Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Bidrag > Jeres idéer


Kroer i Moranien.

I denne lille tekst, vil jeg forsøge at beskrive de kroer der er i Moranien. Dette er blot mit udkast, men jeg har forsøgt at samle beskrivelser fra dvs. RP'er i disse. 

Det Skrydende Æsel

Det Skrydende Æsel er en af Calandons kroer, den befinder sig Calendons tov. Derfor er den også lidt dyere end de andre kroer, men maden passer også prisen. Det er heller ikke alle som har mulighed for at være på denne kro, da tiggere og fattigfolk hurtigt bliver smidt ud, af en af krofatters velvoksne sønner. 
    Selve kroen er hyggelig og varm med hele to kaminer i kro stuen. Der er en del små runde borde, nærmest kastet tilfældigt rundt i hele krostuen. I den anden ende af rummet end der hvor man kommer ind, er der at finde en krodisk, og til højre for den, døren om til vin/øl/mad lageret.
    Lige når man kommer inden for den massive trædør med det lille kikhul i, går der en trappe i mørkt træ op til 1. salen. Dér oppe kan man leje et værelse for natten, hvis man finder dette nødvendigt. Der er en god håndfuld en mandsværelser for de rigeste af kunderne, men der er også en form for sovesal, med plads til 5 i et værelse, for de knap så rige gæster. 

"Hun skubber med besvær den tunge træ dør op, så snart hun åbner døren, bliver hun ramt af varmen der inde fra, og latteren fra de glade gæster. Kroen er smuk, og det er ikke rakkerpakket der sidder her inde, det er folk, som hvertfal ikke behøver at tikke for at få penge til vand og brød. et par kropiger vimser rundt med svingende hofter mellem de små runde borde. Hun sætter sig ved et bord, tæt på den ene kamin, hvor ilden blusser. Kort efter hun har sat sig, kommer en kropige over, og med et venligt smil, modtager hun bestillingen. En tigger har i den anden ende af kroen forsøgt at snige sig ind i varmen, men den ene af krofatteres velvoksne sønner, får hurtigt smidt tiggeren ud."

 

Den Gale Ged

Den Gale Ged er Camryns kro, og er en mørk og dyster kro, med lang, og hvis man lytter til sagn, uhyggelig fortid, som blandt andet indenholder 2 nedbrænder, og via rygterne fødslen af Kaos's tjenere i denne kro.  Folk som af sagn er forskræmte, tør ej overnatte på denne kro, lige som de færreste tager på denne kro, uden et våben. Dette er også en kro, hvor flere af mørkets tjenere (i mere eller mindre grad) uden for meget skulen, kan få lov at varme halsen med en omgang mjød. 
     Kroen i sig selv er hyggelig nok, små borde fylder krostuen, hvor ilden blusser fra et enkelt ildsted. Det er oftest stemningen på denne kro, der gør den lettere uhyggelig, og så visheden om, at den næste der går gennem kroens dør, meget vel tilbeder kaoset, eller hvertfald mørket. Væggene i kroen er i mørkt træ, og det samme er den smudsige krodisk i det ene hjørne af kroen. Det er som om skyggerne fra hjørnerne i denne kro, er mørkere end de burde være. Ved siden er krodisken er der en trappe, som fører op til få, dystre værelser, som man kan leje for natten. Disse værelser er dog ej kroens primære indtjeningskilde. 

"Stille åbner han døren, og ubemærket sniger han sig ind i kroen, og sætter sig ved et bord i et hjørne. Han har kappe for ansigtet, så man kan ej se hans ansigt. Skyggerne dækker ham næsten helt. Fra hjørnet af kan han se hele kroen. Folk omkring ham snakker oftest sagte, og hver og en er de godt bevæbnet. Kromutter kigger mistænkeligt på hver eneste gæst, og få virker til at være helt trygge. Der er dog nogen, som ser ud til at have det helt roligt. Han spekulerer på om det blot er fordi de er dumme, eller fordi de har krafter, som gør at de ej mener der er noget i denne kro som kan skade dem. Der er dystert i kroen, og op til flere steder kan man se skader på møblemanget og væggene, og ikke alle skaderne er fra knytnæver og sværd."

