Navn: Keinar Lunara Khisna
Væsen: Skovelver (Alurian)
Køn: Mand
Alder: 134
Højde: 185cm
Hårfarve: Sort
Øjenfarve: Grønne
Side: +8
Beskæftigelse: Leder af Nora Garûn
Gud: Eresir
Fødselsdag: 5/6
Fødeby: Garün Vexlahr
Hjemby: Nora Garün

Familetræ
Fader: Akhannos
Moder: Huana

Karakterer mødt
Huana, Akhannos, Sankakur, Kristine Limara, Lunara Khisna, Paq, Eresir, Siran, Therian, Sündir, Cheza, Tara, Owl, Rabbit & Fox, Vilandra, Aerth og Zor

Udseende
Keinar bærer to slags kapper. En til brug om vinteren, som er stor, varm og efterårsgrøn, og en til om sommeren som ikke er lige så stor, er syet af noget tyndere stof og er mere mørkegrøn i farven.

Liv: Et klæde og over det, et fint bælte med et ulvespænde.


Ben - Efterår: Efterårsfarvet bukser.

Brystet: En grøn kofte

Våben: En daggert han har skaffet i Skygggeriget fra Sündir, et blad med mørke kræfter som Eresir har healet og gjort til et helligt våben mod Therians ulve!

Personlighed
Keinar deler mange af Eresirs synspunkter, og specielt hans kærlighed til hans skabninger. Hans bedste grund er, at han tjener denne gud som en alurian.

Keinar har tidligere været meget flink, men meget er hændt ham side han drog ud på sin rejse og hans syn på livet et blevet formørket en del. Dog forbliver hans sjæl den samme. Han har en stor forkærlighed overfor dyr, dog har han forelsket sig i specielt ulven. Grunden til dette er at det eneste levende minde han har om Kristine Limara er Lunara Khisna eller Luna som var Kristines ulv og beskytter fra dyreriget sendt af Eresir.

For Keinar er alle lige, og han syntes godt om alle Eresirs skabninger. Så længe de da hverken er sindsyge eller fordærvede magtsyge væsner.
Tidligere I sit liv har han hadet goblinerne for at have slået sine forældre ihjel, men for ikke lang tid siden blev han redet fra døden af en flok gobliner hele to gange, og eftersom han er en livsglad person, ser han ikke nogen grund til at hade for længe. Sortelvere kan han udholde, dog undgår han dem så meget som muligt eftersom de er Nisaras skabninger og ikke til at stole på. Hans erfaringer om væsner rundt omkring i Moranien har forstærket hans medfødte had til sortelvere. Han blander sig dog ikke særlig meget i deres ærinder, med mindre det ligefrem handler om at skabe mere Kaos i Moranien.

Keinar kan enten være vis og føre langtrukne samtaler eller han kan være forhastet og glemme at tænke sig ret meget inden han taler. Det kan bringe ham i problemer; Til tider utrolige store. For det meste er han glad når ikke sorgens minder stiger ham til hovedet og kalder hans sind tilbage til tider før han blev en alurian.

Baggrundshistorie
Keinar er en forældreløs elver, der i stedet har knyttet sig til skovens dyr.

Hans forældre blev myrdet af sortelverne for at hævne sig på Keinars far, Akhannos, som havre beordret sin elverhær at nedslagte deres frue for at skæmme skovene.

Efter hans forældres død, tog en meget gammel og viis elver ved navn Sankakur ham til sig og lærte ham at elske naturen og alt der hører til den. Da er Keinar snart 120.

Han har randt rundt sammen med dem som mindre og er meget interesseret i både at bedre at forstå dem og
prøve at forstå hvordan det må være at være som dem. Det går op for ham en dag at denne skov ikke er nok til at stille hans spørgsmål og han beslutter sig for at tage af sted til større skovområder for at lære mere om skoven og dens liv.

Keinar rejste afsted til de store skove omkring, hvor han håbede på at finde nye interessante hemmeligheder i skovene nord på..


Alurians Tegn
I morgenes tåger går Kienar, langsomt gennem dagens første splinter af lys.
Han bevæger sig stille og lydløst gennem skoven indtil han komme til en lille så inde i skoven, tæt på det nedbrændte område af Camrynn.
Han stopper op og tager en dyb indåndning, og ser pludselig mere glad ud. Han forsætter løbende hen til vandet hvor ved han sætter sig ned på hug og stikker en hånd i vandet.
'Ah.. Wha' a lovely mornin' this sure is.'
Kienar kigger fra vandets dybder imod solens der er stået op imellem træerne og smiler.
'So life returns once more..'
Han kigger igen ned imod vandet og meditere over det i et stykke tid.

