Ved Siran Asurac, færdjæger
Fundet i Camrynns kro Den Gale Ged
Gemt i Calendons bibliotek af Maerosa Kendi
Camrynn - år 3450

29-09-3450
Først min tak til alle de mennesker der har lært mig, og gjordt det muligt at jeg overhovedet er i stand til at læse og skrive tak mine erfaringer omkring her i landet kendt som Moranien..

Dette er jeg..Siran, en uheldigt rejsende i søgen for hævn over min far, Remihs mord..
Jeg kalder migselv færdjæger, og at rejse i gennem Moranien efter min søgen for min fars morder er min største færd af alle..

Lige siden jeg er kommet til Camrynn har der ikke været andet end problemmer for mig. Men selvfølgelig.. problemmer giver gode chancer for masser af arbejde.. Jeg har været på kroen op til et par gange og fundet mig en god allieret i byen..

Frygt er hvad byen er fyldt af ..og jeg bebrejder ikke folk..ingen vagter, ingen mure, og nu disse...onde ulve ..stakkels bønder som om orkerne og sortelverne ikke var nok!
Jeg gør mit bedste for at holde byens krovært informeret om hvad der foregår omkring dem og jeg kan sige dem at det bestemt ikke er noget helt nemt og ufarligt erhverv..
Men takket været Eresir er jeg stadig i live- Jeg takker dig, gud af de store healende kræfter-
Du som giver os alle liv og håb, du som hjælper alle der blot lever for det gode..

...

Jeg er kommet tilbage fra min tur på kroen i aftes..og nu er det morgen!..
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal fortælle dette... Det hele kører stadig rundt i hovedet på mig..

Jeg var inde på kroen her aftenen før, den selv samme dag kroen blev andræbet af orker og jeg selv, kun lige med livet i behold, slap væk..
Da jeg kom ind i kroen så jeg et noget andet syn end det jeg havde forventet-

Kroværten var væk, kroen var endnu engang efter opbygning blevet halvsmadret..Folk lod som ingenting..hvorfor kan jeg ikke fortælle .. Et par folk stod omkring i kroen, en hvis person, som jeg bestemt ikke brød mig om begynder at tale til en anden ved min ankomst. Jeg vil ikke forstyrre så jeg sætter mig og overvære det hele- Nej undskyld.. dette kan ikke gå så langsomt..jeg må skynde at skrive dette ned hvis nu...

Nogen har heldt sovemiddel i kroens vin, hvem kan jeg ikke sige, men jeg har mine annelser..men ...ja.. jeg lader som ingen ting og finder det dumt nok ret morsomt - had mig og min uvidenhed!

Manden jeg har mistænkt byder mig på informtioner efter aftenen er blevet til nat, det er ikke det store jeg var i stand til at få ud af ham og det med ulvene..ved jeg allerede - Folk snakker om det som gale!
Hvordan kan man undgå at høre det!? Kort tid efter jeg var blevet en smule mere informeret om hvad der skete omkring i Camrynn, følte jeg mig træt og lagde mig til at sove .. men det var ikke de sædvanlige drømme jeg har haft - Åh Eresir vær mig barnhjertig hvorfor viste du mig dette ..Jeg forstår det ikke..er dette dit værk..hvis ja..hvorfor!?

Det gennemsøgte mit sind..jeg ku' mærke det..jeg ved ikke hva' det var men det var alt andet end rart- Hvad jeg er mest bange for..jeg gjorde intet for at stoppe det..Nej! Jeg vrøvler- Undskyld mig jeg... Må se at få dette ned på papir..!

I min drøm..i guder!..jeg så ... nej... Jeg vandret omkring i skoven, uset og forsigtigt - Det er højlys dag og da jeg kigger op mod solen falder den næsten ned fra himlen og med ét er det blevet nat og jeg står i skoven og kan ikke engang se mine egne hænder, det er kulsort! I mørket kan jeg nu høre stemmer, en dyb, hypnotisk stemme er alt jeg kan høre, alt lyd er væk og kun stemmen kan høres... Jeg kan se skygger af ulve, de sniger sig gennem mørket, men min krop er bundet til stedet - Omkring mig og inde i mit hovede begynder ulvene at snakke noget der lyder som en remse eller en sang..Jeg husker den så tydeligt..for selv nu hvor jeg skriver kan jeg stadig høre det for mit indre øre!

