"Og ellers må Ordenen trække sig sammen for lettere at holde en ...

ser på Dende's sammenknæbne øjne

"respekt er vundet.. ikke medfødt.. De er den åndelige leder, og det sætter jeg pris på. Men jeg er også lært i de hellige skrifter såvel som taktik. Det er mine mænd og jeg der er Curators pansrede hånd."

klør sig så i skægget

"javel.. det er sådan.. har været ...

"De har ret ZeeHon, men mine folk er få så jeg vil naturligvis have Templets sikkerhed først, så bønderne nært ved templet... Eller hvad er det De søger at bringe min opmærksomhed på?..."

Holder så en pause i talen

"De sagde i Deres bøn at jeg er værnet mod banditter og andet pak.. med størst ...

"ja, det ville nok være for det bedre"

Følger så Dende ind i hans kammer

Ser udover forsamlingen

"hvis det var muligt, ville det være en velsignelse hvis vi kan få 4 heste til rådighed, så kan vi få daglige ridt ude omkring gårdene. Så alle TiiNahr og TiiNihr kan sove i fred. Jeres tryghed ligger mig højst på sinde, tro mig."

Begynder at vandre med tunge skridt da jeg bliver kaldt, og går op så jeg står ved Dende's højre side foran alteret. I modsætning til mine mænd står jeg i mit panser, som bærer tydelige tegn fra konflikten i dødens marker.

Med hånden hvilende omkring skæftet på hans mesters sværd.

drejer så ...