Navn: Kathtan Jeronimas Feistis Neju
Væsen: Menneske
Køn: Mand
Alder: 19
Højde: 1.88
Hårfarve: Isblåt
Øjenfarve: Isblå
Side: +11
Beskæftigelse: Paladin-lærling
Gud: Avus
Fødselsdag: 18. August
Fødeby: Calendon
Hjemby: Calendon

Familetræ
Meldon Gregal Feistis Neju - Fader
Hjima Feistis Neju - Moder

Karakterer mødt
Kathtan har mødt mange indenfor præstelivet, men ellers har han levet et relativt isoleret liv. Derfor er hans kendskab til andre mennesker meget begrænset, eftersom at den person han har haft mest kontakt med i sit liv er sin læremester, Julion, som har oplært ham med hård, men kærlig hånd. Først nu er Kathlan blevet sluppet ud i verden for at få sine kræfter prøvet af.

Udseende
Kathlan er en høj, slank men muskuløs dreng i slutningen af sin drengetid. Han har stubbe på hagen, men det har svært ved at blive til et skæg endnu. Indtil videre nøjes han med at lade det blive i en lille, isblå soul-patch lige under sin underlæbe.
Hans kindben er høje og hans træk er markerede, selvom han har et rimeligt distinktivt, skråt ar ned over sit højre øje, som han fik i forbindelse med en uheldig træningstime med Julion. Det er dog meget overfladisk, rødt og går fra yderste hjørne af hans øjenbryn ned ved siden af hans næse. Han har tynde, røde læber og et sødt smil, selvom det ikke så ofte kommer frem, da han ofte føler sig usikker på sig selv.
Hans krop er lang, hans arme og ben passer godt sammen i deres længde og hans muskler er veludviklede, lange og slanke, men samtidig markerede efter mange års træning. Dette gør ham utrolig adræt og hurtig, samtidig med at han slår en meget proper næve.
Kathtan går næsten altid i sin hvide, ærmeløse robe der minder meget om den træningsdragt han har haft alle sine leveår. Den stopper alerede ved skuldrene og går ned omkring hans kraveben, hvor den fortsætter ned i en klassisk robe helt ned til hans ankler, hvor et par sandaler er synlige når det er sommer, om vinteren bliver de skiftet ud med et par støvler. Roben er også udstyret med en hvid hætte. Omkring underarmene har Kathtan altid et par læderbeskyttere, det samme gælder hans lægge. Han har endnu ikke fået sig en rustning til større kampe.
På ryggen bærer Kathtan altid sin trofaste tohånds-hammer, som han bruger hvis der skulle blive brug for at beskytte en jomfru i nød imod en vildfaren ork, eller det der var værre, plus minus. Hammeren har et hovede med en flad og en spids side, og ser ikke voldsomt tung ud, eftersom at skaftet er lavet af træ med metalbeslag og hovedet ikke er voldsomt stort. Ved siden bærer han også et krumt kortsværd. På sin venstre ringfinger bærer han også en sølvring med familiens symbol på, fem ringe der alle overlapper hinanden i en femkant.

Personlighed
Efter at have været isoleret fra verden i så mange år, er det noget af et chok pludselig at stå iblandt mennesker igen, og så endda ikke-gejstlige. Kathtans liv i kloster og konstant træning har gjort ham meget ærbødig overfor folk, faktisk stort set alle folk, og desuden en smule nervøst anlagt når det gælder store mængder, men dette er noget han så småt er ved at lægge fra sig. Han er et utroligt venligt gemyt og tror på det gode i folk, og dette har vist sig at ofte sætte ham i nogle mindre heldige situationer. Han kan ofte virke en smule naiv og barnlig, men på en sød måde. Dette har også en tendens til at bringe ham i problemer, især med berusede mennesker på kroer.
Overfor kvinder er han meget forsigtig. Han er vokset op i cølibat og ved derfor ikke hvordan han skal opføre sig overfor kvinder. Hvis en kvinde snakker til ham har han tendens til at blive meget betuttet, selv hvis de spørger om noget så uskyldigt som datoen. Han prøver at være så venlig som han kan, men det kan være svært når man hele tiden falder over ordene.
Kun ved en enkelt slags lejligheder har Kathtan muligheden for at vise sig fra sin mere galante side, og det er hvis der skulle være brug for ham som en beskytter, som en paladin. Så er han på pletten med det samme og udfører sit hverv efter bedste evne og overbevisning, men hvis nogen prøver på at takke ham, bliver han hurtigt betuttet igen.

Baggrundshistorie
Som barn født ind i en præstefamilie var Kathtans skæbne rimeligt klar fra starten: Han skulle blive en gejstlig. Men på hvilken måde? Hans moder var allerede ved at være godt træt af at se sin mand gå rundt i templerne og messe hver evig eneste dag, og hun ønskede ikke det samme for sin eneste søn. Men noget gejstlighed krævede faderen alligevel af deres barn. Hvad er den eneste mulighed så? Paladin, naturligvis. Krigeren der beskytter guderne i felten, et noget mere spændene, men samtidig farligere hverv. Men ikke desto mindre skulle dette blive Kathtans skæbne. Allerede som et lille barn blev han sendt til indledende timer hos den person, der skulle blive som en fader for ham det meste af hans liv: Hans mester Julion. En stor, brysk og hård mand, men samtidig en mand der brændte efter at føre sin viden, sin lærdom og sin godhed videre. Han havde ingen børn selv, og derfor var det en lykkens dag for ham da han fik at vide at han skulle have en barne-lærling. Det skulle vise sig ikke at være en så nem opgave som Julion havde troet.
Som barn var han noget af en vildbasse og svær at holde inden for træningens snævre vej, men Julion var stædig, og efter flere års disciplinering var Kathkan ved at blive en hårdfør kriger.
Resten af hans barne- og teenageår gik med fysisk træning og læring hos præsterne. Kathkan måtte vide så meget som muligt om sin gud og hvordan han kunne tjene ham bedst som en nobel kriger, en ægte paladin. I takt med at hans fysiske atributter steg, steg hans indsigt i Avus også, og snart nåede han sit 19. leveår, hvor han ifølge sin families traditioner var klar til at tage sin mester afgørende prøve.

Julion trak Kathkan til side på hans fødselsdag, og sagde følgende til ham:
"Du har nu et år til at vise dig værdig, værdig til at være et fuldbyrdet medlem af din familie. Gå ud i verden og vis dig værdig, vis at du er en ægte paladin i dit hjerte. Jeg tror på dig, og ved i mit hjerte, at om et år vil du vende tilbage hertil og have vist dit værd." Selvom Kathkan ikke var af en adelig familie, så gik de højt op i den slags indvigelsestraditioner. Og Kathkan havde ikke tænkt sig at svigte den. Så en uge efter en uge tog han sid vadsæk over ryggen, og begyndte at vandre, ud i landet for at gøre opsøgende paladinarbejde.

I et halvt år flakkede han rundt fra kro til kro, hjalp til hvor han kunne og prøvede at gøre sig fortjent, men uden de største chancer. Indtil nu har ingen virkelig chance vist sig, men han har på fornemmelsen at han snart er ved at være der. Og måske er der en ny mulighed der venter på ham på den næste kro han har haft kursen imod: Det Skrydende Æsel.

Dagbog
Ikke oplyst