Efter lang tid begynder han af sige nogle uforståelige ord og ligger højre håndflade på vandet..
'Zim Vatankur zeem nelandir, Ao zee fekiil ark Eresir!;
I bless this water, In the name of Eresir!'

Han tager hånden op på højre øje og fjerner den.
Derefter rejser han sig op, tager den sorte hætte af og afslører et tegn nedenunder øjet, og forsvinder ind i skoven igen.

Nora Garûn
Nordøst for Calendon, i de smukkeste og mest forvildede skove. Her ligger Nora Garûn. Et idylisk sted hvor endnu ingen ondskab
har sat dets spor. Skovene omkring som er af dens fineste og mest urørte natur hvor i der ligger ældgamle ruiner, hvor intet menneske endnu har lagt deres hænder. De ældgamle ruiner snor sig op af bjersiderne ind i små huler, og selv ruinen af et meget gammelt slot er nu genopbygget af skovens magi. Det hele ligner et meget stort gammelt tempel der fortæller om tider før denne.
Skovens magi her er intakt og vil altid være det så længe Curator, Avia, og Avus holder deres hænder over den glemte verden.

Ifølge menneskenes sagn er Nora Garûn at finde, ikke så langt fra bjergene til øst. De bjerge der omslutter Moranien. De selv samme bjerge hvor de stolte dværge holdt til, og holder alle eventyr lystne folk fra at finde skuljte lande som kun legenderne taler om..De legender som intet menneske nogensinde har været i stand til at finde svar på. Thi denne hemmelighed er elvernes alene. Dog ikke alle elvere kender til dette. Blot dem, der stadigvæk forstår at lytte til naturen, at se mod jorden og stadig forstår hvad den fortæller dem. Dem der har viet deres liv til naturen og ligeledes, villig til at dø for den..

.:Historie: Et møde med fortiden, skyggernes verden, det sidste lys :.

1. Del: Et møde med fotiden.
Natten efter dagen på natten sidder Keinar stadig ved den sten han sad ved for to dage siden. Han har været ud i skoven, men han har undgået Paq ligesiden deres sidste møde.. Han har mange ting i tankerne..I mens han lader sit sind svæve omkring i sin rolige verden, som er knap så rolig for tiden, betragter han den smukke sol ned gang ved Camrynns horisont. Det blæser næste ikke her til aften og for en gang skyld nyder Keinar stilheden og roen i Camrynn, langt fra mennesker, langt fra problemer, langt fra ondskab.. Selv om Keinar godt ved at det sidste ikke helt passede lader han sit sind forblive i den tro her til aften.
Et stykke tid senere er solen næsten helt væk. Keinar sidder stadig ned og betragter resterne af den smukke solnedgang. Og med resten af dens lys forsvinder også hans gode tanker, og da solens stråler ikke længere er at spotte på himlem falder hans syn hen på stenen hvor dolken har siddet i..

*Keinar rejser sig op på hug og betragter stenen og opdager at den ser anderledes ud*
Har bruger et stykke tid til at finde ud af hvad der er sket. Og så slår det ham. Den er ikke normal sten farve længere men ser ud til at være blevet en skygge agtig farve af dens tidligere farve. Keinar undrer sig over dette. Da en flok bønder kommer forbi skynder han sig i hast at gemme sig bag stenen, og ligger, uden at tænke over det, poterne på stenen. Men det går hurtigt op for ham..

