En skummel gyde

[Regnarsson]

kigger nervøst over imod døren, det var da sent at der kom gæster? gad vide om det er konkurantre

"nej bare nysgerrig du ved, vejens mænd har mange spørgsmål, og det er ikke helt sjældendt at man bliver draget ind i en blodfejde"

rejser mig en smule og siger dovent

"hvem kan det være så sent på natten?"

[Rahsna]

Vagten, der allerede har rømmet sig ser fra vagterne og tilbage til døren.
"Lian Kamlen, vagt i Calendon." Taler han tydeligt igennem døren.
Lian ville have sagt mere, men tænkte at han ikke ville give manden en god grund til at lade være med at åbne døren.
De to vagter står ved siden af ham nu og hiver efter vejret i deres knap så lette ringbrynjer. Den ene vifter med pergamentet, men den anden ligger sin hånd på på vagtens arm der holder dokumentet med en rysten på hovedet og hvisker.
"Ikke endnu."
Selvfølgelig er det kun Lian's stemme de to mænd inde i huset høre.

[Emil Nielsen]

Vagt af Calendon, kom De bare ind! døren er åben!

Hoster lidt og kigger afventende på døren.

[Regnarsson]

rejser mig hurtigt op, og ser både overrasket og panisk ud i ansigtet, men fatter mig hurtigt og siger så afslappet som jeg nu kan til købmanden

"plejer vagterne at komme forbi så sent?"

løsner sløjfen om min buckler, så den kun sidder i en lille krog

[Rahsna]

Lian træder ind så snart døren bliver åbnet. Han er den eneste der ikke er klædt i ringbrynje, og nok også derfor han var den første der ankom til butikken. Han smiler venligt med et nik til butiksejeren. De to andre vagter venter udenfor.
"Godaften, undskyld vi forstyrre så sent på aftenen. Men vi har god grund til at tro nogen ønsker dem og deres butik ulykke."
Lian kigger sig mistænksomt omkring og hans øjne falder på Leif. Han kigger tilbage på kroejeren.
"Hør det var da sent at have gæster. Har i noget imod at introducere deres gæst?"

[Emil Nielsen]

Svarer tilbage til Leif.
"Det er sjælendt det hænder"


Kigger på Vagten

"Ulykke siger De det kender jeg vidst ikke noget til. Men den unge mand her, er fra Landevejen. Han gav mig et visit. da han manglede et sted at være i ly.

[Regnarsson]

kigger over på købmanden, og blinker lidt, kigger så over på vagterne lidt nervøst og siger

"nåår ja fik aldrig sagt mit navn øhh"

klør mig lidt i nakken, og fortsætter usikkert

"tom vandrer?"

kigger efter hvor de forskellige vinduer er hvis de her skulle ende galt,

"er der nogen der ved hvordan han ser ud, som vil butikken ondt?"

[Rahsna]

Lian ryster på hovedet af butiksejerens logik.
"Nej selvfølgelig ville I ikke kende til nogen ulykke der snart ville befalde Jer, ellers havde I jo selv kunne påkalde vagterne, ikke?"
Lian kigger på Leif igen.
"Tom vandre?"
Hans blik bliver alvorligt.
"Det var et meget belejligt navn for en vandringsmand, hvad?.. Hvor var det i sagde I kommer fra, Tom?"
Hans blik bliver lettere.
De to vagter udenfor står og ser på hinanden og ryster på hovedet af Lian.

[Emil Nielsen]

Købmanden siger "jo vidst Det må de ha' ret"

Købmanden kigger lidt uforstående på vagten
"Men I kan bare snakke sammen. så vil jeg lige ordne de sidste ting.
Købmanden lister hen mod desken og begynder at tage en pengekasse frem.

[Regnarsson]

kigger nervøst over på købmanden, måske skulle jeg bare have stukket ham ned med det samme, istedet for at prøve at lære ham at kende først
kigger over på lian igen, og rømmer mig engang

"jaa øh, jeg har jo altid heddet tommads, men så rejste jeg meget og så var det bare naturligt at tage vandre, som efternavn"

ligger hånden lige ved hoften, så jeg hurtig kan trække kniv,

"og øh, jeg kommer fra, hmmm nordliiiiige" klør mig i nakken igen med den anden hånd

"calendon,? ja er lige kommet hjem igen efter en meget lang rejse"

[Rahsna]

Lian går tættere på. Han ligger også sin hånd på der hvor han troede hans sværd var.
Pokkers, det er typisk det her! Tænker han.
Man kan ane et strejf af overraskelse i hans ansigt, noget han ikke er blevet helt god til at mestre endnu.
Han ser hovedrystende igen over på købmanden der tager den her situation alt for rolig.
Lian ser mere mistroisk på Leif end han tidligere har.
"Det lyder ikke som om du har helt styr på din historie.. Mås--"
"Lian, lad nu den stakkels mand være, du har ikke noget på ham så lad os bare komme tilbage igen."
Lian vender ryggen til Leif og diskutere irriteret med de to andre vagter.

[Regnarsson]

idet at Lian gå tæt på, ligger leif hånden på sin kniv, og hans blik bliver end del mere truende, mens at han gør sig klar til at kæmpe
men da hans øjne fanger hans manglende sværd, kommer han til at grine.

"jeg har da masser af styr på min historie den er jo fuld af sandhed"

tænker lidt over både, hvor good og klog jeg er, men også på hvor heldig jeg er, hmm måske skulle man inden om et tempel og give en gave?

"men måske skulle i bare gå uden for og slås om det,?"

peger på vagterne, mens jeg har et dumt smøret smil

[Rahsna]

Lian sukker og går ud af huset. Han hilser farvel på købmanden og beder ham passe på hvem han lukker ind i løbet af natten. Han giver ham også en sten som han siger han skal prikke to gange til, hvis der opstår problemer. Så forlader han stedet med de to hovedrystende vagter, godt mistænksom over manden derinde, men ude af stand til at tillade sig at gøre noget.

[Regnarsson]

små ler lidt videre, på en måde, der får mig til at virke endnu mere dum,
vender mig så om mod købmanden,

"undskyld Hr. men er det iorden at jeg låser døren? storbyen vrimler jo stadig med banditter, og ville ikke føle mig" holder en lille pause "tryg, hvis alle og enhver bare kan vandre ind på os"

går over imod døren