Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Regler > Guide til Persongalleriet

Persongalleriet (PG) er det system som vi bruger til at holde styr på vores karakterer i Néveri. For at bruge PG skal man have en bruger ud over den man har på forumet. For at få en bruger skal man oprette en. Når man har fået oprettet sin bruger, kan man begynde at skrive sine roller ind.

Hovedmenuen

Forsiden
Efter du har logget ind, kan du på denne side få et hurtigt overblik over hvor mange roller du har i alt (inklusiv dem der ikke er godkendt endnu) og en liste med indstillinger for din bruger og karakterskemaet. Resten på forsiden skulle være nemt nok at forstå.

Skab en ny karakter
er den næste side at nævne. Det er på denne side at du udfylder skemaet til at lave en ny karakter.
( Vises kun når du er logget ind )

Egne karakterer
er her hvor du får et overblik over alle dine karakterskemaer og deres status samt mulighed for visning, opdatering og eksport af skemaet.
( Vises kun når du er logget ind )

Karakterliste er der hvor du ser alle brugere med godkendte karakterer. Vælger du sig selv på listen vil du komme til den normale side som hvis du trykkede på ”Egne karakterer”. Efter du har valgt en bruger, vil du kunne se alle deres godkendte karakterer. Det er kun karakterer på denne liste man må spille med på forumet.
( Vises kun når du er logget ind )

Néveri
er linket til Néveri-projektets hjemmeside. Her finder du alt den ingame information om universet du skulle have brug for, for at kunne spille uden problemer på vores forum.

Karakteradministration
er der hvor du som spilmester gennemgår brugers karakter skemaer og enten godkender eller afviser dem. ( Vises kun hvis du er spilmester - Og kun når du er logget ind. )

"Log ud" siger sig selv :) ( Vises kun når du er logget ind )

Skab en ny karakter

Skemaet er sat op på følgende måde.

  • Først et kort feltnavn der beskriver hvad der skal stå i feltet.
  • Dernæst selve feltet ( det kan se forskelligt ud alt efter hvilken slags type feltet er )
  • Til sidst en grundig beskrivelse af hvad feltet er til ( Kan deaktiveres når du syntes du har lært det uden ad )

    i   
Husk på at jo højere spilniveau du er, jo flere muligheder har du for at vælge forskellige racer og speciel racer. Samt nogle andre småting.
Husk også at jo højere spillerniveau du er, jo flere områder kan du spille i.

Når du har udfyldt skemaet har du 3 muligheder. Den første er Vis prøve, den anden er Gem og den sidste er Send til godkendelse.

Vis prøve giver et hurtigt overblik over hvordan dit skema kommer til at se ud når det vises af andre, med enkelte undtagelser.

i ”Vis prøve” gemmer ikke dit skema!

Gem gemmer dit skema uden at sende det til godkendelse. Dette er yderst praktisk når du ikke har tid til at skrive et skema klar til godkendelse med det samme og vil fortsætte processen på et andet tidspunkt.

Send til godkendelse gemmer dit skema og sender det til godkendelse. I mens du venter på at dit skema bliver godkendt, kan du læse og rette i skemaet. F.eks. hvis du lige har opdaget en fejl der lige hurtig kan rettes inden spilmestrene ser på dit skema. Du kan rette så mange gange i dit skema som du har lyst til, men det bliver sendt til godkendelse hver gang.

Godkendelsesprocessen

Efter du har trykket Send til godkendelse vil dit skema være synligt for spilmestrerne i en kø af karakterer sorteret efter ældste først. Om dit skema bliver godkendt eller afvist, kommer an på om dit skema opfylder kravene, som kan læses på hjemmesiden.

Ved godkendelse vil du ikke modtage nogen form for besked. Men du kan se under Egne karakterer at skemaet er blevet rykket fra Karakterer der afventer godkendelse til Godkendte karakterer. Dit skema er nu synligt for alle ( med mindre du har fjernet hakket i Offentlig tilgængelig ) og du kan nu helt lovligt anvende denne rolle på forumet.

Når vi afviser dit karakterskema skriver vi ALTID en grund. Typisk vil vores besked være kort, men præcis. Dog kommer det an på hvad der ikke var tilfredsstillende. Efter vi har afvist din karakter, kan den findes på siden Egne karakterer under Afviste karakterer. Afviste karakterer kan kun ses af dig og ingen anden. Fanger vi nogen i at anvende afviste karakterer på forumet vil en passende straf gives til ejeren af karakteren.

Opdateringer af PG

At forstå et versionsnummer
En gang imellem vil koden bag PG blive opdateret. Der er 3 slags opdateringer af den art. Den største er ”Stor” (Major), den mindre er ”Mindre” (Minor) og den mindste form for opdatering er ”Vedligeholdelse”. (Maintenance)

Store opdateringer er det første tal i versionsnummeret, Mindre er det mellemste og Vedligeholdelse er det sidste. Et eksempel på et versionsnummer ville være 3.9.11

3.9.11 ville således blive oversat til: 3 store opdateringer siden skabelsen af systemet, 9 mindre opdateringer siden udgivelsen af den sidste store opdatering og 11 vedligeholdelsesopdateringer siden udgivelsen af den sidste Mindre opdatering.

Afsluttende

Hvis du stadig har spørgsmål til hvordan PG bliver anvendt, skal du bare stille dem. En eller flere af spilmestrene er ofte på mail eller forumet dagligt og dit spørgsmål skulle kunne blive besvaret allerede i løbet af en dags tid. Vi håber alle at Persongalleriet vil være brugervenligt, nemt at forstå efter at have læst denne guide, og at i vil syntes at det er meget bedre end vores gamle skema-system. Det syntes vi hvert fald at det er ;)

Med venlige rollespils hilsner
~ Jaric, Snow & Ulven
Néveri's spilmestre

Sidst opdateret: Den 26. Jun. 2011 klokken. 11:04

© Copyright Néveri 2025