Så snart han har lagt poterne på stenen begynder skygge-farven på stenen af bevære sig og langsomt kan han se skygge-farven forsvinde fra stenen.
Kort tid efter folkene er forbi opdager Keinar at stenen har fået sin normale farve igen. Dette undrer ham indtil han ser hvor skyggen er henne.
Det går dog hurtigt op for ham at den bevæger sig på hans arm. Som en igle kravler den op af hans arm men forsvinder så pludseligt som dug fra solen. Da Keinar er kommet sig over forskrækkelse og et ryst på hovedet finder han ud af det hele blot var noget han forestillede sig og siger til sig selv.
'Err.. I think I have stayed here too long.. '
Med de ord rejser han sig for at gå ned til vandet.
Da han kommer derned sætter han sig på hug der hvor bølgerne stopper deres uendelige rejse i sandet, hvorpå han strækker hænderne ud formet i en skål, han tager det op til hovedet og kaster vandet i ansigtet på sig selv og ryster hovedet lidt, hvorefter han gør det igen og lader hænderne glide oppefra og ned over sit ansigt for at tørre vandet væk han åbner øjnene igen og ser forunderet ned i vandet.
Til hans overraskelse er det ikke sit sædvanlige spejlbilled han ser i vandet. Men en blanding af en ulvs med en menneske krop. Han rejser sig op for at få hele sit spejlbilled at se. Mest af alt minder det ham om en varulv, men blot med et langt mindre forvrænget ansigt. Dette minder mest om en normal ulv. Hans tøj er blevet erstattet med glinsende sort pels og en halskæde.
'Hmm.. Can it really be tha' I have finally becomed a true Alurian?' Tænker Keinar.
Han bukker sig ned for at se detaljerne ved sit nye jeg og ser at han stadig bære Alurians tegn, og smiler da han ser det glinse en magisk blå-agtig farve som om vandet var frosset fast i det mønster der er at skue på hans højre kind.
*Keinar smiler ved synet og griner en smule da han ser sin hale logrer i baggrunden*
Men i samme øjeblik mærker han sine øre vende deres opmæksomhed mod noget i skoven..

Det Keinar ser overgår alt hvad han har drømt om.. En elver.. en anden alurian kommer løbende hen til ham i en fart. Han genkender hendes ansigt og hendes duft..
'Kristine!? ..' Siger han mens han falder ned på knæ af overraskelse som om nogle lige har stødet ham hårdt i hjertet..
Han ser tågerne ta' til omkring men ænser det ikke. Det eneste han lægger mærke til, er sin tabte kærlighed der hurtigt nærmer sig ham klar til at løbe i armene på ham.. Han hører hendes stemme kalde på ham.
"Keinar.....Keinar..."

Keinar ligger næsten på knø grædende i sandet..
'I am here meh beloved..I am here..' Siger han i en blanding af sorg, glæde og forundring.
Han hører hendes stemme igen..
"Keinar....yeh need it..it is our weapon.."
'Yeh.. I am here!' Siger han mens han rækker sine sort pelsede arme ud for at ta' imod sin tabte kærlighed uden at ænse hvad hun egentlig sagde til ham i glæde. Men i det Kristine står næsten ved siden af ham og ser ud til at række ham noget, tager tågerne så kraftigt til så de opsluger Kristine og Keinar inden han når at se hvad det er..

Keinar bliver radselsslagen.
'Noo! Kristine! .. Kristine!!!!!!' Råber han i den tygge tåge, men han får intet andet svar tilbage en hans eget ekko fra skoven.
'No!' RÃ¥ber han i fortvivlelse efter et stykke tid og hamrer poten ned i sandet.
Han kigger op og ser en mørk skygge i tågerne..
'Kristine..!?' Udbryder han håbefuldt. Og han hærer hendes stemme svarer tilbage, men den er ikke lægere rolig og fredelig, men hård og skarp.

"Yes..oh meh LOVE..I am with yeh now.. Everythin' is as it SHOULD be.."
Keinars ansigt skifter langsomt fra glæde til frygt da han høre sin elskedes stemme, som frost og fyldt med had.
'Kristine...Wha' happened to yeh..!?' Siger Keinar forfærdet.
"Love is suck a pathetic word.. Do yeh not think so, hun?" Siger hun og ignorere Keinars spørgsmål.
Keinar lyder desperat nu..
'Wh-..wha' happened to yeh meh love..whi..which .. k ..kind of terrible fate ...has befallen yeh..'
Sündir udbryder ud i en kold later
"Ha..ha....ha..! Oh I think yeh know tha' Keinar.. Yeh just do not want to admit it.. But I am sure this will help yeh..realise wha' yeh betrayal did to meh.."
"But I did not!.." Afbryder Keinar men bliver afbrudt af Sündir igen.
"Oh yeh did nothin' !? Ha..ha.."
Keinar lyder gradene nu..
'Wha' happened to yeh meh love..'
'Yeh are not yehself'
'Yeh are not...'
Keinar stopper og ligger blot på jorden med hænderne over hovedet og græder for sin elskedes tab..

