I Néveri er religion noget fundamentalt, samfundet bygger på gudernes nåde og gode humør. Man er ikke i tvivl om, at guderne eksisterer, og skulle man tvivle risikerer man blot at en af guderne får nok og fjerner tvivlen – og det sker ofte på en ganske ubehagelig måde. Derfor er det også en regel at man har en gud, som man tilbeder og ’kender’ bedre end de andre guder, hvis eksistens man naturligvis ikke betvivler.

Néveri's guder er delt op i tre forskellige grupper:

1. De ældste guder, også kendt som de første guder. Der er tre guder i denne gruppe.
2. Kaosmagterne - de fem elementguder.
3. De yngste guder som skabte Néveri som vi kender det. Der er tolv guder i denne gruppe.

Man kan vælge at tilbede en gud fra første eller tredje gruppe, altså de ældste og de yngste guder. Kaosguderne kan man ikke vælge at tilbede. Det er godt det samme, for disse guder nøjes ikke med at blive tilbedt, de tager sjælen fra den der søger dem.

De ældste guder

De ældste guder er de ældste tænkende væsner i Néveri – man kan sige at de er Néveri. De har altid været der og de vil altid være der. Selv efter at Néveri som vi kender i dag er gået under, vil de bestå. Ofte tilbeder magikere eller præster Curator eller Avia som visdom og heling, og uddannede vagter tilbeder for eksempel Avus for styrke og udholdenhed. Hvis man vil tilbede en gud fra denne gruppe, kan man vælge at tilbede enten en eller alle tre guder. Man kan også vælge at tilslutte sig den orden der hører til hver enkelt gud.

 

Curator

er den ældste gud, og som sådan skaberen af alle andre. Visse væsner tror fejlagtigt at han er mægtigere end de andre guder, men det er han ikke. Curator eksisterede før tiden og vil altid eksistere. Han har aldrig vist stor interesse for verden og er en noget tilbagetrukket gud. Curator står for blandt andet videnskab, filosofi, lægekunst, studier, kunstværk og sprog. Hans symbol er en fjerpen. Hvis man er studerende eller ansat ved et universitet vil man ofte tilbede Curator, og det gør ligeledes mange skrivere og magikere. Hvorvidt Curator rent faktisk lytter til sine tilbedere, er omdiskuteret.

 

 

Avus

er sammen med Avia de næste guder der blev til. Curator udtænkte dem, men de står på lige fod med ham. Også Avus er tilbagetrukket fra verden men viser dog en mild interesse for sine tilbedere. Han er ikke ligeså afbalanceret som Curator men dog trofast overfor dem, der er trofaste overfor ham. Avus står blandt andet for kamp, våbenbrug, håndværk, mod og viljestyrke. Hans symbol er et sværd og en hammer. Hvis man er kriger eller smed, kan man med fordel tilbede Avus for at få ekstra styrke, udholdenhed, eller lave bedre våben.

 

 

Avia

er den ældste kvindelige gud, og derfor meget populær for mange kvinder at tilbede. Hun er mere kærlig end de andre to ældste guder men dog ikke ligeså engageret i verden som de yngste guder. Hun står blandet andet for natur, heling, barnefødsel og frugtbarhed. Hendes symbol er en olivengren. Som sagt tilbeder mange mødre hende, og også flere kvindelige helere. Mænd kan også sagtens tilbede Avia, det er som regel mandlige helere, urtekyndige eller skovelvere. Avia accepterer i princippet alle racer som tilbedere, men sortelvere for eksempel, kan ikke rigtig se, hvad de skulle kunne bruge Avia til og tilbeder hende derfor ikke.

 

 

 

 

Kaosguderne

Kaosguderne er lige så gamle som de ældste guder og de er en ligeså stor del af Néveri. De er dog diametrale modsætninger, og siden tidernes morgen har der hersket krig mellem de ældste guder og kaosmagterne - Ligesom der har hersket krig mellem deres tilbedere. Det lykkedes dog de ældste guder at fængsle de fem kaosmagter (se Néveris historie). Fra tid til anden sker det at det lykkes en af kaosmagterne at bryde det segl der holder dem fanget og så slipper deres destruktive kræfter atter ud i verden, til skræk og rædsel for den almindelige befolkning.

Ved tilbedelsen af en kaosgud mister man al magt over sig selv og ens sjæl. Det er ikke ligesom med de ældste eller de yngste guder hvor man tjener guden som en discipel eller præst. Man bliver gudens ejendom – dens slave uden fri vilje.

 

 

Ignacio

står for elementet ild. Han er kaosgud og som sådan simpel af sind. Han ønsker at bringe Néveri tilbage til før det blev skabt, altså til Intetheden. Han er som sit element, ødelæggende og nådesløs og næsten umulig at tilfredsstille, hvis man er præst for ham. Alle racer accepteres som hans tilbedere, hvis blot de er dumme nok til at ville tjene ham, tager han gerne deres sjæl. Som Ignacios tjener kan man aldrig hvile, for guden er næsten umulig at stille tilfreds.

