Navn: Stephanie
Væsen: Menneske
Køn: Kvinde
Alder: 17
Højde: 167 cm
Hårfarve: rødt
Øjenfarve: Svagt gullige
Side: -5(Skurke)
Beskæftigelse: lejemorder
Gud: Curator
Fødselsdag: 22/12
Fødeby: Ikke oplyst
Hjemby: Ikke oplyst

Familetræ
mor: maj
far: Kim
storebror: Lasse
lille søster: Caroline

Karakterer mødt
Ikke oplyst

Udseende
hendes øjne er gule, og de lyser af overlegenhedm, og had. det er tydeligt, at hun mener hun er meget mere vær, end alle andrer. hendes hår er kort, går hende kun lige til skuldrende, det er utroligt ulglet, for hun gider ikke rede det. det ligner lidt ild, pågrund af vildskaben i det, og farverne. det er ikke specielt fedtet, og der sidder heller ikke grene eller blade i det, da hun tager dem ud. hun bærer en kjole, der går hende til lige over knæene. den er i en naturlig mørkebrun. den er revet i stykker et par steder i kanten. ud over den bærer hun en sort kappe med hætte, som er lavet i noget tykt stof. om livet har hun et lædder bælte, med en kniv i højer side, som man kan se når kappen er åben. og omme på ryggen har hun tre små knive, som måske ikke ser ud af meget, men de er utroligt skarpe. hun har et par sort sko på. hendes holdning er stolt, og hendes udstråling, gør, at ikke alle og en vær, lægger sig ud med hende. og det er nok også det smarteste. hun har et ar, over sin højrer kind

Personlighed
Stephanie er en ondskabsfuld tøs, uden et hjerte. hun nægter at græde, da der ikke er noget, der er værd at græde over, via hende. hun dræber uden at tænke sig om, og når hun har stadigt varmt blod på sine hænder, smiler hun tilfreds. kærlighed er ikke noget for hende, ikke engang til hendes familie. at skulle knytte sig til nogen, og via det, mærke sorg når de dør, er ikke noget hun vil kendes ved. det er kun for blød sødende tøsser mener hun. det er . hun fortrækker til vær en tid, mørke frem for lys. og nat frem for dag.

Baggrundshistorie
Stephanie var anderledens fra resten af familien fra den dag hun blev født. hun lignede ingen fra familien, og hendes sind var også andeledens. hun græd aldrig, og sov næsten heller aldrig. og når hun endelig sov, var det midt på dagen, hvos lyset var stærkest. hun sov aldrig om natten. det var faktisk det eneste tidspunkt, hvos hun så bare lidt glad ud. hun rejste rundt sammen med sin familie, som gøgler, de første 10 år af hendes liv. men en dag fik de nok af hende. hun var aldrig glad, og holdte tydeligvis ikke af nogen af dem, og stilte sig aldrig tilfreds med noget. også den måde, hun kiggede på alle. sådan at det fik det til at løbe koldt ned af ens ryg. det generede ikke lige frem Stephanie at blive sendt væk, ingen af dem betød noget for hende, og de var alle sammen så blødsødende. at rejse rundt, for at få folk til at smile. nu kunne hun endelig bare værre sig selv.

hun begyndte at rejse rundt alene. hun bestemte sig for, at blive lejemorder, og prøvede derfor, at finde folk der kunne bruge hende. på et tidspunkt på hendes rejse, kom hun til at gå ind over Karstaages grænser. i et par dage tilsmilede heldet hende, men en dag krydsedes hende vej med en varulvs. heldig vis gjorde han ikke større skade på hende. han formanede hende om, at forlade området øjeblikkeligt, og holde sig derfra i fremtiden. hun adlød selvfølgelig. men før hun gik, ville han sørge for, at hun ikke glemte, at hun ikke skulle træde ind i Karstaage igen. så han lod hurtigt sin ene klo, bane sig vej, gennem hendes hud og kød, og efterlode et stort sår, på hendes højrer kind. dernæst vendte han om, og gik. Stephanie, vendte selvfølgelig om, og gik tilbage den vej, hun kom fra, med bankende hjerte, og sved på panden. hun sørger for ikke at træde ind over Karstaage grænser. idag er der kun et ar tilbage, og det vil nok aldrig forsvinde.

Dagbog
Ikke oplyst