Efter hvad syntes at være for evigt høres en anden stemme.
"Rejs dig..Dit ynkelige skvat af en ulv...!" stemmen der høres er en mands og lyder endnu koldere end Sündirs.
"Er dette virkelig hvad Therian frygter så meget? Han er jo intet.."
"Do not mistake the powers of the alurian Siran." Stemmen er Sündirs og den er lige så kold og ondskabsfuld som Sirans nu.
Siran vender sig tilbage mod Keinar..
"Forget your fears Keinar..
If yeh want to know more...
At first light..
Seek no more..for our answers..
Answers that way.
That make you all alone..
Farewell to dawns.."

Efter at have sagt dette vender han sig mod Sündir igen.
"I do not.. I am not tha' foolish Sündir.." Svarer Siran..
Keinar mærker et slag i ryggen og mister bevistheden. Det sidste han hører er Sündirs stemme.
"Yeh are in our world now meh love.. The world of wolves..The world of shadows..It is not just a nightmare..We will still be here when yeh wake up.."

2. Del: Skyggernes verden.
I et tåget område hvor der hverken er en horisont eller sol at spotte, og hvor intet liv ser ud til at eksistere.. Ikke et rart sted.. Området ligner en stor så, men hvor vandet ikke er dybere en nogle få centimeter, som i en vandpyt. Det eneste tegn på liv er et træ i midten af tågerne, det er hverken stort eller smukt, men blot et meget gammelt træ med grånede grene. Dens form minder om liv der er blevet strukket i alt for lang tid - Fordrejet og vanskabt, et liv som nu kun holdes i live ved det vand der er omkring det, i et øde, koldt, og mørkt sted..Dette er skyggernes verden..

Hængt op af træet ligger Keinar i hans smukke sorte ulveform. Han er bundet og bevidstløs. Han ser ikke ud til at have det for godt, på hans arm kan man se at der er dybe rifter, og det meste af hans pels er skåret af på armen og omkring hans alurian tegn.

I et skrig af smerte og forskrækkelse vågner Keinar op. Det er 3 dage siden han sidst var bevidst og lige siden har han haft marridt på stranden med Paq, Siran, og resten af ulvene..Især Sündir.

"Arrrhh! nooo! Kristine!!!!!!" Skriger Keinar i sorg mens han ubevidst hiver og slider i rebene der binder ham fast til træet, der grådigt gnaver ham i håndledene.

"Arrhh..Keinar meh love.. Do yeh not think yeh are a bit noisy..?" Siger Sündir mens hun kommer hen med en dolk i poterne, som hun junglere med fra side til side.

"Sündir..Yeh are back.." Siger Keinar, stadig lidt omtåget.

"And so are yeh... Yeh know.. Yeh have been out far too long Keinar. Just look at yehself.. Yeh're quite a mess.. Do yeh not think so..?" Siger hun mens hun peger på Keinars arm med sin dolk.

Keinar kigger forvirret på Sündir og så ned på sin arm. Og straks da han ser rifterne, kommer hans følelser tilbage og han må fokusere meget på ikke at skrige af smerte."

Sündir griner af ham og fryder sig over hans smerte mens hun selv lader dolken glide over sin arm roligt, frem og tilbage med et ondt smil på læberne.

"Ha..ha..ha.! Oh... Keinar! Did I ever tell yeh JUST how amusin' yeh still are?"

Keinar ignorerer Sündirs bemærkning og fnyser
"Yeh are not meh Kristine anymore.."

"Awww.. Keinar.. NOW yeh truly disappoints meh..
*Sündir gør hen til Keinar, hiver ham i manken og hvisker til ham*
"Tsk..tsk..tsk.. First yeh leave meh to chaos priests to DIE.. And now..Now yeh will not even LOOK AT MEH AGAIN! Det sidste bliver sagt med en knurren imens Sündir lader sin dolk glide ned i Keinars skulder.

*Keinar skriger i smerte og knurrer dybt af Sündir, da dolken glider ned mellem hans hals og skulderblad*
Han er lige ved at besvime af smerte da Sündir nådesløst trækker sin dolk ud af ham igen ..Og der bliver stille et stykke tid, det eneste man kan høre er Keinars smertende gisp og Sündirs pusten for vejret.

"But then Therian came to meh and.."
"THERIAN!!!" Afbryder Keinar hende og snerrer i vrede.
Sündir smiler blot.
"THERIAN!!! This is all your doing! arrrr!" Keinar bliver så vred at hans håndled sprænger de reb der er båndet fast til dem.