Zir karn aren karün,
diran ze hirek wentur.
Zirra tir tureh,
diren are tera rika karek

Ira zirren are quen fekir.
Karadür - Akura ze tureh,
ira lyr isyrak klir imakko ze arshnaran limar..

Imens alt dette sker kommer en speciel stor ulv ud af skyggerne, eller det er ikke ulve, de var blot skygger..sort tåge.. den snog sig omkring mig.. Den største af disse ulve snor sig rundt om mig og jeg bliver svimmel..
Hvis alt ikke var sort for mig i forvejen ville det hvertfald være det nu..
Jeg kan mærke noget koldt der går igennem min krop. En kold infektion af ren ondskab! Jeg kan mærke det gå igennem min krop og op i mit hovede det er som det leder efter noget..Mine tanker bliver ét stort rod, jeg genoplever næsten hele den tid efter jeg forlod hjemmet.. Og så begynder mit ansigt at bræde! Mit syn kommer tilbage imens jeg skriger med smerte, jeg kigger forfærdet omkring mig og ser skyggerne kigge på mig, den store er lige foran mig.. Han ser på mig et øjeblik og bliver så til en solid, ulv af kød og blod og han hopper igennem mit bryst og jeg vågner!

Lige som jeg vågner kan jeg stadig mærke smertet i ansigtet men lige så snart jeg tager hånden op, forsvinder det, som om min hånd suget det væk.. Mine hænder bliver svedige og jeg rejser mig op, efter at have tjekket at jeg ikke vækkede nogle. Men på vej ud sker der noget der for mig til at frygte noget af det jeg oplevede endnu mere!
I det jeg kigger på den sovende person på gulvet åbner hun øjene og de lyser glødende røde, jeg kan mærke dem kigge på mig, brænde igennem helt ind til min sjæl! Til min frygt smiler kvinden bare og lægger sig til at sove igen og jeg skynder mig ud af kroen tilbage mod skoven...
Da jeg kom tilbage til min lejr kan jeg se der har været personer rundt i den og lede efter skjulte ting, men ingen fandt dog mit skjulte gemmested under træet bag bålet..!

Og nu har jeg siddet og skrevet dette ned i jeg ved ikke hvor mange timer, i kramper af frygt, jeg føler mig svimmel og tror ikke længere jeg kan skrive med det samme.. Men jeg håber på snart at kunne skrive igen..Oh Eresir være med mig- beskyt mig mod dette - hvad det så end er!...

30-09-3450
Jeg er vågnet igen, det er blevet hen på aftenen, jeg sidder og spiser min aftensmad, en kanin på spyd underligt nok har jeg det udemærket, og mit hoved er normalt igen- Hvis jeg ikke vidste hvor virkeligt det hele har været, ville jeg tro det hele blot var ét stor mareridt..Jeg tror jeg vil gå hen til kroen her senere på aftenen og se om kromanden er kommet tilbage..

...

Kromanden var ikke kommet tilbage! Men folkene fra igår var der bestemt, det først jeg ser...dette er lidt sløret i min hukommelse..En statue, jeg ikke har set før og en mand der læner sig op af den. Jeg sætter mig hen ved et bord og falder hurtigt i søvn..Da jeg vågner igen er alt lys gået ud og jeg bestuttede mig for at vende tilbage til min lejr og overnatte her istedet for på en tom, halv-ødelagt kro! Jeg tror som det første imorgen er at jeg vil gå ud og lede efter kromanden i omegnen, måske er han ikke flygtet så langt væk..

01-10-3450
Jeg fandt kromanden i skoven, han var på vej væk fra kroen - han ville hente hjælp til de ulve sagde han- Jeg følte en sorg ved at høre dette, som om jeg syntes det ligefrem var synd for dem..Ha..ha.. jeg må jo være ved at blive sindsyg hvis jeg tænker sådan! Men ja- kromanden er væk og blandt de få i byen der tør nærme den sig er migselv, den berygtet Paq og en gammel blind tigger, som jeg ikke kender noget ydligere til, og så selvfølgelig ulvene..

02-10-3450
Al viden om hvem jeg er jeg har svært at finde inden i migselv, Ja! Jeg kan mærke noget ændrer sig!
På det sidste har mine drømme været intet andet om ulve, og ve den der forstår disse tegn - Dette er et sprog mine drømme har lært mig, ulvene - Jeg ved ikke hvorfor jeg har disse drømme men jeg begynder at syntes om dem. De lærer mig nyttige ting- Mine jagter er blevet meget mere successfulde her på det sidste..

