VII Kapitel af Néveris væsener
Ved Adarius Meldi
Camrynn - år 3451

Manden
Levetid: 700 år
Vægt: 45-70 kg
Højde: 170-200 cm

Kvinden
Levetid: 650 år
Vægt: 40-70 kg
Højde: 165-195 cm

Forord
Jeg står nu .. endnu engang i Camrynn.. Hvordan jeg dog er havnet her forstår jeg ikke. Jeg må jo være splitter rivende gal! Alene det faktum at jeg ikke er vendt om og hjem til Calendon endnu må være at min kompagnon bærer en daggert synligt konstant som han har truet med at jage ind i siden på mig, skulle jeg være så kujonagtig at flygte, må jeg være fri! Gennem vores lange rejse har jeg set mange sider af min livsvagt, men dog aldrig før nu, en så alvorlig. Camrynn bringer det værste op i folk...

Skrevet den 22. dag i Yun's tegn år 3451
Da Nisara så at denne gruppe elvere var blevet forvist tog hun dem til sig for at beskytte dem, og hun viste dem en ny verden under jorden, et nyt sted, indhyllet i mørke, et sted de kunne kalde deres eget, hvor de kunne være trygge og leve afsondret fra den race, der havde udstødt dem fra deres samfund. Således gik det til, at sortelverne begyndte at tilbede Nisara som den højeste gud, fordi hun tog dem til sig som sit folk. Som tiden gik, glemte sortelverne at der var en verden udenfor, og de vænnede sig til mørket. Til sidst så meget, at deres hud tog farve efter det mørke de levede i, og blev fuldkommen sort og deres hår blev i blændende kontrast til deres sorte hud hvidt som månelys. Sortelverne forbandede Fayons lys, for deres øjne havde vænnet sig til mørket og de ønskede ikke andet.

Sortelvere er et hadefuldt folk der foragter deres fjerne slægtninge på overfladen for at have forvist dem. De er opdraget til at hade og afsky dem helt fra børn af, og deres samfund er stærkt domineret af had og jalousi. I modsætning til de andre elvere er de også fuldstændigt domineret af deres kvinder. Det er for eksempel kun kvinder der kan blive præster, og en mand må under ingen omstændigheder møde sin herskerindes blik og skal tiltale hende frue. De bruger det meste af deres tid på at ligge planer for atter at indtage overfladen fra de andre elvere, men de stoler aldrig rigtig på nogen og man kan aldrig rigtig stole på en sortelver. Det siges at deres sjæl er ligeså mørk som den underverden de er født i.

Som sagt var sortelverne rasende over, hvad de ældste guder gjorde og forbandede dem langt væk. Folket var splittet, og mange af deres underjordiske byer blev fuldkommen ødelagt. Til gengæld skete det tilfældigt, at det meste af hæren blev samlet, eller fanget om man vil, i et enkelt rige som sortelverne hurtigt gjorde til deres eget. Efterhånden fik de bygget deres underjordiske rige op igen, og som den eneste race kan sortelverne bevæge sig mellem de forskellige verdensdele.

Sortelverne mener stadig, at de er uden skyld og at de blev udstødt af elverne uretmæssigt. De har dog intet ønske om at bo, hvor de andre elvere bor, da de er blevet vant til natten og mørket under jorden. De ønsker dog stadig at dræbe deres fjerne slægtninge, fordi de tilbeder Fayon, Nisaras modsætning.

Sortelverne går altid i lange gevandter, tøjet er sort, for mændene med enkelte grå farver og kvinderne rød eller lilla. Hvis mændene er krigere eller jægere er deres tøj stramtsiddende for ikke at sidde fast i alt muligt, mens tjenerne ofte bærer løstsiddende tøj. Kvinderne går i kjoler, hvis de er 'hjemme' men skal de ud på rejser eller andet, går de klædt som mændene.

Hver sortelverkvinde bærer sminke, hvor meget afhænger af hendes stand. Som regel er deres læber sminket lilla eller sorte, eventuelt dybrøde, og de har sminket hvide tegn i ansigtet som fortæller, hvad hus de kommer fra. Mændene er som regel brændemærket med deres hus. Ofte har de håret løst, eller bundet op med lædersnore. Næsten alle sortelvere har langt hår. Alle sortelvere kan se i næsten komplet mørke.
De sortelvere der bor i sortelvernes land bor på landjorden i store palæer bygget næsten udelukkende af sort marmor. Vinduerne er små som dørene og de ligner underjordiske gange indvendig. Sortelverne har ingen malerier eller andet til at bringe farver, og kun små lys og lamper er at finde på væggene.