Sündir rejser sig en smule overrasket og tager et skridt bag ud mens hun knuer sin dolk til sig.
Da Keinar er fri står han der bare og kigger på Sündir. Som om han blot venter på at hun skal sige noget forkert igen så han kan overbevise sig selv om at dette ikke er hans elskede Kristine, men blot endnu en af Therians dæmoner. Men istedet griner Sündir..
"Hah..hah..Ah.. That was better love.. Anger..Mmm.. Finally yeh grew angry..."

"Yeh are not meh Kristine!... Yeh are not my love!" Råber Keinar af Sündir.

"Hah..hah..hah!..heh......heh......heh.....I do not think you seem so convinced anymore.. Keinar..? Stemmen er Sirans. Han har stået og betragtet Sündir og Keinar i et stykke tid nu og besluttet sig for at træde frem fra tågernes skjul.

"Siran! I thought I had told yeh to stay OUT OF THIS!?" Snerrer Sündir.
"True.. But I just could not help it. You know, all this talk of father and you.. Keinar.. arr.." Siran kigger over mod Keinar..
You know Keinar.. All we want from you..it is in a matter of fact quite simple.." Siran gør helt hen til Keinar ..
"What Sündir is trying to tell you is that you do not stand a chance against the powers of.." Siran trækker Sündirs dolk ud af poterne på hende og hamrer den ind i brystet på Keinar..
"..THERIAN!"
Keinar falder til jorden med en knurren da dolken rammer ham i brystet. Han gisper efter vejret og kan mærke en kulde arbejde sig vej igennem ham, som føles som frost.. Han kan mærke at det fjerner smerten og kigger uforstående op pp Siran og så Sündir. Siran smiler blot men Sündir er rassende.
"There..now Keinar.. You stand no chance.. You will become one of us.. I have taken care of that now.." Siger Siran kort tid efter.
"Siran you fool!!" Snerrer Sündir.
Keinar begynder sü smüt at forstü hvad det er Siran har gjort. Og ganske rigtigt, kan han mærke smerterne komme tilbage nu - men disse er over ALT i hans krop, det føles som ild. Ikke som et knivstisk. Keinar ved udemærket besked hvad det er. Ren ondskab..Hans blik sortner og det sidste han ser er noget sort der kravler op af ham som kommer ud fra hullet i brystet på ham.

3. Del: Det sidste lys
Keinar åbner øjnene igen. Han ligger i et totalt mærkelagt rum. Smerterne er væk og han er igen i sin evlerform- han rejser dig. Først ser han intet, men efterhånden som hans øjne vender sig til mærket kan han skimte, og mærke noget, eller nogen står ved ham, ikke så langt derfra.
"Who is there?" Siger Keinar i mens han prøver at famle sig rundt i mærket"
"Who do you think.." Svare en hvisken
Keinar husker nu hvad der er sket med ham.
"Therian.." Snerrer han.
"Indeed.."
"So this is what happens to the people, to Siran.. to SÃœNDIR!! - When they are confronted with yeh unholy servants.."
Keinar holder en pause, men intet svar.
"So.. what happens now.. " Spørger Keinar efter lang tids venten.
"You will see - I promise.." Svare stemmen ham.
Et stykke tid er der stille, Keinar kan kun høre sit eget åndedræt. Han prøver desperat at tænke på noget der kan få ham ud af denne situation da pludselig hans tanker strejfer Hitori og hvad han har fortalt ham. Keinar smiler og føler sig ikke længere bange.. Nu skal han blot vente..
"Why do I spot a smile on your face, Keinar?"
"You will see - I promise.." Er alt Keinar siger igen.
"Heh..heh.. I think it is about time to teach my new cub some man.." Siger Therian i det han bliver afbrudt.
"I am NOT your cub!" Snerrer Keinar.
"Hmpf.. We shall see.." Siger Therian fornærmet.

"I posses your soul-" Stemmen er Therians og den er ikke længere en hvisken men et råb der tilkalder et uendelig ekko fra intetheden.
"-With the holy symbol of light" Afbryder Keinar ham mindst lige så skarpt tilbage.
"-filling the empty hole-" Raser Therian.
"-With the rays of all sunny days-" RÃ¥ber Keinar tilbage og modarbejder Therians ritual.
"-hunting at night-"
"I give to you the gifts of lights"
"-filling you with endless fright-"
"-And drive your soul back to the dark light-"
Et kæmpe lysglimt springer ud i midten af hvor Keinar står og blæser alt mørket væk.