03-10-3450
Jeg har lært meget af mine drømme på det sidste og jeg tør sige at det skyldes denne drøm jeg har haft- Men ulvene i mine drømme er flinke over for mig nu og de behadler mig godt - I nat lærte de mig at forstå dem ikke blot med kropsproget, men deres sprog de taler indbyrdes- Jeg kalder det skygge-sproget for det er hvad det kommer af , det er skyggerne der har lært mig deres sprog! .. Jeg må tilbage til kroen, jeg har lige set kromanden komme tilbage gennem skoven mod hans elskede by Camrynn!

...

Ah ja! Det er endnu engang blevet tid til at skrive lidt i min bog og hvor har der sket meget idag!
Som sagt tog jeg tilbage til kroen for at håbe på at finde kromanden i den, men på min vej blev jeg stoppet af den berygtede Paq! En person jeg har mødt før men bestemt ikke vidste var så interessant..Hun er lidt barsk ja, men det tager jeg ikke mig ydligere af! Vi stod lidt og talte i skoven hvorefter vi gik ind på kroen. Da hun ikke længere kunne få flere informationer ud af mig tog hun afsked og forladte kroen.
Jeg må indrømme hun har giver mit noget at tænke over hende Paq.. Bland andet undrede det hende meget af jeg kunne overleve ude i skoven alene med ulvene omkring mig- Og det underer da også migselv. Men jeg er da blot taknemlig for at de holder sig væk! - Men egentlig kunne de da være ret så interessant at..Nej nu vrøvler jeg igen!

...

Jeg er lige kommet tilbage fra kroen, hvor jeg har siddet hele aftenen og snakket med de forskellige folk der kom og gik .. Jeg havde da også endnu en drøm om ulvene da jeg sad og sov på kroen efter Paq var gået.. Jeg sad i min lejr som pludselig var omringet af personer jeg har set på kroen tidligere. Jeg genkendte dem som Therians ulve, jeg ved ikke hvorfor jeg er så dum at undervidere dem men hvorfor skulle jeg frygte dem? Så lange jeg forsætter med det jeg gør nu så er der jo ingen problemmer, de lader mig være og jeg kan forsætte mit arbejde i skoven - Med ulvene rundt omkring er det faktisk gået ret så godt her på det sidste! Ha..ha..ha.. Masser af folk, med gode værdier og færd opgaver er kommet til Camrynn i håb om at hjælpe denne hjælpeløse by fra ulvenes greb, jeg tvivler på det nogen sinde vil ske, og hvis jeg absolut må vælge, vil jeg da følge Paqs råd og hellere være på ulvenes side end de svages.. Men den drøm ah ja!

Jeg sad i min lejr og den blev omringet af ulvene, den store kom hen til mig og uden videre mistede jeg alt kontakt til min krop og da jeg slog øjene op igen lå jeg på jorden med ulvene over mig..Jeg troede at det ville være mit endeligt men de gjorde mig intet..Tvært imod, da jeg rejste mig op trådte de til side for mig og flugte mig interessant..Jeg stødte hurtigt på den store ulv.. men inden jeg nået at sige noget slog han mig bevist løs og jeg vågnet ved nattetide- Ulvene var stadig tæt på, jeg kunne føle dem, jeg rejste mig op med forbløffet let hed, ja næsten hoppede en meter i mit forsøg på at komme op og landede elegant på benene uden den mindste lyd..Jeg følte mig kræftigere end jeg nogensinde havde været, det var en befriende opløftende følelse! Jeg ved ikke hvad der var sket med mig, men det var vidunderligt! Solen stod og jeg begyndte at føle mig svimmel og jeg vågnede med det samme..

Jeg følte mig svag og hjælpeløs og følte næsten alt livs energi var drænet ud af mig! Jeg blev blændet af solen og jeg holde en arm for at skygge og langsomt som solen blev svagere i takt med dagen gik hen af aften tid så jeg jeg stod overfor en elver- Jeg ville hoppe ned og regnede med jeg havde den samme kræft som i min drøm men mine ben gav efter for dette krav og jeg tumlede nådeløst ned i gulvet..Hvad der skete efter det var blot en noget ubehagelig samtale og det næste jeg hørte var en stemme og en person der satte sig ved siden af mig. Jeg bad ham om at oversætte noget jeg ikke vidste hvad var..