 

 

Aquator

står for elementet vand. Som sit element er han skiftende af sind, rasende det ene øjeblik og rolig det næste. Når Aquator først har sat sig noget for, udfører han det. Som vandet er han utrættelig og giver aldrig op i sin sag. Han accepterer oftest elvere som sine tilbedere, da de lever længere. Han har en lang tidshorisont og betragter menneskers korte levetid som en uacceptabel svaghed. Af samme grund ældes hans tilbedere ikke, de er uforanderlige og evige som vandet.

 

 

Terrator

står for elementet jord. Modsat Aquator er han rolig og fast som den stærkeste klippe, og hans præster er blandt de stærkeste af alle. Terrator har haft samme mål siden før tidernes morgen, ligesom sine brødre ønsker han at udslette Néveri, de ældste guder og sine brødre med. Som hans tilbeder får man een ordre ad gangen og udfører man den ikke, øges straffen til man har succes med sin opgave. Terrator kræver altid ubetinget lydighed og et roligt, uomskifteligt sind. Den mindste usikkerhed eller tvivl eksisterer ikke.

 

 

Aerovox

står for elementet luft. Han minder om Aquator, han kan være en stille brise og sekundet efter en rasende storm. Siden Ignacio på en forunderlig måde er afhængig af ham er han også den eneste der kan tale med Ignacio, hvilket dog bestemt ikke gælder hans præster. Aerovox kan kræve en ordre udført og sekundet efter straffe sin præst for at have gjort det. Han er en svær gud at tilbede og man kan aldrig vide hvor man har ham. Trofasthed eksisterer ikke for ham, og derfor kommer ham og Ignacio også ofte op at skændes. Hans præster kommer fra alle racer.

 

 

Therian

står for de vilde, ustyrlige instinkter i ethvert væsen og kaldes ikke uden grund Bæstet. Modsat de andre kaosguder er hans mål ikke at udslette verden, men snarere de andre kaosguder, og at få kontrol over ethvert væsen i Néveri. Til dette formål har han en række tjenere, der alle har overgivet deres sjæl til ham og i tilgift fremhævet deres bestialske, lidenskabelige, destruktive instinkter. Mange af hans præster har dyriske træk, men er dog højt udviklede magikere. Therian bruger en noget anden metode end de andre kaosguder og tildeler i enkelte tilfælde sine tilbedere en ny sjæl helt eller delvist i stedet for deres gamle.

 

 

 

 

De yngste guder

De yngste guder blev skabt på bud af de tre ældste guder, og det var disse guder der i fællesskab skabte Néveri og verden, og derefter befolkede jorden. De yngste guder er mere mangfoldige end de ældste, og de står ikke for så mange ting hver, siden der er mange af dem. Visse af disse guder har også en orden, som man eventuelt kan slutte sig til som tilbeder.

 

 

Rahnee

er gudinde for lægekundskaben, og står dermed kun for en lille del af det, Avia står for. Det er næsten kun læger, helere eller præster der tilbeder Rahnee. Hun kan dog vælge at hjælpe andre end sine faste tilbedere, men kræver dog noget fra den person hun hjælper. Øje for øje, tand for tand er hendes motto. Hun har tilbedere fra næsten alle racer, dog er gobliner og sortelvere sjældne tilbedere. Rahnee er en blid gud men kan blive vred; især overfor uretfærdig lidelse. Hun billiger ikke tortur.

 

 

Kimo

er frugtbarhedens og høstens gud, og tilbedes af bønder og andre der ønsker en god høst. Kvinder der skal føde tilbeder ham også, for at få et sundt og raskt barn, og giver ham ved den lejlighed ofte gaver. Også for Kimo gælder princippet: Noget for noget. Som regel afholdes en årlig høstfest i Kimos navn omkring august eller tidlig september, hvor en del af høsten ofres i Kimos navn. Kimo vil ikke have sortelvere som tilbedere og det er kun få højelvere der tilbeder ham. Det er set før at skovelvere og mennesker har mødtes til Kimos fest og dermed er blevet ført tættere sammen.

 

 

Aerth

er naturens moder, og har på mange måder overtaget Avias rolle hos især skovelverne. Hun beskytter al vild natur og den der skader skoven, gør sig selv til fjende af Aerth. Aerth er en af to guder der har alurians som sine tilbedere. Ofte er det unge kvinder, især elvere, der tilbeder Aerth for hendes både barske og milde natur. Aerth beskytter skovens natur men ikke dyrelivet, der er Eresirs område. Hun er glad, hvis hendes tilbedere bor i skoven og ikke i de tætbeboede byer, og hvis man vil være sikker på at få kontakt med Aerth skal man blot finde et roligt sted i naturen.