Keinar er tilbage ved det krogede træ. Han rejser sig op alt imens Siran og Sündir bare stirrer på ham. Inden det flydende kaos fra hans bryst spærrer Keinar helt vøk, fælder han en tåre.
"Kristine.."
Han tar hænderne op og griber sin tåre imens han siger.
"Eresir..Vatankur zeem nelandir.."
Han tager venstre pote op til sit udvisket alurian tegn og fjerner poten. øjeblikkelig efter opstår et lys glimt der blænder Sündir og Siran, imens de intet kan se høre de Keinars stemme..
"Zim am zee " The powers of all good flows in meh..." Starter Keinar..
I det han påbegynder sin remse forstøver det sorte, levende mørke omkring ham og blæser bort i den vind der tager til i det ellers så stille skygge rige..Keinar lukker øjnene og nyder vindens kraft i fulde åndedrag.

Langsomt vokser hans pels ud igen, og hans rifter forvinder..Da lyset forsvinder ser Siran og Sündir at Keinar igen bærer alurians tegn på højre kind, men det er ikke længere det samme som før.
Keinar kigger koncentreret på Sirans daggert og rækker armen ud efter den og straks bliver daggerten revet ud af Sirans poter og flyver igennem luften og ender i Keinars'.
Siran kigger forundret over mod Keinar og tilbage på den pote daggerten lige er blevet hevet ud af.
"The powers of Eresir..." Fortsætter Keinar..
Keinar holder et fast greb om daggerten som sender sin flydende og levende skygger op af hans arm.
Keinar ligger en pote på der hvor der er mørke er og skraks springer et hvidt lys ud af hans poter og imod daggerten og opsluger den og løfter den op i luften. Keinar giver slip på daggerten og den svæver tilvejr.
Siran knurrer vredt og sætter i løb mod Keinar for at stoppe ham..
Et lys ekplodere fra daggerten og sorte skygger springer ud af den på en møde hvor de ser ud til at blive blæst og tvunget ud, Siran stopper op i overraskelse.

"Noooooooooo!!!" Råber Sündir radselsslagen og rasende.
"The power yeh can never hope to grasp.." Afslutter Keinar med at sige.
Med disse ord forsvinder alt lys om daggerten og den falder ned i Keinars poter. Den er ikke længere sort og blodig, men gylden og lysende, med et blad så hvidt som dagens lys. I det Keinar griber daggerten blæser en kræftig vind omkring ham. Keinar kaster den hvide daggert tilbage mod Siran og lukker øjnene, Siran bliver ramt af daggerten og knurrer dybt og sætter igen i løb mod Keinar, daggerten vender tilbage og Siran griber den men mærker pludselig en kraftig brændende følelse og knurrer i smerte i det han taber daggerten igen. Keinar påkalder daggerten, fylder den med alt sin godhed og åbner så øjnene igen, hvorpå han for en sidste gang sender den igennem Siran som bliver kastet væk og ind i tågerne. Nu vender Keinar sin opmærksomhed imod Sündir som langsomt, bakker bagud, meget forskrækket.
I..Im..impossible! hvisker hun radselsslagen Og knurrer fribrilsk.
Keinar gør hen imod hende.
"The impossible has just become possible my love.." Er alt han siger..Han stemme udtrykker ingen form for frygt.
Med de ord ligger han højre pote på hendes pande
"I love yeh Keinar...please.." Hvisker Sündir despereat..men det er for sent.
keinar kigger ind i hendes øjne
"It is time for us to depart...Good-bye... meh love.." Hvisker han tilbage.
Kort efter springer et lys ud fra Sündirs pande hvor Keinar holder hende som blæser alle tåger væk..

Keinar står i vandkanten.. Bølgerne slår ind på breden. Igen i sin alurian form, hans arm rækker stadig ud i den ringe luft. Han lader armen falde ned til siden og kigger sig omkring..
"Zeem ma nara Camynn" tænker han.
Han hører en klingende lyd og kigger bagud. ved siden af en sten i vandet ligger den gyldne dagger. Keinar tager den op og undersøger den nøje. Hvor efter han sætter den i sit bælte og han sætter sig på stenen og rær vandet forsigtigt

"Forest mirror bright and clean show meh the hiddens means
... within the forest so dark and yet..so green"

"Greetin's Keinar." Kommer det fra et spejlbilled af Sankakur som kan skimtes i vandet..
"We do not have time to talk. But I tell yeh I am impressed, truly I am. Sankakur rømmer sig-
"But as I said; We do not have much time to talk.." Keinar smiler afslappet da han endnu engang høre Sankakurs altid rolige stemme.
"You must find Paq .. She has left Camrynn - She will be in a small village east, not far from Calendon. She will have important news for you, my friend... Just as you will for her.. Farewell for now Keinar.. I've seen enough!" Råber Sankakur til sidst og Keinar kigger atter ned i sit eget spejlbilled.. Han rejser sig og sætter i løb mod Calendon..