Kort efter jeg endnu engang vågnet var folkene i kroen faldet i søvn og jeg slukkede lyset, for det irreteret mig, og derefter lod jeg den friske aftenluft komme ind i kroen og gik selv ud i nattens mørke og tilbage til min lejr hvor jeg nu sidder i skrivende stund og skriver dette. Og nu hvor dagens notater er nedskrevet tror jeg jeg vil lægge mig til at sove..

04-10-3450
Ah..sikken en vidunderlig drøm jeg havde i nat, jeg var ude og jage vildt i skoven, og lige som i første drøm faldt solen pluselig ned og månen skinede gennem den åh så smukke skov. Jeg var i min nye, bedre skikkelse og kort tid efter følte jeg de samme kræfter strømme igennem endnu engang og det tog mig ikke lang tid før jeg kunne sætte klørene om mit bytte og vride halsen om på det..
Da jeg kom tilbage til min lejr og ville til at stege vildet fik jeg lige pludselig en fornæmmelse af det ville være meget nemmere bare at spise byttet rå, så jeg flåede det på stedet og satte tænderne i dets kød..
En vidunderlig blandning af vildskab og success strøg igennem mig, imens blodet dryppede ned af mit ansigt og ned på jorden. Kort tid efter vågnet jeg. Og kunne straks mærke min normale styrke vende tilbage igen og den vidunderlig følelse og vildskab løbe ud af mig.. Åh Eresir! Hvis dette er dit værk så forstår jeg ikke hvad du vil med disse drømme..hvad er meningen med dem!?

07-10-3450
Endelig er alle mine spørgsmål besvaret! Åh Eresir jeg takker dig for din gavmildhed..
Det har bestemt gjordt nytte det at jeg har sovet på kroen. Nu er alle mine spørgsmpl besvaret..Men jeg må hellere starte med begyndelsen..

I forgårs mødte jeg en sortelver inde i kroen - Selfølgelig havde jeg stor mistillid til ham i starten da jeg ikke har været særligt heldig med sortelver rundt i landet.. Men ja. Jeg mødte denne sortelver og vi fandt hurtig ud af vi havde denn samme ting til fælles, netop at vi begge skaffer information til andre for penge. Så han blev min følgesvend et stykke tid- Indtil om aftenen hvor vi stødte på en af de frygtede ulve! Hvad han ville mig ved jeg ikke men sjovt nok frygtede jeg ham ikke..Kort tid efter fik min følgesvend han til at gå igen..eller også gik han bare selv..Det skal jeg ikke kunne sige..Men vi skiltes ved kroen og imens han gik en anden vej gik jeg tilbage mod min lejr..

Endnu engang havde jeg en sindopvækkende drøm, og jeg følte igen blod i mit ansigt..Men da jeg vågnede kunne jeg stadig mærke det..Jeg tog mig til hovedet og fandt ud af det blødte fra panden! Jeg fandt hurtigt noget stof at binde rundt om og bad til Eresir om at hjælpe det med at heale.. Efter et stykke tid hvor jeg prøvede at sove igen men ikke kunne.. Åh de billeder jeg havde i mit hovedet!
Jeg tog tilbage til kroen tidligt om morgenen hvor tågen stadig lå som et tungt lag på jorden..

Da jeg kommer tilbage til kroen ser jeg til min overraskelse at den er langt fra tom. Sortelveren er derinde og det er en hvis hmmm..Jeg ville genkende ham som en mager af en slags..
Men mageren og sortelveren snakker altså om ulvene og jeg spørger til det. Jeg får nu at vide at disse ulve har en gud - en kaosgud ved navn Therian.. Efter at have fået den information kigger jeg ned på gulvet hvor efter jeg pludselig genoplever drabet på en kvinde.
kort efter falder jeg i søvn da jeg allerede var meget træt i forvejen..

Jeg vågner igen ved et frygteligt påstår og en person med en panter står i kroen og snakker vredt til en sortelver.
Pludselig tager hun et fast greb om sortelveren efter han har sagt noget uforståelgit til hende og jeg betragter ham smillende mens kvinder ser ud til at klemme hans livskræft ud af ham - I sammen sekundt jeg ser blodet glide ud af halsen på hendes offer og ned af ham kan jeg mærke en kræftig vildskab løbe igennem mig men jeg forholder mig roligt og ser til min skuffelse kvinden smækker døren i og jeg ligger mig til at sove igen..
Men netop som jeg har lænet mig tilbage hører jeg en velkendt stemme og jeg mærker en lyst til at vende mig om og rive sortelverens strube ud... Men istedet får jeg tvunget nogle ord ud.. Det bliver til en lidt kedelig samtale og vi sidder og diskutere frem og tilbage hvad hver ved om ulvene, jeg føler nogen der kigger på mig og vender mig hurtigt om og til min stræk ser jeg det er en af Therians ulve..jeg vender mig hurtigt om og fortsætter men bliver lige pludselig meget hurtigt træt og falder i søvn på min stol..

