Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Deltag > Sjælecirklen

Navn: Jakobus von Arrild 'dæmonen'
Væsen: Menneske
Køn: Mand
Alder: 43
Højde: 191
Hårfarve: sort med sølv
Øjenfarve: grå
Side: +3
Beskæftigelse: kongens personlige vagtmester
Gud: Avus
Fødselsdag: 30/10-3412
Fødeby: Calendon
Hjemby: Calendon

Familetræ
kone: Marietta 40
søn: Johan 17
søn: Miguel 14
mor: Vika Lousia vin Arrild
far: jorumus von Arrild

Karakterer mødt
Cael Stormklinge
mariettas forældre (jiko og luvetta)
kongens vagter
padrio
ethayro
ruthga

Udseende
Jakobus er en mand i sin bedste alder. han er en høj, slank og adræt bygget. han har en muskuløs krop, og bevæger sig lidt som en panter, når han går, og man kan ikke se på ham at han nærmer sig de 45. hans grå øjne har en hårdhed man normalt ville rykke sig væk fra men over for sin kone har piben en anden lyd.

Personlighed
Jakobus er en stærk stålsat personlighed, han ved hvad han vil og han går ikke udenom et slagsmål hvis det er en nødvendighed. han har en hjerte af is når det gælder fanger i fangekælderen, eller tyve ved skafottet. han har en klar hjerne, og er statetisk i sin tankegang. men når han er sammen med sin kone hjemme og tilbringer til med sine sønner, er han den perfekte familiefar. han sætter sin familie meget højt, og han elsker sin kone. han lægger den hårde facade når han går ud af kongens borg og går hjem til sin familie

Baggrundshistorie
jakobus blev født i Calendon by i året 3412, en kold oktober nat. vejret udenfor var det værste i lang tid. det stormede og graderne var lige under frysepunktet. sneen faldt og den kloge kone i byen kom frem efter meget forsinkelser. efter et par timers kamp kom den spæde dreng til syne og hans far, Jorumus løftede ham stolt op, og sådan blev den vinter den bedste gave han fik. Jakobus, voksede op i Calendon hos sine forældre på deres gods, hvor han lærte af jage, at ordne jorden, og at passe dyrene. han lærte alt om at styre et gods rent økonomisk da han altid gloede sin far over skulderen. han tog fat og som 16 årig var han en rigtig flot ung mand. han havde haft en pige fra den nærliggende gård, så det med kvinder vidst han også hvad var. men som 16 årig tog han afsted, for at træde i kongens tjeneste. han ville være soldat. og soldat det blev han. det var tungt slid, hver dag i alle dagens lyse timer, og somme tider også om natten. han bed tænderne sammen, fik hård hud på hænderne, en barsk indstilling til livet efter at have været udsendt til grænseområderne, og stærk indstilling til livet. han blev stærkere, større muskler fik han også. som 22 årig fik han lov at træde i kongens personlige vagt gruppe. de 50 mænd der var der var alle nøje udvalgt og han svor straks den hellige ed til Cael Stormklinge.han knyttede under den tid stærke bånd til kongen og de tilbragte timer sammen med at snakke om livet. de spillede skak og meget andet. en dag da han havde fri, gik han sig en tur i byen. han kender calendon som min egen lomme, så han vidste også hvad han skulle hølde øje med. han nærmede sig en stor markedsplads. og der stod hun. marietta, kvinden der var smukkere end solen. hun stod ved en stofbod sammen med sin terne og så på fine silke klæder. han smilede og gik straks hen og præsenterede sig. han flirtede... som han så tit havde gjort, men denne gang var det anderledes det vidste han bare. de mødtes igen.. og igen. et år efter fik han hendes forældres tilladelse.. de var selv af fin famile. der blev holdt bryllup. som 27 årig havde han alt hvad han kunne drømme om. et dejligt hus i calendon. en vidunderlig kone. hans første søn blev født. og han blev forfremmet. han blev leder af kongens personlige vagtgarde, og var på personlig linje med kongen selv. og tjente nu nok til rigtigt at kunne forsørge sin familie. som 30 årig kom søn nummer to. der er meget at se til. han er ansvarlig for de vagter der står i højeste beredskab på slottet og særger for kongens sikkerhed. han træner sine mænd og holder dem på mærkerne, han har at gøre med de folk der ender i hullet, og han er der, en hård men retfærdig mand. der ikke har noget til overs for de tyvde der er blevet fanget. er han på gaden og ser et barn stjæle, stopper han det. og i smug giver det en skilling, og et klap bagi. han kan ikke li at se at børn er nød til at stjæle så dem prøver han at hjælpe så godt han kan..

Dagbog
Ikke oplyst