 

Den Dansende Gryde

Den Dansende Gryde er den lille hyggelige kro i den ellers så dunkle by, Drolon. Kroen bruges som tilflugtsted både for byens indbyggere, som nogen gange har brug for at drikke minderne om deres hårde liv væk, men også som tilflugtsted for rejsende, hvor mange af disse, skal videre til ruinen Camrynn. Når man kommer ind i kroen bliver man oftest mødt af latter, fra den kro, hvor der næsten altid sker en masse. Krofatter Jerick og hans unger er næsten altid klar med en god historie, og de ved meget om hvad der foregår i Drolon. Kroen er let dunkel, men med et behageligt skær. Der er en stor kamin, lige ved siden af krodisken, som varmer hele kroen op. Lugten af gammelt øl, og muggent brød hænger tungt i luften, men dette er nok også det eneste minus ved denne ellers så hyggelige kro. Der er en let usikker trappe tæt ved døren, som fører op til et par smudsige værelser man kan leje for natten for billige penge. 
    

"Med et smil på læben, går den rejsende gennem døren, som hænger lidt skævt på hænglserne, og derfor binder lidt. Hun bliver mødt at høj musik fra den gruppe skjalde som har slået sig ned, og hurtigt bliver hun hevet med ind i dansen. Stemningen er høj, og det er kun få som sidder for sig selv, uden et smil på læben. Latteren i kroen fylder luften, så man næsten ikke lægger mærke til lugten af gammelt øl og muggent brød. Krofatteren har travlt med at hælde øl op til dem af de dansende der holder en kort pause. Kropigerne vimser rundt mellem bordende, og servere varm mad for de få der har bestilt dette."

 

Den Hylende Ulv

Den Hylende Ulv, er Halmlans kro og ligger lige uden for byen, ved den vestlige port. Krofatteren, Karl Smedesøn, er altid klar til at skænke øl op og servere mad for alle, lige meget deres tøj og rang, blot de har  et par mønter på sig. Kroen er ikke i særlig pæn stand, men stemningen er meget varierende. En lille kamin, med et par ødelagte sted, varmer den lille krostue op, og spreder et hyggeligt skær. Det er en kro som de fleste aftner kan være god, hvis man ikke ønsker at blive for forstyrret, og uden man vil få stillet for mange spørgsmål. Krostuen er normalt indrettet, runde borde, og stole. Krofatter Karl er altid klar til at forsøge at hjælpe når der tid til anden kommer uoverensstemmelser i kroen. 
    Krodisken er at finde i den anden ende af rummet, end der hvor man kommer ind. Den er fedtet af øl, mjød, og noget der minder om indtørret blod. Tæt der på er en trappe, uden gelender, som fører op til nogen smudsigt udseende sovegemakker.

"Pigen går med usikre ind i kroen, og med stort besvær får hun lukket den ret så ødelagte dør. Der er sidder 5-6 andre personer i kroen, de sidder og snakker lavmeldt sammen. Hun sætter sig ved et bord tæt ved krodisken, og lugten af gammelt øl, rammer hårdt hendes næsebord. Stemning i kroen er lige nu lidt kedelig og trist,  men det genere hende ikke. Hun ser rundt om i kroen, væggene har en gang været flotte i det lyse træ, men nu er de mest af alt dækket af skidt. Det samme med gulvet. Bordet hun sidder ved har op til flere hakker ned i bordet, fra knive. Der er noget rødt og klistret på bordet, noget der minder lidt om indtørret blod. Det er tydeligt at der her til tider sagtens kan være kamp."

 

- Skrevet Af Zaniza