En overraskelse
Opdatering d. 12-05-2006
Keinar støder på en anden kvindelig skovelver hvis navn er Cheza, en aften da han var på vej for at svare et kald i skoven.
Hunelveren viser sig at være højst beæret med kræfter, næsten lige som ham selv og de beslutter at gå sammen til hvor Keinar er på vej hen.
Dette er starten på noget af en overraskelse for Keinar og Cheza.

En fælles barndom
Opdatering d. 6-3-2007
Efter mødet med Cheza finder Keinar og Cheza ud af de er søskende da Cheza nævner sin barndons historier for Keinar en dag. Både Keinar og Cheza bærer et grønt jade armbånd hvor der på bagsiden står noget meget betydningsfuldt tekst. Dette er beviset på at de to søskende endelig har fundet hinanden efter splittelsen fra deres far og mor ved orkernes angreb mange år tilbage.

Da Keinar og Cheza ankommer til hytten bliver de mædt af en flok på 3 elvere og Paq. De har ventet dem. Og de bliver meget imponeret over Chezas evner da hun i frygt for de mange væsner forvandler sig til en ulv. Det tager noget tid før elverne er vendet til at bo sammen med de andre men lidt efter lidt bliver det hverdags liv og det er så her at Moraniens kaosbekæmpere har bosat sig for vinteren.

Efter vinteren finder kaos dog dem og Cheza falder for Sündir i forsøget på at beskytte Paq og resten af hyttens beboere. Paq og Keinar er især synderknust. Keinar med sorg og Paq af skyldfølelse. Det er med tungt hjerte at de tager til Balons årlige høstfest senere på året, alene. Hvad de ikke ved er at Cheza er vendt tilbage til Aerth og ikke selv ønsker at vende tilbage. Det er her at hendes komplette milde side bliver beskadiget af Sündirs ondsindede kaoskræfter.

Aerth får dog tilsidst overtalt Cheza til at tage tilbage. Eller rettere Kristine, Sündirs tidligere krop's sjæl, får overbevist Cheza om at vende tilbage. Så det er en utrolig glad Keinar og Paq og vist nok også en Cheza der bliver glade for gensynet ved Balon.
Glæden varer dog kort da kaos, i en anden form kendt som Det Ukendte forstyrre freden i Balon og vores helte atter må til at rede freden. Det lykkedes dem ikke særlig vel, og endnu værre bliver det da Paqs gamle ven, Dofok falder for kaos' klør, hvilket hyler Paq helt ude af den så selv Keinar og Cheza finder Paq en smule belastende af rende efter og holde øje med hele tiden. Det hele ender med at de alle tre flygter fra Balon for helt sikkert ikke at vende tilbage til næste årlige høstfest.

Efter en nogen tid har Chezas sår fra Sündirs daggert taget helt over hendes frie vilje, og hun er blevet så svag at Sündir da til tider kan tage kontrollen over Aerths alurian. Keinar konfronterer Sündir, men han fejler at modstå hendes manipulende ord og falder næsten også for hendes kaos. Dog kommer Paq og redder ham og han overlever. Efter dette har han ikke mod på at konfrontere Sündir foreløbig. Hun er blevet så meget stærkere end den gang i skyggernes rige, hvor Keinar så nemt som ingenting banlyste hende ud af Siran og sit eget sind.

Efter oplevelsen i Balon holder vores kaos bekæmpere lav profil i deres hytte gemt godt inde i skoven. En dag sker dog noget højst usædvanligt. Shadow, Sündirs søster, som tidligere har arbejdet som spion for sin søster, ankommer til hytten med ulveklør i ansigtet og voldsomt skadet. Hun er blevet udstødt af ulvene, og beslutter sig at slutte sig til vores Kaosbekæmpere for at hævne sig på sin søster. Paq kan selvfølgelig ikke skjule sin skadefryd over det der er sket Shadow og hun har aldrig helt ladet Shadow overbevise hende om at Shadow er på deres side nu.