 

 

Eresir

er dyrenes skaber og dermed også deres gud, og gud for alle der ønsker at opholde sig i naturen. Han er ikke modstander af jagt, hvis jagten foregår for at skaffe mad. Han er den anden gud der har alurians som sine tilbedere. Mange skovelvere og enkelte menneskejægere tilbeder ham. Han beskytter dog ikke alle skovens væsener, kun dem der respekterer orden, fred og sameksistens. Væsener der jager for morskabens skyld er ikke tolereret i skove indviet til Eresir. Det er kun få højelvere der tilbeder ham, og hvis en Eresir-tilbeder møder en sortelver dræber de ham som regel på stedet, selvom Eresir ellers ikke er glad for drab.

 

 

Talno

er gud for våbenkunst og kamp, men absolut ikke for meningsløse drab eller krig. Det er den ærefulde kriger der tilbeder Talno og muligvis også den talentfulde smed. Muligvis får trofaste tilbedere ekstra kræfter af Talno, men det vides ikke med sikkerhed. Der findes et enkelt munkekloster hvor munkene tilbeder Talno uden at være våbenbrugere, de bruger deres tid på at studere våbenkunst og skrive bøger om dette. Talno vil ikke have sortelvere eller gobliner som tilbedere, medmindre de er ærlige krigere. Snigmordere foragter han som kaos.

 

 

Falkeøje

er kendt for sine skarpe øjne og sine lange fingre. Han er tyvenes og de fattiges gud, men absolut ikke mordernes eller voldsmændenes gud. Han giver gerne sine tilbedere lidt længere fingre, og ønsker dem alt held i deres foretagender. Men hvis de endelig konfronteres med deres forbrydelser, skal de nu ikke regne med Falkeøjes støtte. Enhver tyv for sig selv som han siger. Men så længe man har succes skinner Falkeøjes lys også på en i rigelige mængder.

 

 

Yun

er vinens, øllets og mjødets gud. Hver eneste gang nogen løfter et glas mjød og råber ’skål’ er det en tilbedelse af Yun, i hans egne øjne. Det er sjældent at Yun har nogle faste tilbedere, men der er muligvis en enkelt krovært eller en brygger iblandt hans ’præster’. Yun har intet imod at man tilbeder andre guder ved siden af ham, så længe man husker at tilegne et glas vin eller to til ham. Yun kan ind imellem finde på at tage form af et væsen fra Neveri og drage ind på en kro, og der er altid en særlig stemning med Yun i selskabet. Yun, Nisara, Sheeka og Mikan er de eneste guder som ikke følger gudernes lov, og især ikke den lov der forbyder dem at vende tilbage til vores jord.

 

 

 

 

 

 

Fayon

er lysets og solens gud. Han er en alvorlig gud, men meget kærlig overfor sine tilbedere. Det er ofte højelvere der tilbeder denne gud, i stedet for Curator. Fayon er desuden også fredens gud og Nisaras diametrale modsætning. Mange helere og skovelvere tilbeder ham også, men Fayon er ikke en gud der personligt følger sine tilbedere, de må kontakte ham hvis de har problemer og ikke omvendt. Fayon vil ikke have orker og gobliner som tilbedere, og føler sig ofte fristet til personligt at dræbe sortelvere der betræder overfladen.

 

 

Opulantas

er gud for rigdom, handel og det adelige blod. Han har en forkærlighed for værdifulde ting, og netop denne smag for pomp og pragt gør at mange snobbede højelvere, rige købmænd og adelige slægter tilbeder ham. Han er selv temmelig forfinet og er ikke meget for at mænge sig med de andre guder eller med væsener i verden generelt. Han tolererer sine tilbedere, men er ikke specielt glade for dem - kun hvis de har succes, eller er adelige og fine nok. Han er ikke en ufølsom gud, men lærer bare ikke mange væsener at kende godt nok til rigtig at bekymre sig om dem.

 

 

Sheeka

er den unge gud for døden. I modsætning til sin moder, Nisara, har hun også den enestående evne at give sine tilbedere livet tilbage når de først er helt fortabt i dødens rige. Mange sammenligner hende med noget ondt og det mørke i væsener, men Sheeka er ikke ond. Hun er én ingen kan regne med, selv ikke de andre guder. Sheeka hjælper alle slags væsner, gode som onde og tager som sådan ikke nogen fast side. Det er typisk svindlere, tyve, sortelvere,dødskastere og folk der gerne vil overvinde døden der tilbeder denne gud. Sheeka, Nisara, Yun og Mikan er de eneste guder som ikke følger gudernes lov, og især ikke den lov der forbyder dem at vende tilbage til vores jord.

 

Alle gudetegn er copyrigth © kunsteren Franciska(Snow) og er tegnet på Windows-tablet i SketchBook.