Den hvide bog
Et mystisk objekt som kun få væsener i Néveri kender til.
"..og dette væsen vil bære bæstets tegn og kontrollere de fem elementer.."
Fantomas velsignelse
Den ene del er båret af tronarvningen af Miktara, Ralke Fantoma, den anden bærer Celka Renova. Det ene armsmykke er lavet af sølv, besat med en smaragd, det andet lavet af guld og besat med en safir.
"..splittet i to, måske aldrig forenet igen."
Forglemmelsens skrin
Et objekt skabt af mørk magi. Det siges at den der åbner skrinet, atter vil opleve verdenen som en nyfødt. Meget lidt er endnu kendt om dette objekt.
"..og du skal stadig tjene mig, uden at vide dette."
Krystalvand
Vand tappet fra de høje bjerge nordpå i Correntain. Det har en frisk, kølig smag og fylder én med fornyet energi og kræfter.
"Hans sind blev klart og sygdommen forsvandt, han følte sig atter frisk; Ja nærmest mere frisk end nogensinde før."
Mallenkai blod
Blodet forbliver varmt i meget længere tid, end hvad er naturligt. I sær ved nymånen hvor det stråler stærkest. Det har et unaturligt rødt skær som lyser op og gør det let at spore. Det siges at ethvert væsen der indtager en mallenkais blod, vil få dens styrker for en kortere perioede. Fornemmelsen skulle være så tryllebindende at man ikke ville kunne modstå fristelsen for at blive ved med at drikke det og genopleve mallenkaiens styrker. Men allerede for mange har erfaret prisen for denne grådighed.
"Du kan drikke det - hvis du kan få dig selv til det, eller du kan blande en dråbe med dit eget blod. Det virker som en ... modgift der trænger ind i din krop og helbreder den for alle smerter og ondskaber."
Måneblomster
En velsignelse fra Avia, mallenkaiernes nutidige gudinde og beskytter. Blomstens pollen er magisk og giver mallenkaierne sindsro og befrier dem af de ondskabsfulde lænker Nisara havde designet til dem i hendes hungren for sjæle under den totale splittelse inden verdensdelingen. Efter blomsten er plukket er den kun frisk i tre dage, hvorefter den mister sin beskyttende effekt. Måneblomsterne vokser kun i Karstaag. De stammer fra en stor blomst der er hovedkilden til den beskyttende pollen. Det er før forsøgt at fjerne denne hovedkilde, måske i et forsøg på at få kontrol over de ustyrlige malenkaier. Under denne tid døde flere mennesker inde i Karstaag end nogensinde før..
"Må Avias velsignelse rense dit sind og lede det væk fra et blodtørstigt liv som Nisaras slave."
Nesjas ring
Rygterne fortæller dette mægtige objekt er i stand til at hidkalde "De skjulte", men det siges også at have en betydelig høj pris. Hvad prisen er, er der endnu ingen der har fundet ud af.
"...sig mit navn når du har fundet en anden at tage din plads."
Shirokos daggert
Daggerten siges at befinde sig i et rige skjult for næsten alle i Moranien. Et sted kun få udvalgte kan nå.
"...og jeg så hende falde til jorden, noget jeg aldrig havde troet muligt for vores slags. Og så endda en nyfødt...!"
Snekrystaller
Sne krystaller besidder magiske egenskaber og en healende kraft. Men man må studere dem der hvor de befinder sig, for det fortælles at de mister deres kraft hvis man knækker dem af klippevæggene de vokser på.
"...og ganske rigtig, så snart lyset fra ilden ramte hulens vægge, blev det genspejlet over alt omkring os."
Spionens medaljon
En nyttig medaljon der beskytter dens bærer imod enhver magisk form for løgndetektor, selv en sandhedscirkel.
"Stol aldrig på fremmede, du ved aldrig hvad de kunne finde på."
Sidst opdateret: Den 1. Jun. 2016 klokken. 09:27