|
Hvad der sker i Néveri
Erapas, den 16. dag i Kimo's tegn år 3456
Renpas, den 8. dag i Mikan's tegn år 3456 De fattiges kvarter ligger næsten øde og gravpladserne ligger fyldte af folk der er sultet ihjel på gaden. Dem der ikke er døde er flygtet ud af Calendon. Mange er døde på rejsen i søgen efter mad, men flere har enten vendt sig til kaos, hvis løfte om magt og ikke mindst fri for sult har været et lokkende tilbud, mens andre har flygtet ind i Karstaag i håb om et nyt liv. Dem der har nået frem har fundet ly i små landbyer eller vandret til nye racer i håbet om barmhjertighed. Kongen har endelig fundet kærlighed og trods den hårde vinter, har dem der har overlevet den, et nyt lys at følge -- og det er håbet at den kommende dronning vil få Cael Stormklinge til at indse de mange fejl han, som den unge konge han er, har begået.
Renpas, den 1. dag i Mikan's tegn år 3456 Efter Kaos' audiens hos kongen, hvor Ethayro, en af kongens mægtigste rådgivere og højelver, blev fanget i skyggeverdenen , har Kaos ikke vist sig. Det er snart et år siden Ethayro blev fanget i skyggeverdenen. Nu har Kaos' dygtigste illusionist fundet ham. Læs mere. Sort handel med malenkaiblod er så småt begyndt at tage rod i de større byer, efter en ukendt person har afsløret effekten ved at drikke det. Det siges at give alle malenkaiens evner i en kort stund, men uden at personen der drikker det bliver malenkai. I samme område prøver malenkaiernes prins at finde ud af hvem er skyldig i denne handling imod racen og få det sorte marked stoppet inden det for alvor vil brede sig ud i Moranien. Shirarerne som længe har levet i skyggerne i Carani er så småt begyndt at træde ud af skyggerne og ind i Moranien. Ingen kender dog endnu til dem, og dem der gør, er enten blevet en del af dem, eller dræbt kort tid efter. Shiranene har effektivt holdt deres eksistens ukendt og ingen har endnu været i stand til at fortælle noget om dem eller hvad der foregår bag portalen til Carani. En enkelt shaman forsøger at tage den umulige kamp op for sit folk. Sammen med en af kongens mest korumperede rådgivere, forsøger han at frigive sit folk og ham selv fra de lænker Blodklanen og Midnatsklanen har lagt på dem. Men det er ikke uden sin pris og trods rådgiverens ord, er det ikke sikkert at hans allierede forbliver loyale overfor ham. Læs mere. Sidst opdateret: Den 14. Feb. 2014 klokken. 21:16
|