|
Camrynn er en lille by beliggende ud mod havet. Byen har flyttet sig frem og tilbage gennem årene, og indbyggerne har haft en turbulent tilværelse. Til tider har byen mindet mere om en fæstning end en egentlig by, og derfor har få kvinder boet fast i byen. En fast bestanddel af byen er dog Den Gale Ged, der har skiftet placering og været brændt ned gentagne gange. Kongen har haft store besværligheder med dette område, og har sendt flere af sine embedsmænd detil uden held. Området består af et system af stier og veje, med enkelte åer. Hvor byen ligger, veksler alt efter om det er sommer eller vinter, da de voldsomme efterårsstorme fra havet tvinger indbyggerne til at søge længere ind i skoven.
Dette er Camrynn, Det er et dystert område hvor mange mærkværdige ting har fundet sted gennem tiderne. De adelige frygter stedet og med god grund. Camrynn er absolut ikke et rart område i Moranien. Det siges at have været Nisaras dødsrige på jorden, og kaos' foretrukne sted. Det er af selveste Kongen blevet påbudt af kun meget erfarne krigere og magtfulde troldmænd rejser til denne del af riget. Dog er det på det seneste blevet en fredelig by igen, nu hvor kaos har spredt sig ud i hele Moranien er Camrynn ikke længere under konstant belejring af kaos, men skovene er stadig fyldt med mange uvelkomne væsner og selv om en bondefamilie kan leve der igen uden at frygte for sit liv, har området stadig sit mørke rygte imod sig. Kommer man til dette område vil man finde en gruppe hurtigt opstillede huse, samlet i en cirkel omkring den lille kro. Tidligere havde byen en fast krovært, men nu varetages kroen af forskellige indbyggere i byen. Hovedsageligt er indbyggerne arbejdere, eksempelvis bønder, skovarbejdere, smede, bagere og andet praktisk håndværk. Langt de fleste kan bruge våben, da området stadig tiltrækker en del ubehagelige typer. Der er endnu kun få kvinder der bor i byen, fordi det endnu ikke er muligt at garantere for sikkerheden for dem, der bor der. Der bor ikke nogen af Kongens mænd fast i byen, så man skal klare sig selv hvis man bor her. Derfor er loven heller ikke fast i denne by, og indbyggerne håndhæver loven selv, og laver selv loven om, hvis de synes det. Sidst opdateret: Den 27. Jan. 2020 klokken. 15:58
|