Sjælecirklen
Sjælecirklen

Left Scroll Right Scroll
Hjem > Universet > Guderne > De skabende guder > Mikan

Mikan

 

 

 

 

 

 

1. udgave
Første udgivelse: 16.07.2024

Introduktion

Kan du høre lyden af bjælder, selvom du er helt alene? Får du lyst til at danse med, så snart nogen slår en tone an? Ser du på andre med kærlighed, nysgerrighed og føler du glæde ved at feste på kroen, eller ved at tage på vandring uden noget bestemt mål? Vil du også gøre, hvad du mener er rigtigt uden tanke på regler eller konsekvenser? Så er Mikan måske en gud for dig!

3 gode ting, 3 dårlige

Det gode

  • Han favner bredt og har mange forskellige slags tilbedere. Han svarer gerne sine tilbedere og er man heldig, kan man møde ham i Néveri i fysisk form. Han er farvestrålende, venlig, og festlig. Man keder sig derfor ikke i hans selskab.

Det dårlige

  • Han er den næstyngste af guderne og derfor ikke særlig mægtig. Han er impulsiv og gør tit noget uden at tænke over konsekvenserne. Han kan blive meget vred, hvis man går imod ham.

Gudens tilbedere

Det er svært at lave en liste over, da Mikan som skrevet har mange forskellige typer af tilbedere. Men de fleste skjalde og gøglere tilbeder Mikan. Man kan også være glædeskvinde, eller kropige, vandringsmand, historiefortæller eller kunstner. Mikan godtager mennesker, dværge og skovelvere blandt sine tilbedere. De fleste højelvere vil være for seriøse til at finde sig i Mikans farvestrålende personlighed.

Hvordan guden behandler sine tilbedere

Mikan er gavmild og lader det gerne regne med gode ting til sine tilbedere. Måske gør han skjaldens lyttere glade, så de giver flere penge. Måske lader han heldet ramme vandringsmanden. Måske besøger han en ensom glædespige og giver hende en uforglemmelig nat. Måske slutter han sig til vandringsmanden, når han går gennem farlige områder i Néveri. Mikan går ikke så meget op i regler, han går op i venskaber, tillid, morskab og glæde.

Personlighed

Mikan er ubekymret, glad, fuld af initiativ. Han er impulsiv og får ofte en god ide, som han straks fører ud i livet uden at tænke på om det kan lade sig gøre eller ej. Han er kærlig, og deler gerne ud af sin kærlighed og andre gaver til den, der kalder på ham. Han synes, alle guderne burde tale sammen, i stedet for at skændes. Han forstår, ifølge ham selv, hvorfor Nisara føler sig så anderledes og han har på den måde ondt af hende, selvom hendes had til mange af de andre guder gør ham trist.

Yndlingsform

Mikan går gerne omkring i Néveri i fysisk form. Som regel i skikkelse af en menneskemand, men dette er kun for at kunne være skjult i mængden. Opsøger han elverne, er det i deres skikkelse. Han elsker farver, og har ofte farverigt tøj på. Han har gerne bjælder syet ind i tøjet, eller flettet ind i håret, der som regel går ham til skuldrene. Hans skridt er lette og dansende. Han er altid ung af udseende, og vil for de fleste være tiltrækkende at se på, da han håber på at kunne dele ud af sin kærlighed til hvem end han møder.

 

Ekstra information om guden

Mikan var den yngste af de 11 guder, der blev skabt efter kaosguderne blev spærret inde. Han og Nisara blev forenet, og gennem deres forening blev den 12. gudinde skabt. Hun voksede op og blev til Sheeka, dødsrigets gudinde. Mikan har aldrig fortrudt dette eventyr, men har lige siden Néveris skabelse længtes efter at opleve samme fuldendte forening.

 

© Copyright Néveri 2024

Sidst opdateret: Den 21. Jul. 2024 klokken. 19:31

© Copyright Néveri 2026