Jeg ved ikke helt hvad der skete men jeg faldt ind i en trance af en slags og jeg genoplevet hele scenen med kvinden der blev dræbt men efter jeg så hende forsvinde op i røg var det som om jeg blev hevet med igennem ingenting.. Jeg står i en mørk dal af en slags og jeg ser kvinden kommer gående, meget sur og snakker til en anden person der nede...

Jeg er tilbage i kroen og jeg kigger forstående forskrækket op fra der hvor hun lå død for nogle få sekunder siden og op på kvinden - Hun kigger på mig med det samme som om hun kunne føle jeg så på hende!
Jeg kan lige pludselig ikke røre mig og endnu engang flyder ordene igennem mit hovedet ..de samme som fra først gang jeg var her og vånet midt om natten jeg kæmper for at komme til at bevæge min krop igen og tilsidt lykkes det mig at se væk fra hendes blik..Jeg føler en trang til at være vred på hende sammen med en smerte i mit hovede - Til min forbløffelse kommer der en lavmeldt knurren ud af min egen mund - Det er som jeg ikke længere har herdømmet over min krop. Kvinden viser hvad jeg ser som en ondskabsfuldt blik og kommer gående hen imod mig i mens hun siger noget jeg ikke forstår..

Da hun kommer hen imod mig får jeg langsomt styr over min krop igen og en følelse af usikkerhed og frygt strømmer igennem mig..Jeg prøver så godt jeg kan at tale men det er meget svært indtil jeg endnu engang ikke længere kan styre min egen krop og en snerrer kommer fra min hals som jeg ikke troede muligt..Kort tid efter kommer den anden hen til mig og jeg bliver bedt at komme med dem..Da jeg ikke selv kan styre hvad min krop gør hører jeg til min skræk min egen stemme sige "Har jeg noget valg?"-

Jeg kommer til migselv på vej ud af kroen og beslutter mig for at se at komme væk, men jeg hører deres blide stemer bag mig og ved det er for sent..jeg går tilbage og sætter mig på hug op af væggen og i sammen øjeblik føler jeg en vidunderlig følelse- Næsten dem som i drømmen vende tilbage i mig og alt frygt forsvinder og jeg har kontrol over min egen krop igen - Jeg stiller mig op og går med dem ind i skoven..

Vi kommer senere til en kløft og de to andre kalder mig hen til dem og jeg lystrer dem blindt..
De fjerner deres hætter og i samme øjeblik jeg ser tegnene på deres kinder mister jeg synet af hvor vi er og alle de ting jeg har oplevet på det sidste. Et smertefuldt skrig bliver langsomt stærkede inde i mit hovedet og jeg komemr tilbage til migselv jeg forstår nu langsomt hvad der er sket med mig på det sidste og de forklarer mig det da også.. Ulvene har udvalgt mig som deres menneske-tjener og ved det har jeg fået deres alliance!.. Jeg tjener Therian, den aller højeste gud nu- Og til ham vil jeg gi' mit liv og alt hvad jeg laver vil blive i hans navn og ære!

Jeg har nu fundet meningen med alt dette der er sket på det sidste og jeg behøver ikke denne bog længere ..de informationer den indeholder er skadelige for os alle!

Mit eneste lys er halv-månens skær og det er den der tillader mig skrive dette ned..Åh Eresir..dette er dit værk og jeg vender dig i ryggen nu....Du.. som nu har vendt mig i ryggen for lang tid siden da du dræbte min far..Nej..jeg kan ikke længere tjene dig..Du har svigtet mig!

Og ve det menneske der finder denne bog for jeg vil finde ud af det og jeg vil sende Ulvene efter dem ingen som læser denne bog kommer til at leve i lang tid.. Vogt jer mine ord usle skabninger. Jeg, Siran Asurac beskytteren af ulve og den eneste menneskelige tjerner af den altmægtige Therian.. For min beskyttelse finder jeg ikke længere hos Eresir..men under deres vinger..