En ny alurian(Opdatering d. 1-08-2007)
Efter en meget hård tid i hytten hvor Cheza langsomt bliver mere og mere modtagelig overfor Sündirs kontrolerende greb flygter Cheza væk fra dem alle igen i håb om at Sündir så ikke vil have mulighed for at skade sine venner eller bror. Efter den episode går Keinar trist rundt i skoven og det er her at han møder en ny alurian.
Zor fortæller at han er sendt af Aerth for at støtte dem. Det er lang tid siden Keinar var stærk nok til at klare ulvene helt selv. Han fik aldrig den mentale træning som hans mentor, Sankakur ønskede at give ham, da han forlod sin oplæring til fordel for at beskytte Paq og sin søster.
Og den skulle han måske have taget for det er lang tid siden Keinar var stærk nok til at klare ulvene helt på egen hånd. Måske er de blevet stærkere? Eller måske er det Keinar der er blevet svagere..

Med Zor på deres side føler Keinar og de andre i hytten sig stærkere. Men da de vender tilbage til hytten finder de ud af at den er fuldkommen ødelagt af Siran. Og som om det ikke var nok har Kaos også omgivet den af vand så hvis Siran ikke præsterede at ødelægge alt inde i hytten er alt hvertfald ubrugeligt nu hvor det ligger meter under vandoverfladen.

Nu vandre vores Kaosbekæmpere rundt på må og få rundt i Moranien. I øjeblikket er de stadig omkring skovene sydøst for Halmlan. Her stødder de på Shadow igen og Paq bliver hurtig overbevist om at hun gjorde klogt i aldrig helt at stole på Shadow, for hun har vendt sig i mod dem igen og som om de ikke havde det hårdt nok i forvejen har Siran skænket hende vandkaoskrafter til at udryde dem med. Men Shadow når slet ikke så langt før Keinar træder til og kaster hende ind i skoven. Hans hellige berørig slår hende ud og da hun endelig vågner igen beslutter hun sig for at holde sig fra dem. Nu hvor de er TRE lysvåsner mod hende.

Nogle dage efter tager Sündir helt Cheza i sin magt og Keinar og de andre holder skarpt øje med Cheza indtil hun siger at Keinar skal finde en måde at holde hende tilbage på, ellers flygter hun fra dem igen. Så Keinar påbegynder sin rejse til Eresir templet i Nora Garûn men Eresir nægter at hjælpe Keinar og teleportere ham hen til Aerth tempel stedet for. Aerth er ikke meget for at have en af Eresirs alurians her, men hun hjælper ham dog alligevel fordi det er en af hendes egne alurians det handler om. Da Keinar er tilbage hos Paq, Cheza og Zor har han et magisk reb med tilbage der nok skal holde Sündir fra at skade nogen som helst igennem Cheza...Indtil videre..

Healing
Opdatering 14-09-08

Keinar og Cheza har forladt Paq. Det har vist sig at efter Cheza for alvor blev besat af Sündir, har hun ikke kunne tåle at være for tæt på Paq. Paq tiltrækker Kaos værre end nogensinde og derfor så Keinar for færste gang at hans familie var vigtigere end sin mission for at beskytte Paq fra kaos. (Hvilket han desuden har været ret elendig til)

Keinar og Cheza er flygtet tilbage til Nora Garûn hvor de blev mødt af et tomt, dødt landskab. De boede der i omkring et havlt år inden Cheza var stærk nok til at genskabe orden i Nora Garûn sammen med Keinar, sådan som Sankakur havde lært Keinar at gøre det.

Kilehna, en mægtig og bestemt præstinde for Eresir ordenen kommer tilbage og hjælper de to alurians med at genfinde deres mod, håb og styrke. Alt i mens alurians healer tror Paq at både Cheza og Keinar er faldet for kaos.

Genforening
Opdatering 05-04-2009

Keinar og Cheza, da de føler at de er stærke nok, har forladt Nora Garûn og er draget tilbage ud i Moranien for at finde Paq. I udkanten af Karstaag finder de hende. De møder hende i deres ulveskikkelser. Efter deres genforening finder de vej til Halmlan.

Dagbog

Keinar til Cheza (tilbageblik)

Oprindelsesfortælling

Karakter historier

Daggerten fra Nora Garûn

Keinars Historie

The Birth Of an Alurian