De resterende sortelvere bor under jorden, i en form for byer eller større forsamlinger. Hvordan disse byer ser ud er svært at sige, da det næsten altid er indhyllet i mørke. Det er dog sikkert, at de lever i luksus, lige meget hvor de befinder sig.

Sproget er elvsk, men med visse modifikationer. Ligesom højelverne til tider taler højelvsk, taler sortelverne et sprog indbyrdes, der er så anderledes end almindelig elvsk, at ingen andre kan forstå det.

Sortelverne er født mistroiske, både mod andre væsener og mod hinanden. De er selviske og egoistiske og søger altid egen fordel. Magt er en form for rusmiddel og jo højere oppe man er født, jo mere magt har man. De lavere huse søger altid at komme højere op, og en sortelver vil altid udnytte sine muligheder for magt. Enkelte sortelvere nyder at skade andre, uden noget formål, men som regel gør de ikke onde gerninger, medmindre det tjener dem selv. Sortelvere kan godt købes for penge, men det er ikke altid, de forbliver loyale mod den, der har betalt dem. Sortelvere overholder også skrevne aftaler, indtil en bedre mulighed viser sig.

Sortelverne er organiseret efter huse. Ingen ved, hvor mange huse der er, men sortelverne internt ved udmærket, hvor hvert enkelt hus befinder sig på ranglisten. Det øverste hus styrer alle andre, og det er altid et hus i Nisaranien, der er øverst. Lederen for hvert hus er en kvinde, ikke altid den ældste, men den mægtigste. Alle i huset er i familie med hinanden, enten blodsbeslægtet eller via ægteskab. Ved ægteskab er det altid manden, der flytter ind i kvindens hus.
Samfundet er matriarkalsk og hierarkisk bygget op. Kvinderne regerer, og kan selv vælge hvor mange ægtemænd de ønsker at have. Det sker at mandlige børn bliver dræbt, hvis moderen hellere ønsker en datter. Medmindre moderen bliver dræbt af en rival, arver hendes ældste datter titlen som husets leder - hvis ikke hun er blevet dræbt af en af sine søstre.

En sortelverkvinde føder kun et enkelt barn ad gangen, sjældne gange tvillinger. Fødslen er hurtigt overstået, for en fødende kvinde er sårbar overfor angreb fra rivaler. Børnene vokser hurtigt op, og lærer meget snart at klare sig selv. Begge køn bliver oplært til at kæmpe og overleve, og stole på sig selv alene.

Nogen finder føde, jager byttedyr og lignende. Andre passer vagtposter, nogen spionerer på de andre racer. De unge får undervisning i sprog, litteratur, kampkundskab, og sortelverfolkets opbygning. Selvom sortelverne er et egoistisk og ondt folkefærd, sætter de etikette meget højt, og der er komplicerede regler for, hvordan man færdes blandt hinanden. Ellers ville de hurtigt begynde at dolke hinanden ned. Kvinderne har travlt med at styre mændene, og det hus de regerer, eller plotte for at finde ud af, hvordan de kommer til at styre et hus.

Om sortelvernes område

Mørket hersker altid i sortelvernes underjordiske riger - the underdark. Hvor stort det er, ved ingen. Gangene er delvis skabt af magi, delvis naturlige. På nogen vægge hænger fakler mens andre er helt indhyllet i mørke. Der er både smalle og brede gange, høje og lave. Nogen siger, der også er huler skjult i dybet. Hvis man går derind uden at kende vejen siges det, at man aldrig vil kunne finde ud igen.
Der er som regel altid koldt, og væggene er af hård sten. En sortelver føler sig hjemme, mens andre vil synes det er ondt og mørkt at være der.

Næsten året rundt er de øverste huler fugtige, mens de nedre gange er mere tørre. Der blæser ikke meget vind gennem tunnelerne og der bliver aldrig rigtig varmt.

Lyde bærer langt gennem tunnelerne og kan være med til at forvirre en rejsende der vil finde vej. Sortelverne bruger det dog også til at kommunikere over lange afstande. Det er sjældent man hører lyde, som kan findes på overfladen.

Der er intet egentligt gulv, det hele er klipper og sten, nogen gange meget ujævnt så man skal passe på, hvor man går. Nogen steder er der også indlagt fælder i gulvet, for sådan sikrer sortelverne sig imod indtrængende fjender.

Der lever en del edderkopper og andet småkryb i tunnelerne. Der er selv sagt ingen fugle eller havdyr, og store pattedyr ses kun, hvis de har forvildet sig ned i mørket.